Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

For et par år siden havde det utraditionelle makkerpar, som Sonic og Mario udgør, købt billetter til de Olympiske Lege. Det resulterede i endnu en traditionel samling af mini-sportsspil, af den slags, som vi efterhånden har set til hudløshed på Nintendo Wii. Nu har makkerparret så erhvervet sig vintertøj, ski og snowboards og har taget turen til Vancouver, for at deltage i de Olympiske Vinterlege i 2010.

Mario & Sonic – med ski på!

Groft sagt, så er Mario & Sonic at the Olympic Winter Games en ny version af det originale olympiske spil med de to figurer fra 2007– bare tilsat lidt sne. Denne gang har vi lige over 25 olympiske discipliner og små lege at give os i kast med – nogle nært beslægtede med virkelige olympiske discipliner, mens andre er ”dream events”. Disse handler stadig om vintersport, men bare i mere typiske omgivelser og rammer for de to figurer (læs: med meget mere action og kaos).

De forskellige events spænder over ting som forskellige former for skiløb, snowboarding, ishockey, skøjteløb, bobslædeløb og curling. Blandt spillets dream events finder man blandt andet en form for blanding mellem Mario Kart og styrtløb, hvor spillerne skal dyste om at komme først, men samtidig samle klassiske Mario Kart objekter som f.eks. røde og grønne skjolde op og bruge dem som våben mod de andre deltagere. Et sjovt koncept, der fungerer rigtig godt, selvom det måske ikke er voldsomt nytænkende.

Flere af de enkelte events fungerer temmelig ens – for eksempel skiløbene, der ikke har meget mere at byde på end Family Ski spillene, til trods for en ganske god fartfornemmelse. Det betyder, at man desværre ret hurtigt bliver træt af dem, men der er andre events, der er mere originale og underholdende – for eksempel bobslædeløb i hold, hvor alle spillerne skal koordinere deres bevægelser for at få optimal fart eller curling, der minder meget om det klassiske bowling fra Wii Sports (som ikke er det værste spil at kopiere).

Det gælder for samtlige sport-events, at man skal anvende wiimoten på en eller anden speciel måde – men det burde vel efterhånden være selvsagt i et sportsspil til Nintendo Wii. Nogle gange skal den rystes, andre gange skal den holdes og balanceres præcist. Den skal anvendes som skistav, til at kaste med curlingsten præcist og så videre. Den mest mystiske kontrol er når man skal lave kunstskøjteløb, hvor vrid og hurtige bevægelser med wiimoten får din skøjteløber til at lave hop eller andre bevægelser på isen. Komplet umuligt og ugennemskueligt at styre og derfor næppe en event, der vil vinde bred popularitet i de danske stuer.

Spillet understøtter Wii Balanceboard til de helt oplagte events som skiløb, bobslædeløb og snowboard og det fungerer faktisk ganske godt, selvom det desværre er noget man skal gøre i en speciel Wii Balanceboard mode, der kun kan spilles i single player og ikke som en del af spillets centrale Festival mode.

Som de fleste andre Wii sportsspil er Mario & Sonic at the Olympic Winter Games et spil, der skal spilles sammen med vennerne. Det er muligt at spille de olympiske lege alene, i Festival mode, hvilket strækker sig over 17 dage i spillet. Her er din målsætning at slutte med den bedste samlede score i spillets sportsgrene, men da de computerstyrede modstandere er utroligt dårlige, er de alt for lette at slå. Det er også muligt at dyste mod computeren i en enkelt af de forskellige sportsgrene, men her gælder samme problemer med den lave sværhedsgrad. Har man en flok venner på besøg er der flere af sportsgrenene, der sagtens kan bære et spil eller to, men det er langt fra dem alle sammen, der tilbyder vedvarende underholdning – selv når man får menneskelig modstand.

Som i det første Mario & Sonic spil om de olympiske lege, er der også i dette spil en bred vifte af kendte figurer fra de to figurers spil universer. Der er 20 figurer at spille i alt og hver af dem er bedømt på forskellige områder som ”speed” eller ”power”. Hvis du hellere vil spille din egen Mii kan det også lade sig gøre (hvilket eliminerer noget af ideen i at spille et Mario & Sonic spil efter min fattige mening). Figurerne i spillet er nydelige og ganske fint animeret – dog er omgivelserne ret sparsomme og uden den store variation eller detaljegrad. Det er ikke fordi Mario & Sonic er noget grimt spil – det er vel som de fleste andre sportsspil til Nintendo Wii, men man kunne måske godt have håbet på lidt mere grafisk bling, når to så fine herrer sætter hinanden stævne i et spil.

Det hel store problem for Mario & Sonic at the Olympic Winter Games er at spillet har svært ved at skille sig ud fra mængden af andre sportsspil til Nintendo Wii. Alt for mange af sportsgrenene er ens og der er lidt for meget fnidder med kontrollen i flere af dem. Det kan være svært at se hvorfor skiløb i dette spil er mere interessant end i f.eks. Family Ski, bare fordi det er Mario, der står på skiene. Men heldigvis er der sportsgrene, der fungerer rigtig godt og som egner sig glimrende til et spil sammen med vennerne. Curlig er for eksempel værd at fremhæve og ideen med mere actionprægede ”dream events” er glimrende. Samlet set har spillet ikke bevæget sig langt fra sin forgænger – de solbeskinnede atletikbaner er skiftet ud med sneklædte løjper og skøjtebaner, der dog klarer sig marginalt bedre, på grund af de nye dream events.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).