Halo 3: ODST

Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Halo 3: ODST åbner efterårets bal, hvortil kun de helt store titler er indbudt. De titler, der bare skal levere, og som store hold udviklere og udgivere har arbejdet flere år med at få færdige. Her kommer Microsofts flagskib og erklærer officielt julehandlen for spil i 2009 åben.

Chefen er ikke tilbage

Halo 3: ODST er Bungies første spin-off af Halo-serien om Master Chief. Eller er Halo egentlig en serie om Master Chief, eller er det serien om et univers i intergalaktisk krig, hvori Master Chief John Spartan #117 tilfældigvis spiller en afgørende rolle? Efter at have spillet Halo 3: ODST igennem ikke mindre end tre gange plus det løse og have erhvervet alle spillets achievements minus to, må jeg svare, at hvor cool chefen end er, så er han ikke vigtig. I denne omgang styrer man nemlig en ganske almindelig ODST – Orbital Drop Shock Trooper. ODSTs er de tropper, der bliver kastet ned fra rumskibe i små pods – eksempelvis i Delta Halo-banen i Halo 2.

Helt normal er en ODST nu ikke. Heldigvis. Jeg havde inden udgivelsen været nervøs for, om man nu ville kunne nok til at få den velkendte Halo-fornemmelse under spillet, eller om man ville nærme sig en marine i styrkeniveau. Det viser sig, at en ODST løber lidt langsommere, hopper knap så højt og regenerer skjold lidt langsommere end en Spartan i Mark VI armour (en Halo 3-spartan for de uindviede). Samtidig er det kun ens rustning, der regenererer. Selve ens liv skal heles af medicinpakker. Hvis alt dette lyder bekendt, så er det fordi, man faktisk deler alle disse begrænsninger med Master Chief iklædt Mark V amour – bedre kendt som en Halo: Combat Evolved Master Chief. Med andre ord: Dette er Halo – tag ikke fejl af det.

New Mombasa
Spillet tager sin begyndelse efter et fejlet drop, hvor tropperne er sendt mod New Mombasa for at få fat i vigtig information fra Covenant-hæren. I skumringen, seks timer efter droppet, vågner man op i sin pod og begynder at bevæge sig gennem New Mombasas mørke gader i søgen efter resten af ens gruppe. Meget af spillet er ret mørkt, men man har nattesyn, der hurtigt aktiveres på X. Det giver også en tydelig indikation af, hvem der er ven, og hvem der er fjende. I det hele taget virker det godt og optager den knap, hvormed Master Chief plejer at benytte equipment. Det kan en ODST nemlig ikke anvende, ligesom den ikke kan dual wielde.

Efterhånden som man udforsker New Mombasa bliver historien fragmenteret fortalt på den måde, at når man finder gruppens efterladenskaber (nej, ikke fækalier) oplever man deres timer siden det fejlede drop. I alt er der seks venner, og de har haft vidt forskellige oplevelser, hvilket giver et varieret spil, hvori man kommer igennem det meste af Halo-universets våbenarsenal. Fra fartøjer som banshees, ghosts, scorpions og warthogs til langt de fleste af de kendte håndvåben. Man er fri til at bevæge sig igennem byen, så man vælger selv, hvilken rækkefølge, historiebidderne kommer. Det er ikke fordi historien er så vanvittig original, men jeg kan godt lide friheden til selv at kunne tøffe rundt, som man nu ønsker.

Lyd helt i særklasse
Både mens man bevæger sig rundt på banerne og i den øde by, vil man dog hurtigt bemærke, at musikken er helt i særklasse. Bungie’s suveræne komponist Marty O’Donnell har næsten overgået sig selv. Musikken er utrolig stemningssættende, og flere steder holder den helt pause. Det virker genialt med kontrasten mellem lyd og stilhed.

Bungie har på forhånd advaret om, at kampagnen er kort, og jeg vil tro, den tager omkring seks timer at gennemføre. Til gengæld giver co-op for op til fire spillere både online og offline samt et godt achievement-system rig mulighed for at nyde flere gennemspilninger. Jeg har i skrivende stund haft spillet i seks dage og gennemført det tre gange allerede. Det er virkelig en nydelse at spille, og det er selvfølgelig en af grundene til, at ODST scorer en topkarakter. Selvom spillet fås til langt under fuld pris, er der intet budgetagtigt over det. Noget af det eneste, jeg decideret har savnet i kampagnen er eliter. De optræder ikke (i levende live) i spillet, selvom Halo 3: ODST efter Bungies tidslinie rent historiemæssigt havde passet godt ind. Til gengæld er de forskellige brutes rigtig gode at kæmpe imod.

Nye våben
Fans af battle rifle (og hvem er ikke det?) må i øvrigt se langt efter deres yndlingsvåben. Selvom næsten alle kendte Halo-våben optræder i ODST, er battle rifle forbigået – og heldigvis faktisk, for det bidrager til at give en nye oplevelse. En Orbital Drop Shock Trooper bærer nemlig som standard to nye våben. Det ene er en pistol, der minder mere om en Halo 1-pistol med zoom og det hele end den elendige magnum, der var puttet i Halo 3. Den skyder godt nok ikke ligeså hårdt. Det andet nye våben, man kommer til at lære rigtig godt at kende gennem spillet, er en smg med lyddæmper – denne har også zoom, og ligesom pistolen er den et rigtig godt våben. Dem er der i det hele taget mange af, og man kan med succes anvende flere forskellige spillestile. Dette er også medvirkende til at presse karakteren helt op.

Firefight
Det er Firefight ligeledes! Firefight er en spilvariant hvori op til fire spillere on/offline kan spille på mindre udvalgte områder fra spillets kampagne mod horde efter horde af fjender. Ganske ligesom Horde i Gears of War 2 og Nazi Zombies i Call of Duty: World at War – eller for den sags skyld Firefight i adskillige Tom Clancy-spil helt tilbage til Ghost Recon på den første Xbox. Det er svært at forklare, hvor sjovt Firefight er, for det skal næsten opleves, men hvis man har spillet ovennævnte varianter i GoW2 eller CoD: WaW, så ved man, hvad det drejer sig om.

Når man spiller en kampagne i nutidens spil, er man jo ikke i tvivl om, hvorvidt man kan komme igennem. Det er mere, om man lige får taget sig sammen til at gennemføre. I Firefight vender man tilbage til, at der ligger en udfordring, for på et eller andet tidspunkt bliver bølgerne af fjender så svære, at man går ned. Men hvor langt kan man komme? Hvor mange runder? På den måde vender man lidt tilbage til de gamle klassiske hi-score dyder – og der ligger da også en del af spillets achievements i Firefight.

To skiver
Den endelige grund til det rene 10-tal findes dog på disc nummer to. Mens spillets kampagne og Firefight sagtens kan trække et nital, så er det altså fordi at hele Halo 3s multiplayer inkl. alt download og tre nye baner ligger på en separat disc, at ODST scorer jackpot. Dette er stadig generationens bedste livespil, og kun CoD4: Modern Warfare og Shadowrun har været oppe i nærheden. Den ene nye bane er endda et fremragende remake af den ypperlige Midship fra Halo 2, så denne disc er et must for alle, der spiller Halo 3 online. I forhold til, hvad jeg skrev om Halo 3s multiplayer i min anmeldelse for et par siden (kan ), så er antallet af maps mere end doblet, der er kommet flere små maps til konkurrencespillerne, og vi har fået en MLG (Major League Gaming) liste, hvor man starter med battle rifle i stedet for assault rifle. Der er med andre sket lige præcis det, jeg forudsagde, ville ske: Man har optimeret Live-oplevelsen. Midship-remaket vil kun sætte yderligere en tyk streg under dette.

Men er der slet ingen kritik?
Hvis vi ser bort fra nogle få meget enkle spil, der ikke som sådan kan forbedres, og her tænker jeg specielt på Tetris, så findes det perfekte spil ikke. Når man giver et tital er det til et spil, der leverer forrygende underholdning og er virkelig gennemarbejdet. Men nogle af de ting, der afholder ODST fra at være decideret perfekt skal for god ordens skyld nævnes. Firefight, der er et af spillets helt store scoops, er ikke integreret i matchmaking-systemet. Det vil sige, at du kun kan spille med dine Xbox Live-venner eller i splitscreen. Spillet er også lidt for mørkt til min smag visse steder, og man tvinges til at bruge sit visir med nattesyn lidt rigeligt. Men omvendt er det også noget af spillets særpræg, og det er under alle omstændigheder detaljer i forhold til de rå mængder ren godhed, der findes i denne pakke – der ikke engang sælges til fuld pris.

Fuld valuta for pengene!
Der er en ekstrem levetid og samlet underholdningsværdi i Halo 3: ODST. At generationens hidtil bedste multiplayer ligger på en separat skive med alle Halo 3-maps klar til at spille giver som nævnt titallet alene. Dertil kommer så en fængende, stemningsfuld kampagne med co-op op til fire spillere både on- og offline samt firefight, der på fornemste vis fortsætter trenden med at inkludere en spilvariant, som sætter spillerne op mod horde efter horde af fjender. Bungie kan bare noget med at lave en spilmotor og et våbensæt, der simpelthen fungerer på alle punkter. Selvom Master Chief ikke er med denne gang, får man masser af den suveræne stemning fra tidens mest interessante setting. Spillet er naturligvis et must-buy for fans af action-shooters ligesom de andre Halo-spil, Gears of War, Call of Duty 4 osv., men det er også godt nok til at vinde nye fans. Nye spillere kan begynde her.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.