Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI FearPEGI Violence

Det nye Ghostbusters spil er lige præcis hvad alle Ghostbuster-fans har ventet på i årevis. Jeg er sikker på, at de vil æde det råt og falde om på ryggen af begejstring og helt ukritisk overgive sig til spillet – men er det virkelig så godt, eller er der bare tale om tarvelig fanservice? Vi har spændt vores proton pack på ryggen, sat os godt til rette bag rattet på Ecto-1 og bringer dig her et kig bag kulisserne hos de kult-populære spøgelsesjægere.

Who ya gonna call?

Du elsker den første Ghostbusters film. Selvfølgelig gør du det. Det gør alle jo. Det er nok sværere at finde nogen, der vil erkende, at de elsker den anden film lige så meget, som de elsker den første, men det skal ikke stoppe os fra at indrømme, at vi er fans af franchiset og at vi ligesom alle andre fans drømmer om og håber på en tredje film. Derfor har vi, ligesom utallige horder af andre fans, ventet i spænding og længsel på udgivelsen af Ghostbusters spillet. Nu er det så endelig landet (i hvert fald til PlayStation 2 og 3) og vi kan slå fast med det samme, at fans ikke vil blive skuffede. Spillet er bestemt ikke uden sin fejl og irriterende elementer, men som et hele kan fans ikke gå galt i byen med Ghostbusters: The Video Game.

Spillet, hvis plot faktisk har været under kærlig behandling af Ghostbusters skaberne Dan Aykroyd (der har udtalt at spillet essentielt set er Ghostbusters 3 filmen) og Harold Ramis, begynder i 1991. Så nej dette er IKKE et spil baseret direkte på filmene. Vi befinder os nemlig to år efter begivenhederne i den anden Ghostbusters film. Det er Thanksgiving og du er netop blevet ansat af Ghostbusters, som har behov for hjælp til at teste nyt udstyr og bekæmpe de mange spøgelser. Der er nemlig seriøse udsving i den paranormale aktivitet i New York, hvor spillet foregår, hvilket måske kan hænge sammen med en netop åbnet museumsudstilling om Gozer (du ved den sumeriske form-skiftende gud, der omtales i den første film).

Ghostbusters må atter kaste sig ind i kampen mod onde ånder og gespenster for at redde verden – og så er det ellers blevet tid til at smide en proton pack på ryggen og jagte spøgelser gennem en lang række lokaliteter – lige fra Sedgewick Hotel, over Times Square, igennem et bibliotek over til en fremmed dimension og så videre. Ja, de kære gutter kommer vidt omkring i spillet.

God action i godt selskab
Spillet er et 3. persons action adventure, med en række gode gameplay twists. En stor del af disse er naturligvis alt det vidunderlige udstyr man får lov til at lege med som Ghostbuster. Der er naturligvis de obligatoriske proton packs, der kan zappe fjenderne helt eller fange dem, så man kan slæbe dem til de mindst lige så obligatoriske ”ghost traps”. Din proton pack kan syde i fire forskellige modes – dog er disse langt fra lige effektive og du vil sikkert kun ende med at bruge en eller to af dem, selvom en af dem (en form for klistrende grønt slim) bruges til at løse enkelte puzzles med.
 
Man styrer sin egen Ghostbuster, mens computeren håndterer ”de kendte” Ghostbusters. Men selv med flere Ghostbusters, kan det være en kamp at ramme og fange et spøgelse, så man kan få det slæbt i en fælde. Spøgelset skal først zappes indtil det er så svækket, at det kan fanges – men det kan stadig vride og sprælle sig fri, hvorfor timing og kontrol er vigtigt. Præcis som i filmene kan det at fange et helt almindeligt spøgelse være en lang sej kamp – og det er nok spillets absolut største force, selvom det bliver lidt lettere, når du først har fået købt opgraderinger til dit udstyr. Under alle omstændigheder er der noget dybt charmerede ved at zappe spøgelser og derefter fange de svækkede gespenster i fælder. Det er præcis som i filmen og som rigtig fanboy må jeg indrømme, at de første mange gange, så er det rigtig fedt, selvom jublen fortager sig lidt i længden.

Spillet holder øje med hvor store skader du forvolder på de relativt destruerbare (er det overhovedet et ord? Well, jeg har lige brugt det, så det må det være) omgivelser. Præcis som i filmen kan man ikke lade være med at sidde og klukke over hvor megen skade The Ghostbusters faktisk kan formå at påføre en bygning, ”bare” for at fange et spøgelse. En sjov detalje, men desværre ikke mere end det.

Spøgelserne, det vil sige fjenderne, i spillet er en flot varieret flok – der er naturligvis en række gamle kendinge fra filmen med såsom Slimer, ”Biblioteksspøgelset” og The Stay Puft Marshmallow Man), der virkelig vil få alle os fanboys til at juble i sofaen, men langt de fleste er nye typer og former for spøgelser. Bosskampene er fantastiske og mange af dem er mindst lige så episke som dem i filmene – i hvert fald visuelt, men desværre byder de ikke på de store spilmæssige udfordringer, for langt de fleste bosskampe er lette og kræver kun et absolut minimum af taktik.

I det hele taget er spillet ret let – måske endda lidt for let, selvom man ikke kan holde til mere end en lille håndfuld træffere. Bortset fra et par enkelte steder, der kan drille en del, så vil man næppe ”dø” ret tit. Jeg skriver ”dø” fordi man faktisk ikke dør i spillet, men blot bliver slået omkuld og derefter skal helbredes af en af de andre Ghostbusters. Du skal naturligvis også helbrede dem, når de går ned og det kan nogle gange virke som et irriterende arbejde konstant at vække faldne holdkammerater til live i stedet for at slås. Under alle omstændigheder ville lidt mere udfordring ikke have skadet.

We have the tools, we have the talent
Man har naturligvis også en række andet spændende Ghostbuster-udstyr – ikke mindst diverse målere og scannere, som f.eks. et PKE Meter. Fjender kan scannes og registreres, så man efterfølgende kan slå dem op i en database... ja der er lidt Pokémon over at samle dem alle sammen. Diverse mystiske artefakter og objekter kan ligeledes scannes og udstilles efterfølgende i spillets hub – nemlig den gamle brandstation fra filmen. Det er nok meget heldigt, at man kan bruge ekstra tid på at lede efter alle de gemte artefakter på banerne og forsøge at få alle fjender scannet, for spillet er relativt kort - faktisk burde man kunne gennemspille det på en enkelt aften (tog os lige over syv timer første gang) og det er simpelthen i underkanten.
 
Heldigvis kommer en velfungerede og forbløffende underholdende multiplayerfunkltion Ghostbusters til undsætning. Op til fire spillere kan arbejde sammen online om at tage forskellige ”jobs”, der dybest set bare er seks forskellige spilmodes. Disse er godt varierede – lige fra klassiske survival modes, hvor spillerne skal samarbejde for at overleve bølge efter bølge af angribende spøgelser til mere opfindsomme modes, hvor spøgelserne prøver at hugge artefakter beskyttet af spillerne. De er sammenlagt rigtig god spas og det redder levetiden meget.

Vellignende Ghostbusters
Hvad angår grafik, så skal Ghostbusters have ros. De kendte Ghostbusters ligner på en prik og der er masser af morsomme øjeblikke igennem spillet, hvor Ghostbusters interagerer med hinanden. Spillet er, præcis som filmene, fantastisk morsomt – humoren har et glimt i øjet og rammer plet i forhold til humoren i filmene. Dermed ikke sagt, at spillet ikke har sine uhyggelige øjeblikke, for det har også masser af fede uhyggelige effekter og masser af stemningsfulde settings.

Spillets omgivelser fortjener masser af ros, for omgivelserne er varierede og ganske flot designet – og de kan som nævnt til en vis grad ødelægges af dine våben. Desværre kan det godt tage sin tid at navigere rundt i disse omgivelser, da din Ghostbuster bevæger sig uhyrligt langsomt, så spillet kommer let til at virke sløvt, når de ikke lige er spøgelser at fange.

Lydsiden i spillet er intet mindre end fantastisk. De kendte Ghostbusters stemmer leveres naturligvis af de originale skuespillere – Dan Aykroyd (Stantz), Ernie Hudson (Winston), Bill Murray (Venkman) og Harold Ramis (Spengler) gør det rigtig fint og de er mere end noget andet med til at skabe den helt rigtige stemning, selvom nogle af bifigurenes stemmer ikke er indtalt af de rigtige skuespillere. Din egen karakter er fåmælt, men det gør ikke noget, så længe der er masser af gode kommentarer og sjove samtaler mellem de andre Ghostbusters – og det er der!

Ghostbusters The Video Game er ikke perfekt, selvom mange hardcore fans sikkert vil påstå andet. Spillet har et sløvt tempo, når der ikke lige sker noget på skærmen, det er i den alt for lette ende og det er næsten kriminelt kort. Heldigvis kan en underholdende multiplayer og en fantastisk god humor rette op på meget. Og så kommer man bare ikke tættere på en ny Ghostbusters film end det her spil – det må vi jo så nøjes med indtil videre. Efter dette spil er skampletten fra det originale Ghostbusters spil fra 1984 vasket væk.

Husk, hvis du har problemer med spøgelser, så grib telefonen og ring 555-2368. Call today!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).