SimAnimals Africa

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Med konceptet fra The Sims breder Electronics Arts vingerne og sætter ind mod det helt unge børnemarked. SimAnimals Africa er Sims-konceptet overført til dyreriget, denne gang bragt til den afrikanske slette. Det er pylret og indeholder få gode intentioner, som spoleres af et håbløst lavt kvalitetsniveau.

Løven med den grønne diamant

Alle kender The Sims. Konceptet er så fastgroet i vores bevidsthed, at vi ved præcist hvad det betyder, når en aflang grøn diamant svæver over hovedet på folk. Pengemagerne hos Electronic Arts sendte således diamanten til dyreriget med deres animalske livsstils-spil SimAnimals, der blev udgivet tidligere i år. Ikke noget at råbe hurra for og med et par hurtige justeringer, grafiske indgreb, og absolut ingen produktudvikling kan SimAnimals tilpasses en anden form, denne gang Afrika. Det læner sig uden tvivl op at det populære koncept fra Madagascar 2, sikkert ikke en tilfældighed, for hvad der minder om Madagascar kan måske lande i indkøbskurven ved et uheld.

Atter får spilleren mulighed for at styre en række forskellige dyr, nu tilknyttet det afrikanske dyrerige. Først zebra, så elefanter, løver, flodheste, krokodiller, gorillaer osv. Det er nemt at spotte visse elementer fra The Sims: Det sociale element med andre dyr, varetagelsen af deres stamina, sult, tørst og opbyggelsen af egenskaber. Men mest er det den frie leg som er gældende. Der er ingen som tvinger spilleren til nogen progression, så selvom der er et indbygget mål i spillet, kan man lige så godt rende rundt og hygge sig i den store afrikanske sandkasse.

Spillet er fordelt over en række forskellige områder, hvor spilleren ofte skal krydse frem og tilbage for at hente nye egenskaber og genstande. Målet med hvert område er at skabe god energi, og en totempæl fortæller spilleren hvad der skal udføres. Tydeligvis et spil med økologiske bagtanker. For at give hurtige succesoplevelser stiger energiniveauet hurtigt i spillets begyndelse, men senere kræves der mere tid og engagement for at opnå samme mål. I starten er mulighederne snævre, men man lærer gradvist flere egenskaber og flere dyre-typer, som kan hjælpe hinanden med at skaffe god energi til området. Inderst inde er SimAnimals Africa præget af nogenlunde fornuftige intentioner hentet fra The Sims, men hele spiloplevelsen spoleres af skræmmende lave kvalitetskrav.

Kantede poter og hukommelsessvigt
Rent grafisk er SimAnimals Africa grimt – overraskende grimt. Dyrene ligner intet som børn kan pøse deres kærlighed ned i, for alt det visuelle er uambitiøst, fuldstændig uden en 2009-titels værdighed. De afrikanske scenerier, som egentlig skulle levere atmosfæren, er blottet for enhver detaljerigdom. Det motiverer ikke til udforskende spiladfærd, når man ikke møder andet end kedsommelige grafiske skabeloner og gentagelser. Man mistænker EA for at have haft SimAnimals Africa liggende på lageret i meget lang tid, blot for at skyde spillet af sted lige inden julehandlen.

SimAnimals er mest egnet børn i børnehavealderen, men er ikke dansk sproget, så i begyndelsen vil det kræve en del forældrehjælp. Man skal lige lære de første interaktionsmuligheder og knapper, men det kan formentlig læres af børn efter et par timers indsats. Desværre vil børn aldrig finde ud af hvilke mål, der skal udføres for at skaffe god energi, for instruktionen er kun tekstet på fremmedsprog.

Værre bliver det for familiens farmand, som får en opgave med at rydde op i Wii’ens hukommelse før spillet kan aktiveres. SimAnimals Africa kræver indret mindre end 120 frie blokke i hukommelsen for at gemme spillet, og det er rent ud sagt en utilgivelig frækhed fra udviklernes side. Der skal slettes og flyttes filer, mens børnene sidder utålmodige med Wii-remoten i hånden, og man prøver febrilsk at skabe nok plads i den sparsomme hukommelse.

SimAnimals Africa er ikke noget dårligt projekt, men reelt set er det et ikke-færdiggjort spil, som er lukket ud af buret seks måneder for tidligt, men samtidig fem år for sent. Børn kan formentlig få et lille udbytte af interaktionen mellem dyrene, selvom man lige skal sluge oplevelsen af at nusse et zebra-føl hvorefter man sender en sulten løve efter det stakkels kræ – som at se Disney med genrebrud. Den øvrige del af spillet er et ligegyldigt animalsk spin-off på The Sims, uden den flair og kvalitetsbevidsthed som gør The Sims til en genial franchise. Atter må man konkludere at familiens yngste bliver spist af med konsolspil fra udviklernes laveste prioritetsniveau.

Om Torben Andersen