Ride

Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Ride er henvendt til markedet for unge heste-interesserede piger, men efter et par rideture spørger man sig selv: Fortjener piger virkelig ikke bedre spil? Ride er mildest talt et grufuldt fejlkalkuleret spil, proppet med fodfejl og komplet umulig kontrol.

På ridetur i kedsomheden

Ride er et spil udelukkende med fokus på konkurrence-elementet ved heste. Her er ingen hyggelige stalde og nuttede føl, men en coach, som assisterer spilleren og forklarer teknikken. Naturligvis er spillet konstrueret med pigebørn for øjet. Det er simpelt, venligt, ufarligt, uavanceret og generelt pylret som en børnetime. Men vurderer man kvaliteten i spillet kommer balladen, for sjældent finder man et spil, der i sådan en grad formål at fejle på samtlige hylder.

Når man sætter Ride i sin Wii og trykker startknappen, så kommer der ingen præsentation. Ingen farverig introsekvens med smukke heste som springer rundt på marken. Intet – og det må siges at være skuffende af et spil henvendt unge piger, som formentlig godt kan lide lidt pynt, lir og heste-livsstil (er der meget lir i en hestelivsstil? –Red.). I stedet kastes man direkte ind i profil-oprettelsen, og her kommer anden fejl: Som default er der valgt en mandlig karakter. Hvad i alverden havde de tænkt sig? Herefter får man valget mellem karriere eller frit spil, men frit spil kan først vælges når man har gennemgået en række træningsopgaver i karrierespillet, så der er kun én vej frem: Træning.

Hestetræneren taler dansk og er yderst pædagogisk – men for sarte øre kan stemmeføringen være yderst irriterende. Selv med dansk sprog og pædagogiske overforklaringer efterlades spilleren med mange uafklarede spørgsmål, så som: hvordan styrer man hesten? Ride er ikke et selvforklarende spil, så desværre må man mere end ofte lægge sin Wiimote og åbne manualen – hvilket i nutiden er et typisk tegn på et dårligt gennemtænkt spildesign.

Heste uden kontrol
Man styrer hesten ved at holde Wiimoten på højkant ind mod kroppen, og drejer så ved at tilte den til siderne. Både retning og hastigheden styres med lidt forsinkelse, for det er jo en hest – ikke en bil. Hestens forudgående rute er understreget ved en linje af hestespor, og det fungerer nogenlunde. Værre bliver det når man skal springe: Sporene peger mod bommen og hvis det sidste trin lyser grønt vil hesten hoppe over. Lyser det rødt vil den stoppe. Men oftest har man ikke tilstrækkelig tid til at reagere, for det er svært at se hvilken farvekode, der venter ved bommen forude.

Som alternativ til ridesport kan man vælge dressur, hvilket et komplet uspilleligt. Man styrer ikke hesten, men skal blot udføre simple op, ned, højre og venstre kommandoer som et old school dansespil. Blot med den eneste tilføjelse at kontrollen er komplet umulig at udføre. Igen er spillet ikke selvforklarende, og manualen illustrerer mærkelige bevægelser man skal udføre med Wiimote og nunchuck. Man fejler igen og igen, og får ingen succesoplevelser.

Generelt set skal Ride helst spilles på fladskærm med optimal skarphed, for meget af brugerfladen er præget af minimale detaljer og alt for små bogstaver. På normalt billedrør bliver det hele gnidret, ulæseligt og svært at afkode. Endnu en design-bøf fra udviklernes side. Den øvrige grafik er mest præget af stor kedsommelighed, fåtallige detaljer og manglende kreativt overskud. Eneste kvalitet man kan vride ud af Ride er hestens animation, som ser ud til at være spillets eneste ambition.

”Et skridt nærmere virkeligheden” står der på spillets cover. Min tolkning må nok være at Ride er ét skridt væk fra en komplet uduelig hestesimulator, og at vi endnu er pænt langt fra virkeligheden. Stakkels de piger som får Ride i julegave – de bliver noget så grusomt snydt.

Gamesector Frarder

Om Torben Andersen