Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

New Play Control! er – afhængigt af ens synspunkt – enten en måde Nintendo kan udgive gammel vin på nye flasker på, eller også er det et tilbud til den enorme skare af Wii-ejere om at prøve nye, let polerede udgaver af GameCube-titler, de eventuelt måtte være gået glip af i første omgang. Da Donkey Kong Jungle Beat første gang blev udgivet i 2005 gjorde det brug af en speciel controller, men denne gang udnytter spillet Wiimoten. Kan et fem år gammelt spil uden sit største salgsargument overhovedet være godt?

Aben de kaldte Æsel

For knap fem år siden blev Donkey Kong Jungle Beat udgivet. Det var et traditionelt platformspil, men med den undtagelse, at spillet blev styret med en ganske speciel trommecontroller, der ellers blev udviklet til rytmespillet Donkey Konga. Det modtog fine anmeldelser, også her på siden, hvor vores redaktør faktisk udtalte, at ”Jungle Beat havde været en skræmmende tam oplevelse, hvis det ikke havde været for den meget specielle controller”. Det sjove var helt sikkert at opleve en ret almindelig platformer, men med en ret usædvanlig controller.

Nu er spillet blevet genudgivet til Wii under navnet New Play Control! Donkey Kong Jungle Beat, og da spillet ikke længere udnytter den samme controller har det været meget spændende at se, om spillet rent faktisk er skræmmende tamt. Heldigvis er spillet blevet pudset og poleret, så det nu udnytter Wiimoten på nogenlunde samme måde som trommerne. Man vandrer godt nok rundt med den digitale styrepind og hopper ved at trykke på A-knappen, men hvor man førhen skulle klappe over trommerne, skal man nu vifte lidt med en af Wii'ens plasticdimser. Spillet er nok det spil i New Play Control!-serien, der er blevet ændret mest i, for selvom det ganske vist i grove træk er samme spil, så er der nu blevet ændret forskellige småting, så det er et mere traditionelt platformspil. Man fristes til at sige, at spillet er skubbet mere imod status som ”klassisk platformaction”, men med sjove finurligheder som bossfights og mellemspil der udnytter Wiimoten på kreativ vis.

Spillet er som altid et helt almindeligt platformspil. Det føles velkendt fra første færd, med fjender der skal besejres, hop imellem platforme, bananer og mønter, der skal samles op og andet man har set mange gange før. Hvis man ryster med controlleren klapper Donkey Kong i en retning. Klap kan påvirke fjender og baggrundselementer i spillet, for eksempel kan man forvirre fjender eller stimulere plantevækst ved at klappe i jorden. Ting, man samler op, kan også smides med et lille ryst, og det hele virker egentlig ret intuitivt. Donkey Kong skal komme fra starten af banen og hen til en kæmpe frugt. Hver verden har sit eget tema og sin egen kæmpe frugt, men alle baner indeholder bananer, der indsamles på de to første baner og bruges som energi når man spiller imod banens sidste boss. Har man tilstrækkeligt med bananer til overs efter kampen, får man et lille emblem. Disse emblemer kan være ret svære at få fat i, men de bliver brugt til at låse op for hemmelige baner, så man som spiller er mere motiveret til at gå tilbage og spille banerne flere gange. Det er der bestemt ikke noget nyt i, men det fungerer godt og forlænger spillets levetid.

En spændende feature i spillet er det nye combo-system. Jo længere Donkey Kong holder sig i luften, gerne ved at holde fast i andre dyr eller ved at sætte af fra vægge eller lignende, jo mere bliver de bananer han samler op værd. En såkaldt multiplier bliver nemlig ganget på, så hvis man eksempelvis sætter af fra en mur bliver alle bananer ganget med to, og hvis man derefter sætter af fra en anden mur inden man rammer jorden igen, bliver alle bananer ganget med 3 og så videre. I første omgang behøver man ikke tænke nærmere over dette system, men hvis man vil have alle de sølvfarvede emblemer og åbne for alle banerne, er det en god ting at mestre det.

Wii er måske ikke den mest kraftige konsol på markedet lige nu, men det glemmer man hurtigt når man sidder med spil som dette i maskinen. Det har et meget farverigt, detaljeret og opfindsomt lavet udseende, og man lægger ikke mærke til, at dette spil er 5 år gammelt. Til gengæld er lydsiden lidt sparsom, men passende. Musikken har et hyggeligt jungle-tema, og det har effekterne egentlig også, med en gavmild portion abelyde som hovedingrediens. Rigtig mange af lydene kommer direkte ud af Wiimoten, for lige at give oplevelsen en ekstra tand.

New Play Control! Donkey Kong Jungle Beat er alt i alt en meget positiv oplevelse, men det er lidt kort, og måske netop derfor er de sidste baner virkelig svære. Styringen af Donkey Kong har ikke helt den præcision man er vant til fra Mario-titlerne, hvilket specielt kan mærkes ved nogle af de sidste, svære bosser. Spillet formår dog at imponere trods alderen, og kan varmt anbefales til platformfans.

Gamesector Anbefaler

Om Søren Vestergaard