Cursed Mountain

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI SexPEGI Violence

Jeg elsker survival horror – gys, action og masser af puzzles blandet sammen i en stor pærevælling. Derfor var jeg meget spændt på det lidt aparte survival horror spil Cursed Mountain – dels fordi det er en titel, der kun udkommer til Nintendo Wii og dels fordi det er udviklet af det (for mig) totalt ukendte østrigske spilfirma Sproing Interactive. Læn dig derfor tilbage i stolen, sluk lyset og forstil dig noget så uhyggeligt, som en snedækket og hjemsøgt bjergside i Himalayabjergene – så er stemningen nemlig sat til Cursed Mountain.

Fed setting og stemning

Vi befinder os i slutningen af 1980'erne i en uhyggelig forladt landsby ved navn Lhando, for foden af bjerget Chomolonzo (som mest af alt lyder som navnet på en italiensk pølse). Oppe på Chomolonzo, der er en del af Himalayabjergene, er en ekspedition, der søgte et gammelt artefakt, forsvundet under mystiske omstændigheder. Derfor står bjergbestigeren Eric Simmons nu for foden af bjerget for at kravle alene op i det snedækkede iskolde ukendte, for at lede efter sin bror frank, der naturligvis var med i den forsvundne ekspedition. I sin søgen efter Frank oplever Eric en lang række mystiske og gruopvækkende hændelser, der fletter spillets historie sammen med tibetansk overtro og budisme.

Overraskende nok har Cursed Mountain et fantastisk velfungerende plot – det er anderledes og settingen, der stort set udelukkende foregår på det føromtalte bjerg, er fantastisk velfungerende. Stemningen er fra første klik på wiimoten trykket og uhyggelig og giver det helt rigtige feel til et survival horror spil – for selvfølgelig er den forsvundne ekspedition ikke bare drattet ned i et hul eller faret vild og Eric Simmons er bestemt ikke det eneste væsen på bjerget – sandheden er selvfølgelig meget mere rædselsvækkende...

Nu hvor jeg har rost spillet for en fantastisk god start og et fornemt plot, er det vist på tide vi tager fat i selve gameplayet, for desværre kan Cursed Mountain slet ikke levere den forventede vare. Som stort set alle andre survival horror spil er Cursed Mountain en blanding mellem adventure og action, men desværre bruger man alt for lang tid i spillet på at rode gennem øde og kedelige landsbyer og templer, som man støder på, på turen op af bjerget. Spillets ”gimmick” er at man kan udføre en form for religiøse besværgelser, på bestemte ting og steder, for eksempel en dør, for at opnå en speciel effekt. Man kan identificere disse steder og udføre besværgelserne, ved at anvende sit ”tredje øje” og kigge ind i den parallelle verden ”bardo”.

Ideen med at kigge ind i et andet univers for at opdage mystiske ting, der ikke er synlige i denne verden, er ganske god og minder på mange måder om den måde man anvender sit Camera Obscura på i de fantastiske Project Zero spil. Problemet er bare, at det, ligesom en stor del af resten af spillet, hæmmes gevaldigt af spillets kontrol med wiimote og nunchuck.

Problemet er helt konkret, at det stort set er umuligt at kontrollere Eric præcist. Nunchuck controllerens stick er sløv og kluntet, hvilket giver frustrerende problemer, når man skal manøvrere rundt med Eric – især når der er fjender i nærheden. Dertil kommer, at de fagter man skal lave med wiimoten for at anvende forskellige færdigheder og genstande, ofte er ret svære at få spillet til at acceptere. Men det bliver værre endnu. De altoverskyggende problemer med kontrollen opstår naturligvis i kamp. Eric kan anvende diverse nepalesiske nærkampsvåben udover sin isøkse til at hakke på onde ånder og andet uhyggeligt kravl. Men det er temmelig besværligt uden en strafe-funktion og med en kontrol der gør det yderst kluntet at gå baglæns. Men værre er det når man (via ”the third eye”) vil forsøge at anvende langtrækkende angreb, hvilke kræver præcis kontrol med både wiimote og nunchuck i nær perfekt symbiose for at fungere. Det er kluntet. Det er tungt. Og i sidste ende er det bare irriterende og frustrerende.

Kontrolproblemerne er en skam, for Cursed Mountain har en masse gode ideer. At kunne se ind i et parallelt univers er set før i horror spil, men det fungerer stadig rigtig godt i Cursed Mountain og spillets plot og setting er fantastisk. Ligeledes giver det spilleren sved på panden og hektisk åndedræt, at man i den sene halvdel af spillet hele tiden skal finde nye ilttanke til Eric – en glimrende måde at gøre spilleren presset og stresset på, selvom det er lidt plat at de fleste ilttanke man finder er gemt i generiske lerkrukker.

Grafisk er Cursed Mountain en noget blandet oplevelse, men for det meste er der ikke meget positivt at sige. Der er områder og væsner, der er flot lavet og som giver den helt rigtige horror stemning, men der er samtidig også alt for mange grimme og simple objekter i baggrunden og steder hvor grafikken falder helt igennem som kedelig og grim. For at sløre dette anvender spillet samme trick som det originale Silent Hill – masser af tåge (i dette tilfælde en snestorm) for at sløre at grafikken i omgivelserne for det meste er alt for firkantet og simpel.

Survival Horror kan gøres rigtig flot og gennemført på Nintendo Wii. Det ved vi. Vi har spillet Resident Evil. Derfor er det let at blive skuffet over Cursed Mountain, for spillet har så absolut en masse potentiale. Settingen og hele ideen er god, der er godt med uhyggelige elementer og historien fungerer. Men det hele hæmmes af en alt for uregerlig kontrol og en kedelig og grim grafik. Kan man leve med det og er man desperat efter et nyt gys til Nintendo Wii, så kan man godt give Cursed Mountain en chance – men nu er du advaret og nogen klassiker eller trussel mod Resident Evil bliver dette spil desværre aldrig.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).