Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Golf er en skøn udendørs sport, hvor traveture, sol og frisk luft er et vigtigt ingrediens. Derfor kan man godt undre sig over at golfspil på computer eller konsol er blevet så populære. De har ikke frisk luft, men de har deres helt egen magi og den kigger vi på i Tiger Woods PGA Tour 10 til Nintendo Wii.

Tiger Woods PGA Tour 10

Den seneste udgave af Tiger Woods PGA Tour er den hidtil bedste fra EA Sports. Det skyldes ikke kun de små justeringer, som kommer her gang en ny version udsendes, men kan især henledes til den nye kontrol. Især hvis man bruger den nye WiiMotion Plus. Men både uden og med denne ekstra dims, er det en ren fornøjelse og stå i stuen og lade som om man svinger en golfkølle. En bevægelser bliver ret præcist overført til spillet. Hastighed og længde bestemmes af hvor langt tilbage man svinger den ’usynlige’ kølle og retningen kan kontrolleres med et lille koket drej i håndledet. Det virker utroligt godt og giver en hidtil uset fornemmelse af virkelig golf. Det at putte er også blevet forbedret og istedet for at have forskellige puttere til forskellige længder, så har man nu, ganske som i virkeligheden, kun én putter og ens tilbagesving bestemmer hvor langt man putter. Det kan godt være lidt svært at vænne sig til, men putning er nok heller ikke nemt i virkeligheden. Træning er vejen til succes.

Det lyder måske lidt svært og utilgængeligt for vi kan jo ikke alle være naturtalenter til golf. Derfor har EA sports også proppet masser af muligheder for hjælp ind i spillet, så man kan indstille det så man faktisk kun skal koncentrere sig om at få hastigheden og længden til at passe. Så selv folk uden det store talent for rigtig golf kan altså være med her. Men det er i mine øjne lidt for nemt og den virkelige fornøjelse kommer når et vanskeligt slag lykkedes og man får sin første eagle og man ved det er på grund af ens egen kundskaber og ikke fordi computeren har hjulpet én.

Der er et sandt overflødighedshorn af spilmuligheder i Tiger Woods PGA Tour 10. Der er mange måder at spille ’rigtig’ golf på, men også masser af underholdende minispil og party-spil at gå i gang med. Den rigtige del af golfen byder på imponerende 27 baner at spille på, som man så passende kan kæmpe sig igennem i Karriere mode, hvor man deltager i turneringer og kæmper sig op af verdensranglisten. Man kan selvfølgelig købe masser af myt udstyr og tøje for de penge man tjener. Som sagt er der masser af spilmodes at gå i gang med og jeg vil ikke nævne dem alle. Én fortjener dog at blive nævnt, nemlig Frisbee Golf. Nu kan man smide golfkøllerne og deltage i en omgang Frisbee Golf og det er faktisk ret underholdende og en god afveksling.

Ganske som vi er vant til det i disse årlige udgivelser af Tiger Woods PGA Tour, så er præsentationen helt i top. Der er ikke forbedret så meget, men det er der heller ingen grund til. Serien har længe været kendt for den realistiske og utrolig flotte baner og det har ikke ændret sig i denne udgave. Skal man pege på noget der kan trække lidt ned i denne kategori, så må det være at animationerne er rent genbrug. Her kunne jeg godt have tænkt mig lidt nye måder at juble over en eagle eller en birdie på. Men det hører så absolut til petitesserne og er ikke noget der trækker ned på det overordnede indtryk.
Lyden kan der ikke sættes en finger på. Kommentatoren er faktisk fornuftig at høre på og virker ikke så gentagende, som så mange andre kommentatorer i sports-spil. Der ud over er lydeffekterne lige i øjet og lyder grangiveligt som en udsendelse på Viasat Golf tv-kanalen.

Det har været en fornøjelse at anmelde dette spil. Det er efterhånden nogle år siden jeg sidst har været hooked på et Tiger Woods spil, men den nye kontrol gør, at det pludselig er vældig underholdende og interessant at kæmpe sig igennem endnu en golf-karriere. Til gengæld må jeg så også sige, at jeg nok næppe går tilbage til at spille golf med et joypad igen. Det virker pludselig alt for kedeligt og urealistisk. Tiger Woods PGA Tour 10 til Wii er det hidtil bedste i serien og dermed også det bedste golfspil på markedet. Jeg blev grebet af stemningen og giver spillet samme karakter som navnet. Et solidt 10-tal, hvilket det klart har fortjent.

Gamesector Anbefaler

Om Frank F Pedersen