Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Tennis var en af sportsgrenene man kunne fornøje sig med på det populære Wii Sports, som samtlige Wii-ejere fik deres første spæde Wii-oplevelser med. Det var et simpelt, man alligevel fantastisk underholdende spil, der klart understregede, at Wiimote-controlleren har et gigantisk potentiale som stand-in for tennisketsjere. Med den nye Wii MotionPlus må oplevelsen jo bare blive så meget bedre – ikke?

Chalk Dust! I saw chalk dust!

EA Sports er måske ikke lige det firma man normalt forbinder med tennis. Faktisk kan jeg kun komme på et enkelt andet Electronic Arts tennisspil – nemlig 1994 udgivelsen af IMG International Tour Tennis til Sega Genesis. Siden da har spilmastodonten ikke rigtig bekymret sig om tennissporten – indtil i år. Nu er EA Sports Grand Slam Tennis så udkommet og det er et af de første spil, der anvender den nye Wii MotionPlus dimsedut-dingenot-tingest til Wiimoten.
 
Nu skal denne anmeldelse handle om spillet og ikke så meget om Wii MotionPlus, som man kan købe i et bundle med netop Grand Slem Tennis, men vi kan da lige nævne, at der er tale om en ekstra lille boks, man sætter bunden af sin Wiimote. Den gør modtagelsen og opfattelsen af Wiimotens bevægelser betydeligt mere fintfølende og registrerer flere og mere fintfølende data om Wiimotes bevægelse, der ellers ikke tidligere blev brugt til noget i spil. Ganske fin lille dims, der helt sikkert har masse anvendelsesmuligheder. Det er dog på stående fod svært at sige hvor stor en effekt den har i lige præcis Grand Slam Tennis.

I teorien skulle Wii MotionPlus betyde, at Grand Slam Tennis kan registrere dine skud meget finere – komplet med slices og smashes og hvad du ellers kan finde på at lave, mens du svinger med din imaginære ketcher derhjemme i stuen. Wii MotionPlus er dog ikke påkrævet for at spille.

Ud på banen med gamle stjerner
Grand Slam Tennis har, som man måske kunne forvente, alle fire Grand Slam turneringer med – Australian Open, French Open, US Open og naturligvis Wimbledon og de udgør kernen i spillet. Udover de store turneringer er der en form for karriere mode, hvor man skal lave sin egen spiller samt enkelte muligheder for at spille ”pick-up-and-play” kampe eller spille et træningsspil mod en boldkanon. Så Electronic Arts har som sædvanligt pakket spillet med masser af indhold og forskellige modes (selvom der mangler en decideret tutorial) – alt andet havde også været en overraskelse.
 
En af de mere kuriøse ting ved spillet er at der er en række gamle tennisstjerner med (helt præcist 23 styks), som man kan spille imod – mest bemærkelsesværdig er nok den notoriske brokrøv John McEnroe, der kunne hyle og te sig som et barn, hvis hans skud blev dømt ude. Udover McEnroe kan man bl.a. opleve Roger Federer, Maria Sharapova, Bjørn Borg, Rafael Nadal, Ana Ivanovic, Novak Djokovic, Venus Williams, Pete Sampras, Andy Roddick, Boris Becker og Stefan Edberg i Grand Slam Tennis.
 
Præcis som i Wii Sports tennisspil skal du i Grand Slam Tennis primært fokusere på at returnere boldene – spilleren bevæger sig nemlig selv hen imod bolden, når du svinger med ketsjeren. Du kan styre spilleren med nunchucken, men generelt fungerer den automatiske bevægelse af spilleren rigtig godt og det er rart at man ikke skal tænke så meget på spillerens placering, når man står og hopper på stuegulvet og svinger med sin wiimote.

Ifølge EA Sports skulle det være muligt at få virkelig omfattende kontrol over dine skud og den forbedrede kontrol skulle gøre det muligt at lave et bredt spektrum af skud, så du kan placere bolden lige der på modstanderens banehalvdel, hvor du vil have den. I en pressemeddelelse fra marts skrev Electronic Arts sågar at ”spillerne vil føle, at de selv er på banen, når de udfører både forhånds- og baghåndsslag i dagligstuen”. Så langt vil jeg nu ikke presse den – kontrollen med slagene er nemlig langt fra så enkel eller omfattende som udviklerne selv mener.

Faktisk er spillets store problem nok at det er temmelig svært at vinde kampene, selv på det letteste niveau, fordi det kan være så svært at ramme bolden rigtigt og dermed placere bolden, så den er svær at returnere for modstanderen. Hvis man er en helt almindelig og ikke synderlig tennisinteresseret casual gamer, der bare syntes at Wii Sports tennisspil var sjovt og derfor gerne vil prøve lidt mere tennis til Wii, så vil Grand Slam Tennis spille dig i småstykker og efterlade dig pustende og ydmyget med det ene æg efter det andet. I hvert fald de første mange kampe du spiller indtil du formår at få lidt mere kontrol over bolden. Sværhedsgraden er, selv på laveste niveau, brutal og nådesløs – men det er ikke på grund af voldsom skarp AI - men derimod fordi det er meget svært at få en følelse at kontrol med spillet... Wii MotionPlus skulle efter sigende kunne registrere dine slags vinkel, men det er tilsyneladende ikke en hel eksakt videnskab (eller også stinker vi til at svinge med armen), for det sker ikke konsistent. Kontrollen er dog noget enklere uden Wii MotionPlus og det hjælper lidt på sværhedsgraden.

Men okay – lad os være helt ærlige. Singleplayer delen af Grand Slam Tennis er måske ikke det de fleste spillere vil bruge mest tid på. Der er de fire store turneringer og muligheden for at bygge sin egen spiller op fra grunden af og har man tålmodighed til at besejre nogle af de store stjerner med sin egen spiller, kan man tjene nye færdigheder, som man kan aktivere tre af under en kamp. Men samlet set, så er levetiden i Grand Slam Tennis nok gemt i spillets multiplayer, hvor man kan spille mod sine venner. Det holder 100% og er måske nok et af Grand Slam Tennis’ bedste elementer, selvom det nok bliver uden Wii MotionPlus sat i alle controllerne (med mindre du går ud og køber nogle ekstra løse Wii MotionPlus).

Grafisk er Grand Slam Tennis en fornøjelig størrelse. Udviklerne har valgt en næsten tegneserie-agtig grafik, der faktisk passer rigtig godt til Nintendo Wii konsollens formåen – de gamle tennisstjerner er en smule fortegnede og det er ganske humoristisk at opleve de forskellige spillere og deres kendetegn. Spillet kan naturligvis ikke leve op til f.eks. Virtua Tennis 2009 til PlayStation 3 og Xbox 360 – men hvem havde også forventet det? I sin egen ret er Grand Slam Tennis grafisk et velfungerende spil, selvom spillerne er ret enkelt designet.
 
Grand Slam Tennis er en del af spydspidsen i Nintendos lancering af Wii MotionPlus. Spillet er sådan set okay, hvis man ellers kan leve med at det kan være svært at få total kontrol med bolden og at placeringen af skuddene kan drille lidt. Men samlet set er der stadig masser at komme efter i spillet – der er en solid multiplayer, ganske sjovt gamle tennisstjerner at dyste imod og de fire store prestigefulde Grand Slam turneringer at spille. Grand Slam Tennis kan sagtens blive starten på et nyt franchise for EA Sports, for der er plads til forbedringer, men spillet er ikke skudt helt ved siden af målet – især ikke hvis man var glad for Wii Sports tennis.

Om Peter Rosenholdt