En af de mest populære arkadefighters de seneste to år finder endelig vej til PS3. Læs med, og find ud af om Namco på trods af en svag netkode og en ligegyldig Tekken Force-mode har formået at udvikle det ellers fremragende gameplay, som serien så længe har været kendt for.
This is your fight!
Som mangeårig PlayStation-ejer er det svært ikke at have et tæt forhold til Tekken-serien. Nuvel, jeg er ikke en af de største trusler, skulle man møde mig i en online-kamp, og jeg er en gennemgående middelmådig spiller når det kommer til alle aspekter af spillet. Alligevel har jeg siden jeg brugte dag ud og dag ind på at gennemspille alle karakterernes historie-kampagne igennem i Tekken 3, ikke kun for at få mulighed for at se den afsluttende CGI-cutscene (som Namco altid har håndteret fremragende), men også for at få et grundigt indblik i alle de respektive kampformer, gentaget det med alle de senere Tekken-spil. Og derigennem udviklet et nærromantisk forhold til flere af de figurer, der er gået igen serien igennem.
Derfor har jeg også glædet mig til en PS3-version af Tekken 6, hvor Namco har modtaget stor ros for arkadeversionen. Flere fightere (og dermed flere stilarter) end nogensinde før, online-multiplayer, muligheden for create-a-fighter og en beat-em-up inspireret Tekken Force-mode synes at være overskrifterne i denne seneste iteration, men det er desværre ikke alle elementer udvikleren slipper lige heldigt fra.
Ærgeligt er det, at netkoden er så svag, som tilfældet er. Ikke nok med at det tager ualmindelig lang tid bare at få startet en session, så lider selve kampene også af så megen lag, forsinkelser og hakken, at det går ud over fornøjelsen. Mange gange føler man endda, at man har tabt til en ringere modstander, kun som følge af disse problemer. Og efter hver kamp bliver man ovenikøbet smidt helt tilbage til hovedmenuen uden mulighed for revance, så held og lykke med at opnå ’Play 30 matches in Online Mode’-trofæet, for det kommer til at tage en krig. Street Fighter IVs onlinekomponent har vist, at det sagtens kan lade sig gøre, så Namco har ingen undskyldning, og det kommer til at gå alvorligt ud over Tekken 6s online-community såfremt de ikke får adresseret problemerne. For lige nu kan det kun anbefales at holde sig til offline-multiplayer.
Og så er der den nye Tekken Force-mode ’Scenario Campaign’, der fungerer som spillets story-mode, hvor det også er muligt at unlocke nye kostumer og boostende udstyr (alle karakterer er unlocket fra start i arkademode). Og denne spiltype er ærlig talt en joke. Her hentes der inspiration fra klassiske beat-em-ups som Final Fight eller det lidt nyere The Bouncer. Problemet er blot, at styringen er aldeles forfærdelig, og at især targetingsystemet, som er noget af de vigtigste i en god beat-em-up, er så upræcist, at det dræber al lyst til at spille det igennem. Også banedesignet er uinspireret, og gentager de samme rum og temaer igen og igen. Eneste formildende element må være en veltegnet introfilm, der gennemgår historien i de tidligere Tekken-spil, samt nogle rigtig flotte slut-film for hver karakter, der næsten er en gennemspilning værd i sig selv.
Når det så er sagt, så er det det fremragende kernegameplay, der gør det så hamrende underholdende at spille imod hinanden (selvom det må begrænses til offline i første omgang) intakt. Og Tekken 6 er, på trods af stærke spil som Street Fighter IV og BlazBlue, stadig min klare favorit indenfor genren. Årsagen til dette kan først og fremmest hentes i spillets lettilgængelighed, det gør at det er underholdende, selv i selskaber med store niveauforskelle. Flowet er uden sidestykke, og selvom spillet er lettilgængeligt, kræver det stor, stor fordybelse i sandhed at blive fortrolige med en figur og hans/hendes respektive stil. Banerne er blevet større og tilbyder større interaktion, og Namco har tilføjet et nyt ’Rage’-system, der gør det muligt at gøre større skade, når ens health er lavt. Dette betyder, at man på trods af at være langt foran, stadig bliver holdt i ilden og tvunget til at koncentrere sig, da en enkelt kombo i ’Rage-mode’ med lethed kan vende kampen fuldstændig.
Udover de store problemer med netkoden og den frustrerende Campaign Mode, så er der også andre elementer i Tekken 6, der måske ikke er ædelæggende, men som trods alt irriterer. Her kan nævnes det, at create-a-fighter funktionen er bundet til profilen, og at det derfor ikke er muligt at skabe en fighter til en anden spiller. At karaktererne ved nederlag udfører præcis den samme animation, de har gjort de sidste 10 år. At loadtiderne er forfærdelige, især i Campaign. At flere af fighterne er blevet frataget nogle af mine yndlingsmoves, der i sin tid gjorde dem til mine favoritter. At slutbossen, Azazel, er håbløst stor og storforbruger af cheaptricks. Og at grafikken slet ikke er ligeså imponerende som arkadeversionens ditto.
I sidste ende er det dog netkoden, der begrænser min betagelse over Tekken 6. Spillet er i sin kerne så velfungerende, at det ville være et stort trækplaster såfremt online-multiplayer fungerede som tilsigtet. Andre småting gør, at Tekken 6 trods alt ikke manifesterer sig blandt sværvægterne i genren, og Namco kan i dette tilfælde sidestilles med ’The George Romero of videogames’ – det centrale er stadig lige øjet, men nye tilføjelser er i bedste fald ligegyldige, og i værste fald ødelæggende.
Loading ...
