Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Her i sommer-spiltørken kigger vi tilbage på et par af de udgivelser vi missede i starten af juni. Et af dem er dette Indiana Jones spil. Det har nemlig ikke været let at være fan af Indiana Jones de sidste par år - først bliver man super spændt over snakken om en ny film, så glæder man sig i årevis til filmen rent faktisk kommer og så er den som at få et spark i skridtet af Spielberg iført stålbeslåede militærstøvler. Med andre ord så var The Crystal Skull noget lort. Ja jeg skrev lort, for det var præcis hvad filmen var. Så kommer der et nyt Indiana Jones computerspil, som man glæder sig til og ja - du gættede det – det er igen som at få et solidt hug til løgposen.

Begynder godt...

Det begynder ellers meget godt i Staff of Kings. Året er 1939 og Indy er igen på jagt efter mystiske bibelske genstande - denne gang er det Moses' berømte kæp han søger (okay, det er nok Moses’ stav, men det andet lød frækkere). Som sædvanligt, så foregår Indiana Jones "arkæologiske arbejde" ikke i støvede udgravninger med en lille kost. I stedet jages han kloden rundt, forfulgt af psykotiske nazister og en konkurrerende "arkæolog". Alt er som det skal være i et storslået Indiana Jones eventyr og både hatten og pisken er på plads lige fra starten af og vi kan love, at der denne gang ikke dukker rumvæsner eller noget lignende Spielberg-baby-savl op i plottet.

Desværre kører spillet hurtigt af sporet, idet plottet blot er en undskyldning for at sende spilleren igennem en lineær række af missioner, spredt rundt omkring på kloden. Gameplayet er som snydt ud af næsen på de to foregående 3D action adventures med Indiana Jones i hovedrollen (The Infernam Machine og The Emperor's Tomb) - hver bane skal udforskes på klassisk Tomb Raider maner; der skal kravles, hoppes og svinges, men mest af alt, skal der bankes fjender. Indiana Jones angribes konstant af nazister, banditter og andet kravl, der skal have tæsk og pisk i lige doser. Fjenderne er totalt hjernedøde og angriber helt umotiveret fra højre og venstre uden synderlig koordination, hvorfor der aldrig rigtig kommer noget flow i kampene. Det er muligt at skaffe sig ekstra våben, blandt andet skydevåben eller anvende de mange eksplosive tønder, der står rundt omkring i omgivelserne - men det kan ikke ændre ved at spillets action meget hurtigt bliver både kedelig og ensformig.

...men slutter rigtig skidt
Spillet starter i San Francisco og derefter går den vilde skattejagt ud i den store verden - blandt andet til Sudan, Nepal og Istanbul. Der er endda blevet plads til lidt luftakrobatik ombord på en Zeppeliner. Det ville sikkert være meget fint, hvis ikke det var fordi alle omgivelserne stort set gik ud på det samme - find vej gennem banen, bank fjenderne og snup alle de artefakter du finder undervejs.

Men hov - slagsmål, nazister og et puzzle eller to udgør jo også langt størstedelen af Indiana Jones filmene - hvorfor holder det så ikke i Staff of Kings? Simpelt nok. Det holder ikke fordi Indiana Jones i spillet er alt for seriøs, tør og kedelig. Harrison Ford's Indiana Jones i filmene er, til trods for sit hårdkogte og slidte ydre, en varm og humoristisk figur, der konstant er klar med smil og en rap bemærkning. I spillet har udviklerne hos A2M, der ellers er "specialister" i licensbaserede spil, helt "glemt" at Indiana Jones rent faktisk er rigtig morsom. I hvert fald er humoren væk og det er intet mindre end en katastrofe for spillet der kommer til at virke tørt og kedeligt.

Lige så hurtigt som det er startet, er spillet forbi. Under syv timer tog det at gennemføre de seks store locations, spillet byder på. Sjovt nok føles det som betydeligt mere end syv timer, på grund af det ensformige gameplay - men stadigvæk er det nok lige i den korte ende for et actionspil. Udviklerne har, desværre nok ikke tilsigtet, dog formået at gøre spiloplevelsen noget længere end den reelt set behøves at være, for save systemet (i form af savepoints, naturligvis) fungerer langt fra optimalt. Man kommer med andre ord ofte til at skulle løbe langt fra sit savepoint til de svære passager, hvor man dør. Ofte dør man fordi der er pakket så mange fjender ind i de enkelte rum, at det er helt uoverskueligt hvordan man skal klare dem alle og andre gange dør man fordi kontrollen og kameraet ikke rigtig giver dig mulighed for at klare de mere krævende spring eller hop.

Nintendo Wii versionen er velsignet med en co-op mode hvor Indiana Jones og farmand Henry Jones skal arbejde sammen i nogle enkle 3D platformspuzzles og det er sågar muligt at låse op for det klassiske LucasArts adventurespil Indiana Jones and the Fate of Atlantis. Det giver ekstra levetid, men på PlayStation 2 er der stort set intet ekstramateriale at komme efter - ingen multiplayer co-op, intet adventurespil og kun nogle få kostumer (og et stort hoved) at befri til Indy. Tamt!

Visuelt halter Staff of Kings desværre også. Okay det er et spil til PlayStation 2, men man kunne trods alt godt forvente lidt mere variation, bedre animationer og flere detaljer i omgivelserne. The Staff of Kings ser gammeldags ud - det ligner præcis hvad det er - et spil til en konsol, hvis svanesang er slut og måske også et spil, der ikke har fået den opmærksomhed det fortjente, for ikke at komme til at ligne noget, der kunne findes på hylderne i 2005. Lydsporet er noget af det bedste ved spillet og især den relativt ukendte stemmeskuespiller John Armstrong gør et fint stykke arbejde som Indiana Jones.

Hvem der har lyst til at købe Indiana Jones and the Staff og Kings har jeg svært ved at gennemskue. Hardcore fans af Indiana Jones vil blive skuffet over endnu et ensformigt actionspil, uden nytænkning og uden ret meget til fælles med resten af Indiana Jones universet. Spillere interesseret i actionspil eller actionadventurers vil blive skuffet over spillets ensformige action, tunge kontrol og alt for korte levetid. Så vores råd må være at du gør som du forhåbentlig gjorde med Crystal Skull – holder dig langt væk og bruger pengene på en Indiana Jones collection med de første tre film i stedet.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).