Spil om musik er populære. Bare se på de tusinder af håbefulde rock star-wannabe’s, der slæber gigantiske Guitar Hero og Rock Band kasser hjem fra de lokale spilpushere. Men alle musikspil behøves nødvendigvis ikke at handle om rockstjerner, covernumre og en plastic guitar med farverige Fisher Price-agtige knapper. Det er Nintendo DS spillet Rhythm Paradise et bevis på.
Tap, tap, tap
Rhythm Paradise kan vel bedst beskrives som en stor samling temmelig aparte minispil alle baseret på din evne til at holde og følge en rytme. Spillene er alle temmelig sære og dækker over så besynderlige ting, som at samle grønsager op i takt til musikken, synge i kor med alverdens mystiske væsner og skabninger, hakke grønsager i stykker, tage billeder af biler eller få figurerne på skærmen til at bevæge sig i en eller anden fast rytmisk form. Der er 10 baner i spillet, der hver indeholder fire unikke ”minispil” og et remix – altså 50 minispil i alt. Det er alt i alt er det en solid omgang, der kombineret med den til tider nådesløse sværhedsgrad, giver en solid lang levetid og virkelig sætter din rytmesans på prøve.
Du styrer udelukkende Rhythm Paradise med din stylus. Du skal enten ”tappe” på skærmen for at holde en rytme, holde stylussen inde på en bestemt plet og slippe på det rigtige tidspunkt eller bevæge stylussen op eller ned meget hurtigt (et såkaldt ”flick”). Flicks er ret svære at udføre korrekt og desværre bruges de ofte efter en længere passage for eksempel for at ramme en høj tone under en sang.
Kontrollen lyder måske ganske enkel og på de første mange baner er det faktisk også ganske overkommeligt, men derefter skruer spillet op for sværhedsgraden og resultatet bliver, at nogle af banerne er rasende svære. Du skal være lynende hurtig og millimeter præcis for at klare dig igennem de mere udfordrende minispil, så det kan let blive frustrerende.
Musikmæssigt er Rhythm Paradise virkelig en anderledes oplevelse – der er ikke kendte popsange, covernumre af populær rock eller lignende mainstream musik i spillet. Musikken er derimod skabt af forskellige japanske kunstnere og svinger vidt og bredt. Så forvent ikke, at du skal spille til Britney Spears – forvent i stedet en anderledes, men ganske god og til tider opløftende, musikoplevelse. Det er desuden værd at nævne, at musikken leveres skarp og noget nær perfekt fra Nintendo DS konsollens små højtalere.
Visuelt er Rhythm Paradise også en sær størrelse. Grafikken igennem hele spillet er meget enkel og holdt i afdæmpede farver – nogle af minispillene er sågar i sort og hvid. Den grafiske side af Rhythm Paradise er svær at beskrive, for den er temmelig speciel – hvilket naturligvis passer ganske godt til de surrealistiske minispil, som spillet byder på. Kønt er det bestemt ikke, men i det mindste er det stilrent på en sær og avantgarde måde.
Rhythm Paradise er en sjov og anderledes spiloplevelse, der udfordrer din rytmesans til det yderste. Spillet er rasende svært og til tider direkte nådesløs, når spillet gang på gang ikke vil lade dig gennemføre en svær bane og intet hjælp giver dig til hvordan du kan forbedre dit spil – der er ikke andet at gøre end at klø på og håbe, at man til sidst får banen gennemført. Det er med andre ord ikke et spil for alle, men har man rytmisk sans og vil man opleve et spil, der forsøger at underholde på nye og anderledes præmisser, så vil man ikke blive skuffer over det skæve Rhythm Paradise.
Loading ...
