Score: 1
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+

Hvad nu hvis Hitler var blevet assisteret af marsmænd i krigen mod Sovjetunionen? Ville verdenshistorien have udformet sig anderledes? Vil du være i stand til at forhindre det? Gider du? Giver noget af det overhovedet nogen mening? Få (måske) svaret her.

Der er ikke noget at grine af

OK, før der er nogen der beskylder os at være blottet for nogen form for humoristisk sans, så er vi klar over at hele spillet er en parodi. En parodi på real-time strategi genren, en parodi over gamle Hollywood B-film og en parodi på Josef Stalin. Det er da også moderat morsomt at du bliver bedt om at rejse dig op til tonerne af den Sovjetiske nationalmelodi, hvorefter du de næste 5 minutter glor på et blafrende rødt flag. Der er måske endda dem der vil mene at det er sjovt at slås med en blæksprutte med Hitlerhoved med en 30 meter høj version af Stalin. Eller smile af nogle af de dusinvis af andre gakkede tossestreger som Stalin vs. Martians byder på.

Men.

Selv ikke alverdens gimmicks og forsøg på morsomheder kan dække ovre at Stalin vs. Martians er et af de dårligste spil der nogensinde er lavet. Det er en forbrydelse mod spilhistorien fuldstændig som Stalins eksistens var en forbrydelse mod menneskeheden. I komikkens navn har udviklerne begået et spil der på ALLE områder er så pivhamrende rystende ringe at ord er for fattige til at beskrive elendigheden malende nok. Stalin vs. Martians er så gennemført tragisk håbløst at vi aldrig ønsker at opleve noget lignende.

Hvis det her skal anmeldes, bliver det til politiet
Nuvel, herfra er resten af anmeldelsen skrevet under protest og trusler om korporlig vold og fyresedler fra chefen. Alt der er at vide om S vs. M står allerede skrevet i forrige afsnit. Så lad os få det overstået og starte med historien. Det er 2. Verdenskrig og som om det ikke er rigeligt for Sovjetunionen at slås med finner, tyskere og Stalins temperament, så har Mars startet en invasion i Sibirien med stormtropper der er trådt direkte ud af Monsters Inc og du bliver sendt af sted til Sibirien af Josef himself for at nedkæmpe dem. Det kunne være sjovt. Det er det ikke, for der bliver ikke fortalt nogen sammenhængende historie og der er ingen hoved og hale. Faktisk er det slet ikke fiktion, det er rigtigt nok.. Mars invaderede virkeligt Sibirien, men det hele er blevet hemmeligholdt siden. Rolan Abramovich og Sergej Bubka nedstammer i lige linje fra en lilla snotklat med 3 øjne.

Selve spillet foregår på en maner, der er en latterlig og sørgelig undskyldning for et real-time spil. Du får en håndfuld militære enheder til rådighed og kan herefter begynde at tvære marsmænd ud. Marsmændene smider penge eller opgraderinger når de dør, som du kan bruge til at købe nye kampvogne og soldater for. Marsmændenes kunstige intelligens er tragikomisk ringe, hvilket fuldt ud opvejes af dine mænd, der myldrer rundt på må og få og i forskellig hastighed, når du forsøger at kommandere rundt med dem. Måske er det også en joke at alting er både grimt og ringe og håbløst at styre. Vi tvivler. Under alle omstændigheder er det ikke sjovt. Ikke engang på en Gøg og Gokke-agtig måde. Det er pinligt. I starten foregår missionerne i Sibirien, senere forgår de på Mars. Det er revnende ligegyldigt. Det havde hverken været værre eller bedre hvis de havde foregået på bagsiden af en Mariekiks.

Hvad ellers? – Nå ja. Mellemsekvenserne mellem missionerne er dårligt producerede musikvideoer af det samme amatøragtige teknomusik som torturerer dine ører under missionerne. Spillet bryder jævnligt sammen og skal genstartes. Programkoden er så dårligt optimeret at spillet hoster og hakker som en Skoda (en af de gamle fra Stalins tid) på rapsolie selv om spillet teknisk set kunne være programmeret på en Commodore 64 mens Stalin stadig levede. Mulighederne for at ændre spillets indstillinger er stort set ikke eksisterende, men til gengæld skal man forholde sig til om man kan lide katte. Hold da mund hvor er det bare sjovt, eller? ...

Muligvis det dårligste nogensinde
Vi har stor respekt for spil, der er lavet som parodier og som tør tage fis på det hele. Men gak og løjer og falden-på-halen komik kan altså bare ikke bruges som undskyldning for at lave et spi,l der på hvert eneste punkt både er rystende ringe tænkt og elendigt gennemført. Der er ingen andre måder at sige det på. Stalin vs. Martians er et af de absolut dårligste spil der nogensinde er lavet. Du må endelig aldrig spilde så meget som et minut af dit liv på det bras. Der findes ingen, absolut ingen målgruppe, som det her kan appellere til. Vi har for øvrigt gemt den bedste joke af dem alle til sidst. Tro det eller ej, skramlet koster faktisk penge.

Gamesector Frarder

Om Jesper Søtofte