Guitar Hero World Tour åbnede op for en helt ny verden hjemme i stuen – i hvert fald hvis du havde spillet de første Guitar Hero til hudløshed og savnede større udfoldelsesmuligheder med dine venner. Trommer og ikke mindst muligheden for at skrige sig hæs i en plasticmikrofon gjorde Guitar Hero World Tour til et monster-hit på trods af prisen. Derfor kan det næppe komme som en overraskelse, at sange fra de foregående spil nu ”opgraderes” til World Tour standard.
DLC pakke til fuld pris?
Vi skriver 2009 i kalenderen. Jeg har lige været henne og checke. I vores moderne tid og alder burde man altså kunne downloade de sange man gerne vil have til sit Guitar Hero World Tour. Det kan ikke være så svært. Men alligevel vælger Activision, at sende en opsamling, for det er vist den beskrivelse, der dækker den bedst, som Guitar Hero: Greatest Hits på gaden til fuld pris. Det er ikke fordi der er noget galt med pakken – sangene er fede og det er mange flere timers liv til dit hjemme-band. Men hvorfor det ikke bare er frigivet som en pakke jeg kan downloade fatter jeg ikke.
Kort fortalt så indeholder Greatest Hits (der bare for at forvirre hedder Smash Hits i USA) 48 sange, der tidligere har været med i de første Guitar Hero udgivelser (Guitar Hero 1, Guitar Hero 2, Guitar Hero 3, Aerosmith og Rock the 80′s). Disse er fordelt på nogle ret specielle venues – blandt andet en koncert på den Kinesiske Mur, i Londons kloakker, i regnskoven og så videre.
Nu kunne udviklerne hos canadiske Beenox Studios jo ikke bare copy-paste sangene fra de foregående spil, idet sangene skal tilpasses de nye instrumenter (ja ja en mikrofon er ikke et instrument) og redesignes, så de kan spilles af fire spillere i et band. Men ikke nok med at Beenox har redesignet alle sangene, så de nu netop kan spilles af et helt band, det føles også som om de har lavet guitar og bas-rutinerne om fra de originale numre til Greatest Hits, så der er en fin balance imellem alle bandets medlemmer.
Det mest interessante er nok, at alle 48 sange i pakken (som du kan se en liste over her) er indspillet af de originale kunstnere – ikke noget af det fis med ”as made famous by”, der plagede de første Guitar Hero spil. At få de originale indspilninger fra de rigtige bands er vel efterhånden ved at være et absolut must i disse spil. Oven i hatten får man direkte adgang til alle numrene i opsamlingen i Quick Play (bands skal stadig befri de enkelte venues ved at tjene stjerner nok) og enkelte numre er forsynet med den ekstra ”+” sværhedsgrad til trommeslageren.
Og det er så det. Det er hvad du får hvis du smider noget i nærheden af en plovmand for Guitar Hero: Greatest Hits. Spillet er med andre ord et godt hårdt pres på citronen eller endnu en omgang rundt i manegen med den gamle mølædte cirkushest, som de fleste allerede er trætte af at betale for at se på. Jo det er fedt med nye numre til World Tour, men ikke til fuld pris og slet ikke i en stor pærevælling. Derfor er det svært, at give en opsamling som denne en karakter – sangene er i sig selv ganske god underholdning, for det er Guitar Hero stort set altid, men det er så tydelig et forsøg på at presse flere penge ud af et i forvejen tyndpresset koncept, at man ikke kan lade være med at blive en smule gnaven over det åbenlyse ”røveri”.





