Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Der findes efterhånden rigtig mange Naruto spil på markedet og især på Playstation2 har den ultimative ninja ofte udfoldet sig. Nu dukker han så endnu en gang op, klar til lidt ninja-action.

Ultimate Ninja 4: Naruto Shippuden

Dem der kender til Naruto universet vil lægge mærke til ordet Shippuden i titlen på dette spil. Det indikerer at spillet ikke er bygget over hovedhistorien som de forrige spil i serien, men er det første spil der benytter Shippuden delen af Naruto’s historie.

Det sidste Naruto spil jeg anmeldte (Ultimate Ninja 3) havde fået lidt rpg-elementer, som man ikke tidligere havde set i denne spilserie, men Ultimate Ninja 4 går tilbage til den gamle formel, som blev brugt i det allerførste Ultimate Ninja spil: en ganske lineær historie uden tilfældige kampe og med få, utrolig nemme, små gåder at løse mellem de forskellige levels. Det skuffer mig lidt, da jeg bedre kunne lide den måde spillet havde udviklet sig i 2’eren og 3’eren, men det har udvikleren CyberConnect2 altså valgt at skrotte.

Selv om gameplayet er lidt kedeligt og meget lineært, så er historien egentlig ganske god alligevel. Jeg ser ikke selv Naruto, men har ladet mig fortælle at historien i spillet ikke blot er en gengivelse af en historie fra serien, men en helt unik historie udviklet til spillet og det skal da nok vække begejstring hos Naruto fans. I denne historie opdager Naruto en landsby, som er tvunget til at lave menneskeofringer til en dæmon i en nærliggende hule, for ikke at blive udslettet. Landsbyboerne har indfundet sig med det, men det vil Naruto ikke finde sig i, og så går det over stok og sten i et forsøg på at ændre den tradition.

Historien og måden den afvikles på har ændret sig en del siden forrige spil i serien, men heldigvis er selve kampene de samme som de altid har været. Kontrollen med Naruto er nem at lære, men svær at mestre. Ganske som det bør være med sådan et spil. Alle kan være med og få sjov ud af det, uanset deres evner med et joypad. Så i denne henseende vil Naruto fans bestemt ikke blive skuffet. Der er ikke noget nyt i denne henseende i forhold til 3’eren, men det er heller ikke nødvendigt, da denne del af spillet sidder lige i skabet. Det er kampene der har gjort Naruto spillene populære, og det hvorfor ændre på det når det virker.

Der er også, som sædvanligt, masser af muligheder for at spille Naruto uden at gå i lag med historien. Der kan kæmpes med masser af karakterer fra Naruto universet både i singleplayer og multiplayer modes. Jeg kender ikke så meget til universet at det kan begejstre mig at sidde og bladre igennem de mange forskellige karakterer, men jeg er sikker på at Naruto fans vil få stor fornøjelse af det og jeg er da temmelig sikker på at der er en god chance for at netop deres yndlingskarakter kan vælges.

Men en ting der skuffer er grafikken. Ultimate Ninja 3 var faktisk et ganske flot spil til PS2, mens denne efterfølger er plaget af et ret grimt udseende. Karaktererne er langt fra så detaljerede som tidligere, teksturerne er kedelige og helt generelt ser det bare slet ikke godt ud. Det ligner noget af det der udkom til PS2 i de tidlige år, som om man slet ikke har opdaget at PS2’en altså godt kan levere langt bedre grafik end det der præsteres her.

Lydsporet holder dog stadig. Musikken kommer direkte fra serien og det er bestemt ikke ringe. Der er både engelsk og japansk tale, hvilket jeg syntes er et godt træk. Der er mange der bedst kan lide Naruto på japansk og det skal de selvfølgelig også have mulighed for i spillet.

Alt i alt er denne titel en skuffelse i forhold til det forrige spil i serien. Der er skrottet en del af de ting der gjorde den forrige titel interessant, og samtidig virker det så teknisk underlegent. Folk på udkig efter et Ultimate Ninja spil vil være bedre tjent med at finde Ultimate Ninja 3 på udsalgshylden, da det stadig er det bedste spil i serien. Fans af Naruto vil få en helt ny, og egentlig ganske god, historie at fornøje sig med, men prisen for det er altså en alt for lineær gennemgang af historien og alt for gammeldags og grim grafik.

Om Frank F Pedersen