Jeg var mildest talt begejstret da jeg hørte, at det old-gamle real-time strategispil Majesty fik en efterfølger. Wikipedia fortæller mig at det originale Majesty, som jeg spillede en hel del, udkom tilbage i år 2000, så det er vel også ved at være på tide med en efterfølger – men er tiden løbet fra det specielle koncept med indirekte kontrol over dine helte, eller holder det stadig ni år senere? Læs med her og få svaret.
Fra 2000 til 2009 med minimale ændringer
Majesty 2, der har fået undertitlen ”The Fantasy Kingdom Sim”, begynder stort set der hvor det originale spil slap. Med andre ord, så er spillet en stor omgang fantasy RTS fra samme skuffe som originalen, så fans kan godt begynde at glæde sig – så længe de ikke forventer de helt store landvindinger i gameplayet.
Du indtager rollen som den sidste person i kongeriget Ardania, der har en smule royalt blod i årene. Derfor er du blevet kronet som den nye konge – hvilket slet ikke er så fed en deal, som man måske skulle tro. Der er ikke noget med natlige orgier med smukke prinsesser eller store fester med mad i overflod at se frem til – desværre. At være konge i Ardania har på det sidste nemlig været så godt som en enkeltbillet til en hurtig, blodig og brutal død, for lige siden Kong Leonard beordrede sine troldmænd til at hidkalde en dæmon, som kongen kunne dræbe og dermed blive lige så berømt som de foregående konger, er alt gået galt i Ardania. Kong Leonard kunne naturligvis ikke besejre dæmonen, så den overtog riget og hidkaldte et halvt Monsters Compendium – drager, liches, levende skeletter, spøgelser, varulve og så videre plager nu hver eneste lille flække i Ardania.
For at genvinde kontrollen med dit kongerige må du tage arbejdstøjet på og rydde et område af gangen for de inficerende onde kræfter, der som regel er personificeret i et eller andet stort monster, der skal have nogle klø. Selvom Majesty 2 er et RTS, så skiller det sig lidt ud fra alle de andre spil af denne type ved ikke at give dig direkte kontrol over dine enheder – præcis som i det originale Majesty, så selvom det måske lyder som et standard set-up for et fantasy strategispil, så har Majesty 2 mere at byde på.
Bygge bygge, dræbe dræbe
Du begynder hver bane med at udbygge din base. Ved at bygge forskellige guilds kan du rekruttere tre helte per guild, for eksempel warriors, elves, rouges, rangers eller clerics – gode klassiske fantasy klasser eller racer. Udover disse guilds kan du bygge diverse defensive bygninger og du kan bygge markeder, kroer og smedjer, der sælger varer og ydelser til de forskellige helte, som dine guilds producerer. Bygningerne kan løbende opgraderes, så der kan produceres nye ydelser, nye ting eller læres nye færdigheder. Det lyder præcis som er klassisk RTS – men der er jo lige den detalje med den indirekte kontrol.
I traditionelle RTS spil kan du markere enheder ved at klikke på dem og klikke der hvor du vil have dem til at gå hen. I Majesty har du ingen direkte kontrol over soldaterne – hverken over dine egne soldater, der bevogter din base eller de helte dine guilds producerer. For at få dem til at gøre noget som helst, skal du udlove dusører – du kan placere flag i terrænet og tilknytte en vis dusør til flaget. De helte, der så traver turen til flaget, får belønningen. Du kan gøre det samme med fjender og deres baser – placere en dusør på dem for at få dem dræbt eller ødelagt. Til alt held er heltene nogle små grådige sataner, så de render gerne land og rige rundt for et par guldmønter.
Den indirekte kontrol giver nogle nye dimensioner til spillet – for eksempel kan man komme i problemer, hvis man ikke har nok på kistebunden til at sætte en dusør på et monster, der angriber din base, mens der ikke er helte i nærheden eller komme i problemer, hvis man har for mange aktive dusører, så heltene bliver for spredt eller for få til at dræbe de enkelte fjender.
Penge er, som i virkeligheden, med andre ord altafgørende og spillets eneste ressource. Du tjener penge ved at beskatte alle bygningerne i din base (sker helt automatisk, hvis din skatteindsamler ellers overlever turen) og ved at oprette handelsruter. Men der er faktisk god økonomi i at kanalisere dine penge ud til heltene igen, så man skal ikke være nærig når man sætter dusører. Heltene bruger nemlig pengene på ny og bedre rustning, bedre våben, magiske drikke og andre tjenester i din bases bygninger, som du efterfølgende kan beskatte for at få dine penge retur.
Som i et klassisk rollespil stiger dine helte i level og har en række stats, som du kan studere nærmere ved at klikke på den enkelte helt. Efter hver mission kan du få lov til at forfremme en helt til en ”lord”. Disse Lords kan efterfølgende hidkaldes i andre missioner hvis du bygger en bestemt bygning.
Ensformigt i længden
Det lyder jo meget fint alt sammen og i starten er det faktisk også fantastisk fedt at spille hvad der føles som det gode gamle Majesty igen. Men desværre har Majesty 2 nogle problemer, der giver spiloplevelsen et par ridser i lakken. Et af disse er de utroligt ensformige missioner – de starter stort set alle sammen ens og på et tidspunkt holder det bare op med at være sjovt at bygge guilds og vente på at dine helte bliver så høj level og så godt udstyret, at de rent faktisk kan begynde at bekrige de farlige monstre. Et andet problem er at spillets sværhedsgrad stiger eksplosivt i den sidste ende af spillet – nogle af missionerne er morderisk svære og frustrerende og det er ofte i starten af missionerne, hvor man ikke rigtig har nogle penge og ens lav-level helte dør til højre og venstre, at spillets svære missioner kan drille. Problemet med sværhedsgraden er, at det ikke er sjovt at få modstand, når man ikke har ret meget at kæmpe imod med – det ville være sjovere hvis missionerne var sværere i slutningen end i starten.
Et helt tredje problem er heltenes AI. Heltene skal handle på egen hånd og derfor skulle man tro at der var arbejdet ekstra med AI’en – men nej. Ofte ignorerer de monstre, der vader lige forbi dem eller ignorerer alt lige fra angreb på deres egen guild til et angreb på dit slot, fordi de er optaget af noget helt tredje. Lav-level helte, der ingen jordisk chance har for at overleve imod et specifikt monster kaster sig stadig gladelig i kamp mod det, hvis du har sat en dusør på bæstet. Det er irriterende at miste helte fordi de simpelthen er for stupide til at overleve.
Ser man på ændringerne fra Majesty 1 til Majesty 2 er der en hel række småting der irriterer mig – for eksempel at man nu kun kan hyre tre helte per guild (i stedet for fire) og at man skal opgradere hver guild for sig, hvis man vil have alle helte af samme type til at have samme færdigheder. Bygger man to warrior guilds og opgraderer den ene er det kun de helte, der er produceret i den guild, der får fordelen – virker dumt at man skal opfinde den dybe tallerken to gange. Nogle bygninger er pillet ud, mens andre er kommet til – alt i alt er det cirka det samme, dog med den lille ændring at Templer nu kun kan bygges på specielle områder, der er ”hellig jord” og at disse kun kan producere to super enheder per styk.
Der er ikke voldsomt mange missioner i story mode (omkring 16 tror jeg, inkl et par tutorials), men alligevel nok til at holde hard core Majesty fans underholdt i en rum tid. Der er også mulighed for ”klassisk” RTS multiplayer for op til fire spillere. Multiplayerdelen fungerer rigtig godt, omend den hurtigt kommer til at mangle variation.
Grafikken i spillet har naturligvis fået et fint løft (noget skal der trods alt være sket på de ni år der er gået siden det første spil) og er generelt nydelig med masser af detaljer i omgivelserne og i de enkelte bygninger, som man kan zoome helt ind på. Hvorfor man skulle have lyst til det er så en anden sag, for man spiller stort set altid med kameraet zoomet helt ud for at få et overblik. Lydsiden af Majesty 2 er ganske humoristisk – fint indtalte missionsintroer og masser af tale fra heltene, der som nævnt kan være meget humoristisk. Især elverne er morsomme at lytte til, da de lyder som en flok smølfer på helium.
Majesty 2 er stort set Majesty 1 med en række små modifikationer og en ny fin indpakning. Er meget mere fra samme skuffe det man forventer og ønsker, så er det svært ikke at anbefale en investering i Majesty 2. Forventede man et nyt og videreudviklet spil, så vil man, sikkert som amen i kirken, blive skuffet.



