Velkommen til Manhattan. I Prototype er vi et stykke fra den turistede udgave, som de fleste besøgende danskere nok har oplevet. Manhattan i september 2001 var faktisk som Ølstykke i november (hvert år) sammenlignet med Prototypes nære fremtidsversion af Vestens hovedstad. Her er action, mutanter, militær, kaos, krig og endda en smule kærlighed…
Action-platformer
Sammenligningerne med Crackdown er uundgåelige: Prototype handler om at hoppe rundt fra skyskraber til skyskraber og kæmpe mod soldater, politi og mutanter. Der er en masse kamp, men også en masse platforming. Til gengæld er der også en del stealth og meget mere historie end i Crackdown. Uden at denne anmeldelse skal blive et komparativt studie i forskellene på Crackdown og Prototype, kan man sige, at førstnævnte er et forsøg på at lave et moderne Mario – altså en fornyelse af platformgenren og stort set uden historiefortælling – mens Prototype er et historiedrevet actionspil, hvori man hopper en del. Nå, men nok om Crackdown.
I Prototype spiller du hukommelsestabsramte Alex Mercer, der har været udsat for et tophemmeligt genetisk eksperiment. Resultatet er ved spillets begyndelse, at Alex kan løbe og hoppe som en sindssyg. Heldigt, for hele USA’s hær er efter ham, og samtidig skal Alex’ tabte hukommelse findes. Til hjælp har han sin søster med en laptop og en ex, der er genetiker. Spillets historie fortælles i brudstykker, der ikke altid giver helt mening (for mig i hvert fald), men man er alligevel underholdt, og de ting, der foregår inde i Alex’ hoved er stilfuldt lavet.
Prototype tager wall running til nye ekstremer. Alex kan bogstavelig talt løbe direkte op ad Empire State Building fra fortov til spir og hoppe hele vejen ned igen uden at tage nogen form for skade. Spillets engine er godt opbygget, og man hopper elegant fra skyskraber til skyskraber. Ret hurtigt begynder man at kunne købe ekstra færdigheder såsom at kunne svæve, flyve frem i luften, hoppe højere og rigtig meget andet. Efter et stykke tid bliver styringen af Alex knap så overskuelig, som den var i begyndelsen, men de mange muligheder giver også dybde.
Mellem missionerne kan man bruge tiden i såkaldt ”free-roaming mode” – altså udforske New York og tage en lang række udfordringer, der er placeret rundt omkring på byens bygninger. Man kan også samle orbs eller sprede død og ødelæggelse i byen – hvad man nu er til. Både i free roaming og missionerne optjenes erfaring, som man kan købe førnævnte ekstra evner for, så der er nok at tage sig til i Prototype – også selvom der ikke er noget online indhold.
Stealth giver variation
Selvom Alex er voldsomt sej, så er fjendernes samlede styrke til tider for meget, og her har spillet et rigtig godt tiltag. Man kan æde en person – eksempelvis en militærstations leder, og derefter skifte form til denne. Dette kan dels udnyttes til at udgive sig for personen og komme ind til ellers lukkede områder, men også til at lære nye evner, hvis man vel at mærke æder de rette personer. Til at begynde med er der helt faste steder, hvor man SKAL benytte stealth, men senere hen kommer der frihed til at vælge, om man vil smadre eller snige. Sammen med sandkasseelementet (free roaming) betyder det, at spillet er temmelig frit.
Spillet strækker sig over flere dage, og løbende bliver New York mere og mere inficeret. Alex kommer til at bruge tanks, helikoptere, luftangreb, diverse former og forklædninger for at klare skærene.
Et punkt, hvor spillet desværre må skuffe, er grafikken. For selvom Manhattan på mange måder er stort og imponerende sat op, så fornægter det sig ikke, at detaljegraden er endog meget lav. Skyskraberne ser meget ens og anonyme ud, når man løber op ad dem, og det kommer man trods alt til at gøre en del. I det hele taget er det bare ikke i detaljerne at energien er lagt, og det kan mærkes. Omvendt er animationerne tit gode, og der ser sådan forholdsvis realistisk ud, når man kører ned ad Fifth Avenue i sin tank og fodgængerne forsøger at komme væk så hurtigt, de kan. Frameraten kører godt og stabilt, selvom der er rigtig mange ting på skærmen, og høj detaljegrad eller, så giver det et sug i maven, når man misser et hop i 200 meters højde, og det er flot at se ned på trafikken i gaderne.
Alt i alt er Prototype et spil, det er let at anbefale. Det er tempofyldt og har en hel del dybde i sit gameplay. Stealth-elementet giver ikke bare variation, men også frihed. Der er mange timers levetid, hvis Manhattan skal udforskes ordentligt, og hvis man skal igennem alle de forskellige tests, der findes rundt omkring. Til de mere travle mennesker der vælger ”bare” at gå igennem er det en passende,overskuelig oplevelse. Prototype er det bedste spil i stil med Crackdown siden Crackdown…
Loading ...
