Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+

Man kan ikke klandre Sony for at være interesseret i at tjene penge - men man behøver heller ikke rose dem for det. Et af deres seneste påskud er at genudgive særligt udviklede PSP-spil på Playstation 2 i en komplet identisk version. Turen kom også til Motorstorm Arctic Edge - en racerspil som imponerede på PSP med sin overskudsagtige detaljegrad. Så hvorfor i alverden formår det slet ikke at imponere på Playstation 2?

Motorstorm på udebane

Motorstorm markerede sig som et nyt enestående brand, efter sin flotte launch til Playstation 3. Rustikke og beskidte biler der hamrede hen over halsbrækkende baner i en rå og utilgivelig natur var lige sagen. Naturen var tilsvarende utilgivelig da PSP udgaven blev udgivet under titlen; Motorstorm Arctic Edge - et koldt og snefyldt landskab ikke just præget af julens idyl. Det var et spil specielt udviklet PSP - ikke kun i forholdt til konsollens grafiske egenskaber, som blev skubbet til sit yderste, men også for hvordan man almindeligvis benytter sin PSP konsol: Til flygtige og uforpligtende spilsessions. Sværhedsgraden er skruet væsentlig ned, i forhold til udgaven på Playstation 3, så man påbegynder karrieren med en god stribe af succesoplevelser.

Når det samme spil falder igennem på Playstation 2 er årsagen, at spillerengagementet har en væsensforskel. Når man sidder plantet foran tv'et med controleren i hånden, så giver man spillet sit fulde engagement, og forventer en ordentlig en på opleveren i retur, men det er tydeligt at Motorstorm Arctic Edge ikke er udviklet specifikt med Playstation 2 in mente. På PSP imponerer det. På Playstation 2 er det - nå ja - endnu et racerspil.

Rutinen er så den samme: Et lineært forløb af rustikke racerbaner som skal vindes - og overleves - point tildeles og åbner for flere baner. De første 10 - 15 racerløb er overraskende nemme. Derefter skrues på volumenknappen så spilleren ikke længere får guld, selvom man kører sløset. Banerne er sjove og kreative, men det har altid irriteret mig at de var præget af en høj graf af tilfældighed: Kør lidt for skævt ind på en lille pukkel, og bilen sendes ukontrolleret op i luften og ind i væggen, uden nogen ærlig chance for at reagere. I starten af karriereforløbet straffes man ikke så hårdt for denne slags irritationsmomenter, men de senere løb gennemkøres igen og igen med den håbefulde forventning at undgå alt for mange uheld.

Udskridning og mistet føregreb
Det brænder igennem at vi sidder med et spil som er landet på en sekundær platform, et stykke uden for den oprindelige hensigt. Mange af de features og egenskaber som imponerede på PSP, er blevet irrelevante på den aldrende PS2. På PSP'en kunne man tilgive spillets ensformige stil, for det er ikke bygget med henblik på timelange spilsessions, men nærmere et hurtigt racer-fix. Når man sidder foran fjernsynet kræves der meget mere variation. Banerne virker lidt snævre når det blæses op på den store skærm, og alt i alt er spiloplevelsen ikke fyldig nok til en stationær konsol. Det har formentlig været uhyrligt nemt for Sony at udgive Motorstorm Arctic Edge på Playstation 2, og kvaliteten er som sådan god nok, men efterlader ikke noget minde i nutidens tredjegenerations konsolmarked.

Om Torben Andersen