Lad det være sagt fra starten: Beaterator er ikke noget spil. Der er ingen baner, der er ingen point, der er ingen bosser eller powerups. Til gengæld er Beaterator en lille pakke med alt hvad man behøver for at lave musik. Det er måske ikke en nyhed, men det er bestemt en sjældenhed. For at give projektet lidt troværdighed har man fået selveste Timbaland til at lægge navn og ansigt til.
Et ÆGTE beat-em-up
Som nævnt ovenfor er Beaterator et værktøj – eller måske nærmere en samling af værktøjer – man kan lave sin egen musik med. Rygterne vil vide, at Timbaland selv har brugt pakken til at lave et nummer, og man behøver ikke bruge ret meget tid i selskab med Beaterators omfattende menuer for at vide, at det egentlig ikke lyder usandsynligt.
Hver gang man starter Beaterator op, får man en introduktion af Timbaland. Han fortæller lidt om spillets forskellige anvendelsesmuligheder. Det er heldigvis muligt at springe ham over, men omvendt er det også meget rart at få den korte intro med de første par gange, for Beaterator kan godt være lidt af en mundfuld i starten. Efter videoen står man overfor det første valg: Live Play eller Studio. Live Play er det mest useriøse i hele pakken, men det er godt til at lære Beaterator at kende, eller måske til at vise Beaterator frem. Det er nemlig ikke ret meget andet end en tegnet version af Timbaland, der står ved en miksepult. Omkring ham er der forskellige ikoner, der repræsenterer de otte forskellige spor, man kan bruge til at lave sød musik med. Man kan fifle med forskellige slags trommer, backing, lead, beatbox, ambience, synth og bongo. Alle otte spor har fire forskellige muligheder (som svarer til PSP’ens fire knapper, så man hurtigt kan komme i gang) fra starten. I løbet af få sekunder kan man lave sig et anstændigt lydtapet i Live Play, men det er bestemt ikke denne del, man køber Beaterator for.
Derimod er Studio nok den mest seriøse musikpakke nogen har set til en konsol de sidste mange år. Studio er igen delt op i Studio Session og Song Crafter. I Studio Session har man de samme otte spor fra før, hvor man kan sætte forskellige loops på, men borte er den lille animerede Timbaland og det overfladiske layout, og pludselig ser Beaterator langt mere professionelt og seriøst ud. For hvert spor kan man sætte op til fire forskellige loops op. Der er endda mulighed for at lave dine egne loops. I Song Crafter kan man så endeligt lave sit helt eget musiknummer, hvor man selv bestemmer hvilke loops, der skal begynde hvornår og hvilke effekter der skal indsættes og så videre.
Som sagt er Beaterator noget af en mundfuld i starten, men hvis man er interesseret i musik hjælper det naturligvis en del. Dertil kommer, at Rockstar har været meget gavmilde med tutorials i videoform, så man i hvert fald bliver hjulpet godt i gang. Det eneste der mangler derefter er faktisk kreativitet, og selv med det minimum af musikalske talent, som denne anmelder besidder, er det muligt at lave nogle acceptable små lydbidder. Beaterator må derfor siges at være værd at kigge nærmere på, hvis man har en lille musikproducer i maven.
Beaterator er nærmest umuligt at anmelde på lige fod med andre PSP-spil, for det har jo egentlig mere til fælles med Sonys ”Passport to… ”-serie, som var en samling rejseprogrammer. Med det sagt har Beaterator fået en solid karakter for at afspejle, at Beaterator er et solidt køb for musikinteresserede, der ikke i forvejen har tilsvarende software til deres computer.




