Disney-Pixar Up

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Der kommer ikke en ny Disney tegnefilm uden at der følger et spil efter lige i hælene på det. Men hvor Disney for længst har fundet den gyldne formular for at lave gode film, så har det knebet mere med spillene. De har kun oplevet moderat succes og deres stærkeste kort plejer at være at de er befolket af de elskelige figurer fra filmene. Vi kigger på om spillet baseret på Disney’s seneste biografsuccess, Up, ændrer på det.

Up, up and awaaay

Lad mig starte med at indrømme at jeg ikke har set filmen UP. Så hvis du forventer at høre om hvor godt spillet passer til filmen, så vil du blive skuffet. Her vil du blot få at vide om spillet er underholdende i sig selv, uden at bringe filmen ind i diskussionen. Men jeg vil da håbe at filmen er bedre end spillet, for faktisk er der ikke meget at råbe hurra for her.

UP er et klassisk platform spil, hvor du styrer de to figurer, Carl og Russel, gennem nogle baner, hvor samarbejde og snilde ofte er påkrævet. De følges altid ad, da de er bundet til Carls hus, som svæver over dem hjulpet på vej af en hulens masse balloner. Jeg er sikker på, at der er en god grund til det, men det får man ikke meget at vide om i spillet. Udvikleren Heavy Iron Studios går åbenbart ud fra at man har set filmen og kender historien, for man får ikke meget at vide i løbet af spillet hvilket egentlig er en skam.

Som sagt skal man igennem nogle baner og her kommer Carl og Russels forskellige egenskaber til god nytte. Ved fælles hjælp kommer de begge gennem banerne og senere får de sågar hjælp af en hund, kaldet Doug, samt en kæmpefugl, som kan klare de forhindringer de må give op over for. Det er nemt at skifte mellem hvilken figur man vil styre og man har god tid til at overveje sit næste skridt. I starten er det faktisk ret sjovt at kæmpe sig igennem banerne og langsomt bliver man introduceret til de forskellige elementer, som en bane er bygget op af. Men det går hurtigt op for én, at spillet faktisk ikke udvikler sig så forfærdelig meget efter de første 2-3 baner. Så går det i genbrugs-tilstand og man bruger resten af tiden på at gentage sig selv igen og igen. Der dukker ganske simpelt ikke nye udfordringer op. Så efter 1½ times spil måtte jeg tage en pause, for der var det simpelthen blevet for monotomt og kedeligt. Til min store overraskelse kunne jeg så se, at jeg allerede var over halvvejs i spillet, så hvis man skal se på det positive fra en anmelders synspunkt, så varer kedsomheden heldigvis ikke så længe. Den sidste halvdel af spillet tog så lidt længere at komme igennem, men det skyldes nu ikke sværere baner, men blot at man oftere og oftere blev angrebet af hunde, hvilket det tog længere og længere tid at forsvare sig imod i nogle ret kedsommelige sekvenser.

Men det er ikke ubetinget negativt at spille UP. Der hvor det begynder at have interesse er i multiplayer. Eller rettere når to spillere samarbejder og dermed styrer hver sin figur. Her kan jeg sagtens se børn og forældre sidde og hygge sig sammen mens de har en fælles oplevelse med Wii’en. Der er også nogle små multiplayer games, hvor man kan spille mod hinanden. Her sidder man i en flyvemaskine og konkurrerer om at skyde fly eller balloner ned. Disse flyvesekvenser er faktisk også med i spillet, da det både ender og slutter med en sådan luftduel, men det er klart samarbejdet der er ikke interessant og ikke disse minispil.

Spillet er ikke specielt svært og man bliver hele tiden guidet fint igennem udfordringerne. Det er tydeligt at spillet er møntet på et yngre publikum og derfor kan man i Danmark blot ærgre sig over at det ikke er kommet i en dansk udgave. Det er lidt for monotomt og alt for kort for min smag, men forældre der ønsker en god oplevelse sammen med deres mindre børn vil ikke gå forgæves med denne titel.

Om Frank F Pedersen