Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Still Life udkom i 2005 og oplevede moderat succes. Desværre ikke nok success til at Microid havde råd til at beholde de folk der havde lavet det. Men nok til at de har mod på en fortsættelse, og den har de så sat Gameco Studios til at udvikle. Det er heldigt, for historien blev egentligt aldrig ordentligt afsluttet i det første spil. Vi følger historien om FBI agenten Victoria McPherson og hendes jagt på massemordere til ende i Still Life II.

Still Life II

Still Life II fortsætter hvor etteren stoppede. Vi træder igen ind i rollen som FBI Detektiven Victoria McPherson. Hun arbejder på at fange en seriemorder kaldet ”East Coast Killer” og det er så din opgave at hjælpe hende med det. Navnet ”East Coast Killer” blev opfundet af en ung kvindelig reporter, Paloma Hernandez, som skriver om sagen. Hende og Victoria er ikke specielt gode venner, men netop som Paloma henvender sig og opfordrer til et samarbejde mellem de to, bliver hun kidnappet af selv samme morder som de begge jager. I spillet styrer du primært Victoria, men du får også lov til at styre Paloma en gang imellem.

Og så bliver man ellers ført igennem en spændende og medrivende historie. Netop det som adventure-genren gør så godt. Der er tid og ro til at kæle for personerne og detaljerne, og det udnytter Gameco ganske fint. De viser på fin vis, at de har forstået adventure-genrens magi. Jeg vil ikke røbe for meget af historien, da det er den der er stjernen i dette spil og meget af fornøjelsen vil forsvinde, hvis man ved for meget på forhånd. Gåderne man skal løse for at drive historien fremad er en lidt blandet landhandel. Nogle er ret indlysende, mens andre er noget sværere at gennemskue. Som det er set så mange gange før, så kan man kun samle ting op som man kan (og skal) bruge, hvilket selvfølgelig hjælper en del på sværhedsgraden. Jeg må dog indrømme at jeg sad fast et par gange, fordi jeg havde overset en ting jeg skulle bruge og jeg kunne godt have tænkt mig en hint-funktion til at finde ting man man klikke på med musen. Det er lidt nemt at overse nogle gange, og det er frustrerende ikke at komme nogle vegne i en time, fordi man lige havde overset en lille ting man skulle bruge.

En af de ting, som det første spil fik meget ros for, var det grafiske udseende. Det halter lidt i Still Life II. Spillet er i 3D, men scenerne virker lidt underligt 'døde'. Det ser ud som om, at man har forsøgt at ramme stilen fra film som Saw eller Seven, men det lykkedes ikke rigtig. Det er for gråt, brunt og kedeligt, hvilket bestemt ikke kunne siges om det forrige spil i serien. Måske et forsøg på at gøre det lidt mere realistisk, men det har den modsatte effekt på mig. Jeg bliver aldrig grebet af stemningen, men kan blot iagttage omgivelserne koldt, kynisk og logisk. Det kan man selvfølgelig påstå er en fordel i et spil, hvor det gælder om at løse logiske opgaver, men jeg vil gerne have vakt lidt følelser når jeg sidder og spiller. Hvis det blot var for at løse opgaver kunne jeg jo blot finde mine gamle matematik-bøger frem og lege lidt med dem i stedet for. Det er dog ikke helt uden nerve. De cutscenes, der vises i ny og næ, er faktisk ganske gode og det føles som en fin belønning for ens anstrengelser når en sådan går i gang.

Lyden er marginalt bedre end grafikken. Det er baggrundsmusikken der trækker op på denne konto. Den er nemlig ganske god. Dialogerne svinger lidt for meget i kvalitet til at man med god samvittighed kan rose dem. Nogle gange, især når personen er i fare, kan man alt for tydeligt høre at det ikke er en person i fare der taler, men blot en der læser nogle replikker op. Det er en skam, for til andre tider er de faktisk ganske overbevisende.

Sill Life II er en udmærket efterfølger til Still Life. Det er et rigtig godt adventure spil, hvor historien om East Coast Killer og Victoria McPherson's jagt på denne er den absolutte stjerne. Grafisk og lydmæssigt formår spillet aldrig at imponere, men det er til at se igennem fingre med, da man stadig bliver grebet af det spændende plot. Det kunne have været bedre, men der er absolut ingen grund til at adventure-fans skal snyde sig selv for denne oplevelse.

Om Frank F Pedersen