The Bigs 2

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Baseball har endnu ikke opnået den store popularitet i Danmark og er i modsætning til amerikansk fodbold stadig forbeholdt en mindre gruppe entutiaster. Af samme grund har baseballspil sandsynligvis en ret lille målgruppe her i landet, men hvis der kan rådes bod på det er det Wii-konsollen med dens bevægelsesfølsomme controller der kan gøre det. Samtidig er The Bigs mere arkade end simulation og derfor henvender The Bigs 2 sig da også til de fleste ejere af en Wii konsol. Her er masser af lydeffekter, blinkende ikoner og "big hits" og "legendary catches".

The Bigs Hits

Da spillet her altså er arkade-sport skal det også i samme åndedrag påpeges at baseball-interesserede og andre der ønsker en baseball-simulation nok vil blive irriterede over den manglende realisme. Man hoppe direkte i gryden eller spille sig gennem en hel sæson som både manager og spiller og så er der selvfølgelig Become A Legend (har man hørt det før?). I sidstnævnte mode starter man ikke som ung i minor league som man måske kunne forvente, men i stedet som en allerede etableret spiller der har været igennem et eller andet udefineret skadeshelvede og nu skal arbejde sig tilbage til toppen startende i den mexikanske liga. Man får selv lov at skabe sin spiller med udseende og attituder og så skal man ellers igennem den ene udfordring efter den anden for at nå tilbage til toppen. Det starter nemt med blot at gennemføre en kamp hvorefter der kommer en lidt mærkelig blanding af mini-spil og udfordrende kampsituationer. Mini-spillene virker lidt malplacerede her fordi de skal gennemføres og fordi det som oftest er dem der forbedrer spillerens evner istedet for de rigtige kampe. Samtidigt bliver udfordringerne i kampene mere og mere irriterende efterhånden som man kommer længere fordi man bliver afhængige af at specifikke situationer opstår og dermed bliver det ligeså meget et spørgsmål om held som om evner.

I forhold til dens forgænger er der mange små justeringer i The Bigs 2 der ligner forsøg på at gøre spillet endnu mere tilgængeligt for den brede befolkning. Der er tilføjet flere mini-spil så der efterhånden er en temmelig stor samling og så kan man nu gøre brug af wheelhouse bonus og power-ups. Førstnævnte er et system der viser den farligste zone at kaste i når man pitcher og vælger man at kaste der risikerer man at forære modstanderne et langt bedre slag, mens man kan samle bonusser der gør det endnu sværere for modstanderne at ramme hvis man lykkedes med et pitch i wheelhouse zonen. Denne zone er større eller mindre afhængigt af batterens evner og ændrer sig også efter hvor stor succes man har med sine pitches. Hvor realistisk det er kan diskuteres, men det fungerer fint i spillet og giver mulighed for at spille med større eller mindre risiko og gevinst alt efter temperament. Power-ups er specielle egenskaber ved spillerne alt efter hvad de er kendte for i virkelighedens verden og de hjælper til at gøre spillet interessant lidt længere da man bedre kan udnytte disse egenskaber jo mere man kender spillerne.

Der er mange spektakulære slag og spillere der griber bolden mens de laver kolbøtter i luften. Den slags udføres ved små mini-spil i spillet og kan f. eks. indebære at man skal trykke en bestemt kombination af knapper hurtigt eller gribe bolden ved at pege og og trykke A med Wiimoten. Igen en understregning af genren og det fungerer ganske godt, men kan også virke ret forvirrende i starten. Samtidigt lægges der lidt ekstra tryk på kedlen med musik i den noget hårdere ende af skalaen. Som de fleste spil til Wii er The Bigs 2 sjovere i selskab, men man kan bestemt også muntre sig med spillet alene. Det er nok en fordel at have en smule kendskab til baseball, men regler og spillets gang kan også samles op undervejs. Bestemt et underholdene spil og et man gerne vender tilbage til efter at have lagt det på hylden.

Om Ulrik Nissen