Postmand Per er det perfekte postbud; han kommer altid med spændende pakker og breve – er han måske nogensinde blevet set med en rudekuvert? Og så er modtagerne som regel altid hjemme, når han kommer på besøg. Ja Postmand Per kunne vi godt bruge nogle flere af. Men vi må nøjes med ham i bøger og film og nu også på Nintendo DS. Så læs anmeldelsen og find ud af om dit postbud skal smide en pakke med Postmand Per-spillet ind ad din brevsprække.
Hvor er Postmand Per?
Allerede før spillet er i gang får man fornemmelsen af hvilken international stjerne Postmand Per er; han kan tale 11 forskellige sprog, herunder dansk, så alle kan i princippet være med på DS’en. Men vi har knap nok startet spillet op, før med-anmelderne på spillet spørger, hvor Postmand Per er henne. Spillet mangler både en introduktion og en lille film til hvert minispil. I stedet må vi nøjes med en lille fortælling i et ikke helt let sprog og et par enkelte stillbilleder af Postmand Per. Ikke engang Postmand Pers stemme er den samme som ungerne kender fra Morgen-tv.
Der er to måder at spille Postmand Per på – man kan enten gennemføre minispillene med en historie eller udfordre sig selv i minispil, der kan spilles selvstændigt. Det er ikke muligt at gemme historien – det er kun highscoren, der bliver gemt. Meget gammeldags og selvom denne voksne anmelder kunne gennemføre historien på ca. 10 minutter, så kan de yngste spillere ikke, for spillet er meget svært for den aldersgruppe. Og det er ærgerligt for dem, at blive afbrudt i historien, fordi de skal spise eller fordi de har opbrugt deres spilkvote.
Historien starter demotiverende ud med det sværeste og mest ulogiske af alle minispillene. Postmand Per skal finde de rigtige ting, som hans søn skal have med i skole. Tingene skal findes ved at kigge på grønne skygger af ting. For med-anmelderne var det svært at overskue at trykke på de rigtige knapper – især fordi det skal gøres i et højt tempo samtidig med, at spilleren skal have overblik over to skærme på en gang. Spillet bliver desuden sværere af, at Postmand Pers søn ikke skulle have en bog med i skole, den fejl lavede vi mange gange.
Et af de andre spil handler om katten Emil, der er Postmand Pers bedste ven – men han har gemt sig, så spilleren skal hjælpe Per med at finde Emil i forskellige scener. Et ekstremt simpelt spil. Måske var det også derfor, at den yngste anmelder kun ville spille ”det med at finde katten”. Også det klassiske vendespil var så let og tilgængeligt, at børnene kunne forstå spillet, men brikkerne var så små, at de hurtigt opgav.
Stempel-Per
Før Postmand Per kan tage på arbejde, skal han have pakket sin postbil. Det bliver der tt stillestående Tetris inspireret spil ud af, der alligevel frustrerede en af medanmelderne så meget, at han udbrød beslutsomt; ”Jeg spiller det ikke mere!”. Alligevel synes den voksne anmelder, at grundideen var sjov og god læring for børn om rumfang, men spillets elendige grafik gjorde det svært og uinspirerende at spille.
Det er sjovt at stemple frimærker og straffe folk for ikke at sætte porto på (det tror vi i hvert fald postmænd tror) – men det var en for stor udfordring både for store og små postmedarbejdere, at holde øje med skærmen og trykke på de rigtige bogstaver. Lidt lettere, men ikke særligt underholdende er minispillet, hvor spilleren skal hjælpe Postmand Per med at samle breve og skrald sammen i blæsevejr. Det krævede stor tålmodighed fra de små medanmeldere, men endelig kom tidspunktet, hvor vi fik lov til at køre i Postmand Pers postbil – uden om forhindringer bestående af vejskilte og halmballer. Altså et spil der er set hundredvis af gange før, men det kunne da underholde alligevel, selvom sværhedsgraden var en ordentlig mundfuld for børnene.
Spillet udnytter også DS’ens mikrofon. Blot ved at puste, kan man få en helikopter til at svæve over byen, samtidig med at der skal samles breve rundt om i byen – det er et noget rodet og underligt spil. Historien afsluttes med et cykelløb! Det giver ikke meget mening, da det ikke engang er Postmand Per, der skal cykle, men det er ligesom Postbil-spillet et af de mest underholdende spil – i hvert fald i en kort stund.
Postmand Per-spillet er et svært spil, der ikke fanger målgruppen. Spillets holdbarhed er begrænset, og grafisk imponerer det ikke. Retfærdigvis skal det siges, at spillet ikke sælges til fuld pris – alligevel er det dog ikke pengene værd.
Loading ...