Spectrobes: Origins

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence

Jeg fornærmer næppe nogen ansatte ved Genki (eller Jupiter, der udviklede Nintendo DS versionerne) ved at kalde Spectrobes ”temmelig inspireret” af Pokémon. Indtil nu har der været to Spectrobes spil til Nintendo DS og med Spectrobes: Origins tager serien så endelig springet til en stationær platform. Læs med her og se hvordan det er gået for sig.

Disney's Pokémon

I Spectrobes: Origins tager man igen kontrol med de to Pokém... jeg mener Spectrobe Masters Jeena og Rallen fra Nanairo Planetary Patrol. De bliver på mystisk vis transporteret til planeten Wyterra, der er overrendt af de onde Krawl-væsner. For at rydde planeten for den mørke indflydelse må de to have arbejdstøjet på og udgrave fossiler, som de kan udvikle til levende Spectrobes, der kan bruges til at bekæmpe de onde Krawl med.

Selve spillet er en form for action rollespil, hvor man udforsker planeten Wyterra for at finde og udgrave fossiler, besejre fjendtlige monstre og træne sine egne Spectrobes. Historien i selve spillet er utrolig enkel og til trods for et par ret forudsigelige twists undervejs er den ikke synderlig ophidsende. Fokus i spillet er således på de forskellige typer af Spectrobes, som man kan udvinde ved et simpelt fossil-udgravnings minispil. Når man først har fundet en fossil, kan disse forvandles til en baby-Spectrobes ved hjælp af teknisk kuvøse-dingenot, som man kan tilføje forskellige ting man kan finde i sine omgivelser, for at give den enkelte Spectrobes mere erfaring eller liv.

Præcis som i Pokémon spillene har hver Spectrobe en type (for eksempel ”ild” eller ”plante”), så der er en smule taktik i at udvikle og sammensætte en slagkraftig gruppe, som har forskellige egenskaber. De enkelte Spectrobes kan desuden anvendes i simple puzzles og opgaver, som man støder på rundt omkring i omgivelserne, men deres primære funktion er i spillets real-time kampe mod Krawl-monstrene.

Kampene er regulære og actionfyldte real-time slagsmål, hvor man ved at svinge med wiimoten og nunchucken kan få sin Spectrobe-følgesvend til at angribe (forvent dog en smule bøvl med spillets targeting-system). Præcis som Pokémons kan de små kravl have forskellige potente angreb, der kan gøre ekstra skade på fjenden og ved at kombinere deres angreb med din egen karakters angreb kan man opnå diverse comboer. Det fungerer faktisk ganske godt og der er simple taktiske elementer med at få fundet og udnyttet fjendernes svagheder (typisk ved at matche dem med en Spectrobe, hvis type er speciel effektiv mod fjendens type). Der er også en rimelig bred vifte af nærkampsvåben og blasters til Rallen (eller Jeena hvis man hellere vil spille hende), der ligesom de enkelte Spectrobes er af en speciel type element og derfor fungerer bedst mod bestemte typer af fjender.

Desværre er mange af kampene lidt for enkle og kan ofte vindes bare ved at mose løs på tasterne. Dette sker primært fordi man er nødsaget til at slå horder af fjender ihjel for at få nye Spectrobes op i level, så de kan klare sig sammen med dine andre Spectrobes. At grinde levels i timevis bliver bare aldrig sjovt.

Minispils-krydderi
Minispil, der bryder med et ellers ensformigt gameplay, er et almindeligt brugt krydderi i Nintendo Wii spil. Spectrobes: Origins anvender også et par stykker, blandt andet det allerede nævnte fossil-udgravnings minispil, som skal spilles hver gang du forsøger at udgrave en Spectrobe fossil, som du efterfølgende kan klone til et nyt væsen. Alt efter hvor hurtigt du anvender de forskellige værktøjer til at grave fossilen fri i et lille 3D spil, belønnes du med levels til den Spectrobe du i sidste ende får. Et andet og noget simplere minispil, er et lille rytmespil, som du skal spille for at genoplive døde Spectrobes.

Et andet element, der er værd at nævne her på falderebet, er drop-in drop-out co-op multiplayer. Det lyder desværre meget bedre end det reelt set er, for det er kun i kampene, at man kan spille sammen og det er langt fra et ligeværdigt samarbejde, idet spiller to kun overtager kontrollen med spiller ets Spectrobe i kamp. Da kameraet altid fokuserer på Rallen, er det til tider yderst besværligt at arbejde sammen i kampene. Men ikke desto mindre elsker vi co-op spil og ser gerne flere af denne type features – bare udført med en smule mere omtanke.
Grafisk er Spectrobes: Origins ganske nydeligt. Omgivelserne på planeten Wyterran spænder vidt og bredt, så der er god variation i de meget farverige rammer for spillets action. Desværre bliver objekterne i baggrunden en smule firkantede, når man kommer tæt på dem, men generelt er grafikken farverig, detaljeret og flot – især de næsten 100 forskellige Spectrobes og deres angrebs-effekter er ganske nydelige.

Det kan næppe overraske, at et spil som Spectrobes: Origins ikke ligefrem siger mod et marked af voksne hardcore rollespillere. Det er det for simpelt og lidt for nuttet til. Derimod er spillet et okay actionbaseret rollespil for en lidt yngre målgruppe, der har samme samler-gen, som der kræves i Pokémon (bemærk dog at spillet er på engelsk). Spillet er godt nok en kende ensformigt og historien kvalificerer sig næppe til litterære priser, men det er stadig fin underholdning i de omkring 25 timer, som det tager at trave igennem den centrale handling. Alt i alt et okay spil for begyndere og inkarnerede samlere – men så heller ikke mere.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).