Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

I år er det 35 år siden at Hello Kitty kom til verden i Japan. Så er det tid til at fødselsdags-feste med Hello Kitty og alle hendes venner, der bl.a. består af frøer, ugler og engle. Vi skal danse, spise og feste. Jo, man er sikker på en oplevelse, når Hello Kitty inviterer til fest, for alle Hello Kitty fans kan være med til at klare forberedelserne til den store dag.

Katte-jammer-stemme

Der er masser af underholdning i Happy Party with Hello Kitty & Friends, hvis man kan lide at læse, for med spillet følger en af de tungeste DS-manualer denne anmelder har set - på seks forskellige sprog, men til stor skuffelse, ikke på dansk. Det er dog ikke afgørende at kunne læse, for Hello Kitty består blot af 23 forskellige minispil og hjælper far eller mor første gang, så kan junior-spilleren derefter selv klare spillene igen.

Temaet i Happy Party with Hello Kitty & Friends er som titlen antydes en fest, hvor alle Hello Kittys venner og veninder på en eller anden måde er involveret. Minispillene startes som regel ved at trykke på Hello Kitty eller hendes venner, men det er ikke altid gennemskueligt, hvilken figur, der starter et spil og hvem der ikke gør. Men målgruppen er heldigvis normalt ikke så opgivende, så de forsøger sig frem.

Hello Kitty skal først dele invitationer ud til alle sine venner og gæster. Det foregår i ret højt tempo, lidt for højt til de allermindste Hello Kitty fans, som allerede starter ved treårs alderen. Højt tempo præger i det hele taget mange af minispillene – mere om dette senere.

Hello Kitty hjælper os igennem spillet - hendes stemme er ligeså skinger, højlydt og pædagogisk som Pixelines – hæsligt ifølge undertegnede, men hver sin smag. Og uanset om man kan lide Hello Kittys stemme, så savner vi i den grad, at hun taler dansk.

Rengøring uden lommepenge
Efter at invitationerne er delt ud, introduceres vi til ekstremt simple læringsspil, hvor selv den treårige medanmelder kedede sig; der skal syes en kjole, og det kræver blot at køre lidt med styluspennen. Man kan også vælge en kjole eller nederdel til festen og stryge den med stylus-pennen. Lidt mere udfordrende bliver det, at der skal klippes en kjole ved at trykke på tallene mellem 1 og 15 i en bestemt rækkefølge. Ganske udmærket fundet på, men det er ikke sjovt mere end to-tre gange. Mere underholdende er det at sortere knapper – forskellige farver knapper kommer frem på skærmen og spilleren skal flytte dem over i korrekte kasser. Vi undrede os meget over, at halvdelen af knapperne ikke skulle bruges til noget overhovedet.

Den yngste gruppe af Hello Kitty fans vil finde minispillet, der foregår i en labyrint underholdende, hvis de kan overvinde den meget upræcise styring med styluspennen. Dog bør det indskydes, at det generelt er positivt, at spillet hele vejen anvender stylus-pennen, som er lettest at styre for de små.

Vi skynder os videre til indkøbs-minispillene, hvor spilleren skal finde de rigtige varer til burger eller spaghetti. Der bydes også på et find-Holger-agtigt spil og et skyggespil, hvor den drilske Badtz-Maru skal findes, når han farer forbi på skærmen – det går meget stærkt.

Den bedste gruppe af minispil er de Cooking Mama-inspirerede madlavningsspil, hvilket både voksen- og børneanmelder enige om; der skulle røres i gryder og pander og hakkes løg. Men som i virkeligheden bliver det let kedeligt at vaske gulerødder og vaske gulv efter madlavningen, så hvorfor skal vi spille det som spil – endda med en styring som er frustrerende?

Det er tid til afstemning...
Til en rigtig fest hører festlege, som kast-en-ring spil, find tre fejl på billedet og naturligvis en dansekonkurrence. Og for ikke at gøre spillet for pædagogisk, er der sørme også en afstemning om, hvem der var den bedste danser.

Når man har for øje, at Hello Kitty målgruppen går fra piger på tre år og måske helt op til 11-12 år, så er det svært at lave et spil, der kan ramme hele målgruppen. Måske er det derfor at Hello Kitty-spillet hverken bliver fugl eller fisk. Hvis vi skal anbefale spillet til nogen, er det måske to søstre, hvor den ene er absolut nybegynder på en DS og hendes storesøster, er lige omkring skolealderen. For nogle spil er alt for lette mens andre er ret udfordrende og kræver gode reflekser.

En upræcis styring, uklar definition af målgruppen, samt manglende dansk tale betyder, at Hello Kitty ikke imponerer. Alligevel må det nok være et must for de mest ivrige Hello Kitty fans, men for alle andre, er der ingen grund til at kaste sig over Kitty-katten.

Om Mette Munk Heilesen