”Want you back, want you back for good”. Selvom storhedstiden for Take That begrænsede sig til små fem år, så har udviklerne hos Sony alligevel ment at bandet er stort nok til at få sin egen SingStar titel. Og timingen taget i betragtning er det formentlig tiltænkt som en jule-sællert, men dets markedsappel er måske lidt for smalt.
”Never forget where you’re coming from…”
Danske drenge i 90’erne kunne som regel ikke fordrage Take That – nok primært fordi pigerne i klassen ville opgive enhver form for værdighed for at komme tæt på de britiske drenge. I dag har vi fået drengeband-hypen lidt på afstand og kan nemmere betragte gutterne som det de er: Ferme popmusikere – dog uden Robbie. Det er måske ikke helt tilstrækkeligt til at blive grebet af nostalgifølelsen over at gruppen får sin egen SingStar titel. “SingStar Take That” har et indbygget smallere markedspotentiale, for det er formentlig kun de mest dedikerede fans som sidder med armene i vejret.
SingStar er jo efterhånden forudsigeligheden selv, og “SingStar Take That” er ingen undtagelse. Det er en velkomponeret karaoke-maskine, som London Studio blot pøser en omgang nye musiknumre ned, og – viola – derefter er resten ren markedsføring. Der er ikke gjort noget for at skubbe franchisen i nye retninger så skal man anmelde en SingStar titel, er det mest konceptet og musikudvalget man vurderer.
”Relight my fire…”
At opbygge en SingStar titel med Take That er som sådan intelligent nok. De har vellydende og glade popsange, som oftest er nemme at synge med på. Tempoet er ikke slemt, og teksterne er nemme at huske. Men gransker man de 25 numre der medfølger, vil man nok opdage at deres største hits kan tælles på én hånd. Der er dog også singler fra deres to nyeste albums – altså, dem uden Robbie, så der er lidt kræs for de standhaftige fans. Størst græde-faktor må nok være at playlisten mangler deres vellydende succes-single: “How deep is your love” – måske pga. licensproblemer fordi det var et Bee Gees covernummer. Repertoiret føles lidt smalt, så skal man få det fulde udbytte af Sing Star Take That skal man nok være en særligt dedikeret fan.
Brugerfladen i “SingStar Take That” er som vi kender den: Poleret, intuitiv og nem at bruge, underordnet om man vil synge med det samme, eller udføre avancerede indstillinger. Det er svært at blive overrasket, for Sony har givet den kreative afdeling fri, men det er ligeså svært at blive skuffet for SingStar skabelonen gør alt rigtigt. SingStar Take That kan helt retfærdigt erhverves for et lidt mindre beløb end standarden, omtrent 300 kr., for man køber reelt også midlerne til at bruge flere penge i SingStore. Her kan man online købe flere nye musiknumre for 10kr stk. og netop nu ligger der over 1.000 numre klar til købelystne og sangglade kunder. – Taget det i betragtning burde SingStar nærmest være gratis-spil. Derudover kan man finde alle standard-features som findes i en SingStar titel: Videooptagelse af sangsession med webcam, photoshooting, lydoptagelse og publicering på nettet, for de virkelige dristige.
I forhold til sit eget koncept indeholder SingStar Take That kun ganske få fodfejl, men dets markedsappel er formentlig en del smallere end hvad vi er vant til fra London Studio. Der findes mange andre bands som det ville være mere logisk at basere et SingStar spil på. Men Take That har uden tvivl endnu en ration af loyale disciple derude. Fans køber det, andre gør ikke – og som anmelder er det svært påvirke folk til at gøre anderledes.
Loading ...