Toy Story Mania

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Toy Story filmene ligger efterhånden et godt stykke tilbage i tiden, og Buzz, Woody og alt det andet legetøj er så småt gået i glemmebogen. Det vil snart ændre sig, da Disney er i fuld gang med at lave Toy Story 3 og LEGO er sågar snart klar med en Toy Story Lego serie. Som opvarmning til de begivenheder, er Papaya Studio klar med spillet Toy Story Mania, en samling af små minispil der finder sted i Toy Story universet.

Toy Story Mania

Toy Story Mania er et spil, som består af 25 forskellige minispil inspireret af tivoli attraktioner, så som skydetelte, kaste med ringe og så videre. Nu kan det være svært at finde 25 forskellige attraktioner af denne type i et tivloil og det er da heller ikke helt lykkedes. Mange af spillene er nemlig blot varationer over det samme tema og det gør at spillet ret hurtigt kommer til at føle lidt ensformigt på trods af de mange spil.

De enkelte minispil skal åbnes ved at gennemspille dem i Story Mode først. Der er nu ikke meget historie i det. Story Mode dækker blot over at Woody og vennerne har omdannet værelset til et tivoli og nu skal man så rende igennem alle "boderne". Hver gang man starter et minispil får man to forskellige mål; ét for at komme videre til næste udfordring (og vinde en billet)og ét for at "vinde" spillet og dermed låse op for spillet i Free Mode. Der er tit 5-6 forskellige udfordringer og man kan så selv vælge hvilke man vil klare for at opfylde det første mål, mens det sidste mål ofte kræver at alle udfordringer klares. Det er egentlig en rigtig god ide, men det virker som om at udviklerne har været lidt presset for at finde udfordringer og det giver nogle gange nogle lidt obskure udfordringer, som det kan være ret svært at regne ud hvordan man gennemfører. I hvert fald for de mindste børn, som er målgruppen for dette spil. De billetter man vinder, kan bruges til at åbne op for spil, som man endnu ikke har gennemført eller købe stickers, som man kan sætte ind i et virtuelt sticker album.

Desværre lider spillet lidt under, at kontrollen ikke er særlig god. Ofte drejer det sig om at sigte med Wii-moten mod skærmen, men den er ikke særlig præcis, sigtekornet forsvinder ofte og den føles i det hele taget ret sløv til at reagere. Det er ikke så slemt at spillet er umuligt at spille, men det gør at man ofte vil vælge at spille det i meget små doser, da ens tålmodighed ellers hurtigt kan blive sat på en alvorlig prøve. Grafisk er spillet heller ikke noget at råbe hurra for. Toy Story er jo egentlig ret simpel, men nemt genkendelig grafik og det passer egentlig ret godt til Wii'en. Desværre virker hele designet ret sjusket og rodet, hvilket gør at man aldrig rigtig føler sig som en del at Toy Story universet på trods af de velkendte karakterer.

Der følger to styks 3D briller med til spillet. De skal bruges i nogle enkelte minigames, som så skal spilles i 3D. Det er egentlig en ret sjov ide at Disney på denne måde forsøger at bringe 3D fra biografen hjem i stuen, men det falder fuldstændig til jorden da det ikke er lavet særlig godt. Jeg havde i hvert fald store problemer med at se 3D effekten de steder hvor den var, og den smule jeg så var ikke imponerende. Disney havde nok været bedre tjent med at undlade 3D i spillet frem for at tage det med i denne ynkelige version.

Toy Story Mania er en samling af minigames, med en masse uforløst potentiale. Spillene er ikke synderligt nyskabende og sidder man alene vil kedsomheden hurtigt indfinde sig. Men på trods af alle dets mangler og lidt sjuskede fremstilling, så er det egentlig et ok mulitplayerspil til de mindste, hvor de kan udfordre hinanden i korte perioder af gangen.

Om Frank F Pedersen