For præcis to år og én uge siden, anmeldte vi det forrygende Call of Duty: Modern Warfare, der ved at rykke sig fra seriens traditionelle WWII-setting til moderne krigsførelse i bedste Tom Clancy-stil skabte en kæmpesucces. Modern Warfare har fast ligget på top 5-listen over mest spillede spil Xbox Live lige siden. Kan Infinity Ward overgå sig selv, eller bare tangere det niveau?
Det korte svar er ”ja”
Call of Duty: Modern Warfare 2 har allerede solgt så sindssygt mange eksemplarer, at hvis der ikke blev solgt et eneste mere, så ville det stadig være en gigantsucces – her bare en uges tid efter udgivelsen. Det har også indtil videre beslaglagt en hel weekend samt flere hverdagsaftener fra undertegnede. Multiplayeren er, ganske som sidst, utrolig fængende. Men spillet består af tre forskellige dele, der alle kan nydes separat. Efter en beskrivelse af de fælles elementer gennemgås de tre dele, campaign (uden co-op), multiplayer og SpecOps (med co-op).
Lækker, lækker spilmotor
Der er ikke sket de store spring i forhold til forgængeren, og hvis man har spillet den, så vil man straks føle sig hjemme. En hel del af gameplayet er dog justeret og fintunet, så man føler omvendt heller ikke, at man sidder og spiller samme spil igen. Våbensættet, og hvordan det fungerer, er blevet ændret og gjort endnu mere balanceret. Det er stadig en hurtig spilmotor, der kører en framerate, der ikke kun er imponerende set i forhold til den fremragende grafik – den er simpelthen imponerende punktum. Det her er en af de first person shooters, hvor det hele bare føles rigtigt: Sigte, løb, hop – alt.
Usædvanlig god grafik
Grafikken er vel, kort sagt, til et rent tital. Vi er deroppe, hvor det er svært at forestille sig, at det bliver meget bedre i denne konsolgeneration, og jeg vil samtidig sige, at jeg på ingen måde savner noget, der er bedre. En sådan udtalelse vil naturligvis senere hen blive gjort til skamme af ny teknologi, men jeg føler lige nu, at jeg aldrig kommer til at behøve teknisk bedre grafik. I hvert fald ikke til denne genre. Detaljegraden er høj, billedet er detaljerigt, skarpt og kører flydende.
Campaign
Spillets kampagne er ganske som sidst relativt kort (6-7 timer), men til gengæld action packed, spektakulær og hæsblæsende. Opbygningen tilsvarer meget forgængerens, på samme måde som Bruno var skåret efter samme overordnede skabelon som Borat. Flere steder vil man decideret sidde og tænke på den tilsvarende bane i etteren. Historien er en smule mere rodet denne gang, og selvom folk, der er til cinematiske spil, hvori der ikke er for fem flade øre dynamik, nok skal få deres fix, så synes jeg ikke, vi kommer udenom, at etterens kampagne var sjovere, mere sammenhængende og mere mindeværdig. Til tider føles det som om, at Infinity Ward næsten prøver for hårdt at gå ’over the top’ uden anden grund, end at de kan.
Men det kan de så til gengæld også – ikke noget der. Modern Warfare 2 er yderst velegnet til hjemmebiograf og surround sound. Det er virkelig spektakulært. Der er ingen form for realisme til stede. Man kan tåle rigtig mange skud, før man går ned. Skærmen bliver gradvist splattet til i blodstænk, efterhånden som man tager skade. Når man så kommer i dækning, regenererer man hurtigt og er klar til at æde mere bly. Coversystemer og den slags nymodens halløj er der ikke noget af. På mange måder er Halo 3 et mere realistisk spil – Master Chief er trods alt iført en højteknologisk nanoteknologi-rustning, der dækker hele kroppen, mens hovedpersonerne i Modern Warfare 2 højst bærer en skudsikker vest.
Spec Ops
Da kampagnens filmiske præg ikke passer særlig godt til co-op, har Infinity Ward i stedet lavet en sjov variant af spillet kaldet SpecOps. Her spiller man sammen (eller alene) i splitscreen eller via Xbox Live forskellige små missioner. Der er stjerner og achievements at jagte sammen. Alt i alt meget vellykket – det er primært designet til, at man er to om det, og det er klart hyggeligst.
Multiplayer – spillets primære del
Endelig er der multiplayer, og dette er spillets ubetinget væsentligste og bedste del. Ja helt forrygende faktisk, og multiplayerdelen er meget tættere på et tital end otte. Her leveres varen virkelig for alvor. Spillet kører teknisk set godt, og kun sjældent oplever man lag og latency for alvor. Der er masser af baner og et væld af spiltyper. Alle maps er nye, men spiltyperne er en blanding af de gamle klassikere ligesom Domination og Sabotage blandet med nye varianter som Capture the Flag.
Forgængerens suveræne rangsystem er også tilbage. Når man første gang går online, har man kun adgang til få klasser, våben, tilbehør, spilvarianter og evner (kaldet ‘perks’). I løbet af de spil, man deltager i, optjener man erfaring og stiger på den baggrund gradvis level. Efterhånden som man stiger, kan man specialdesigne sin klasse med flere og flere nye ting. Omvendt betyder det, at man er en svækling fra starten, så man må lige bide nogle nederlag i sig, mens man ’sparer op’ til noget ordentligt udstyr.
Både antallet af våben, specialudstyr (ofte til våbnene) og levels er der flere af end sidst. Det samme gælder ‘perks’ – de specielle egenskaber, der findes i tre kategorier, og som man forbedrer sin figur ved at anvende. Der er simpelthen kort sagt mere indhold, og ganske som sidst er det mægtig svært ikke bare at blive ved og ved og ved… hvilket jeg sådan set har gjort i hele anmeldelsesperioden – og som jeg kommer til at fortsætte med et stykke tid endnu. Der er så mange fede kombinationer af perks og våben, man gerne liiiige vil prøve.
En ting, der til gengæld ikke er ændret er, at man møder tilfældige modstandere på Xbox Live, og ikke bedre og bedre modstandere efterhånden som man selv vinder mange kampe. I den gruppe, jeg spiller med, har vi en lang aften vundet ikke mindre end 39 kampe i træk, og vi tabte kun, fordi vi begyndte at sjuske. Det er bare den slags en 26-0 sejr i Capture the Flag gør ved en.
På den måde er Modern Warfare 2 ligesom sin forgænger mere en hygge-shooter end det konkurrencebetonede Halo – selvom Modern Warfare egentlig er kompetent nok lavet til, at det også kunne bruges til konkurrencespil (og sikkert også kommer til at blive det i visse sammenhænge). Ikke noget ondt i det, man skal bare vide det, inden man går i gang.
Blandt årets bedste
2009 går på hæld, og når støvet har lagt sig, vil Call of Duty: Modern Warfare 2 være blandt de allerbedste spil, der er udgivet hele året. Hvis man kun planlægger at løbe igennem kampagnen alene og så stille det på hylden bagefter, så er pengene nok givet bedre ud andetsteds, men hvis du også spiller co-op SpecOps, er der allerede fuld valuta. Den suveræne multiplayer kan i princippet spilles evigt og bedre spilmæssig investering får man ikke. Forvent en topplacering på Xbox Live-hitlisten de kommende år. Halo kommer til at få kamp til stregen.
Loading ...
