Score: 8
Playstation Network
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Endnu en lille besynderlig titel finder sin vej til Sonys PlayStation Store – denne gang i form af en slags fysikbaseret Tetris, hvor spilleren skal forsøge at fylde en halveret skraldespand uden at spilde alt for meget. Er det vanedannende eller bare glorificeret social ansvarlighed? Læs med her.

Lad ikke planeten drukne i skrald

Jeg har bemærket det i hver eneste anmeldelse af et nyt PSN-spil, og jeg har tænkt mig at gøre det igen i denne: jeg har ikke den fjerneste idé om, hvorfra udviklerne finder inspiration til de mange aparte titler der rammer Sonys onlinetjeneste for tiden. Denne gang giver SCE Japan os altså i Trash Panic (eller Gomibako, som spillet hed da det udkom i Japan) den krævende opgave, det er at redde planeten – én skraldespand af gangen.

Et transportbånd fragter en lang række genstande hen imod en skraldespand der er skåret i halv for at spilleren kan se hele dens kapacitet, og det er dermed op til dig, spilleren, at fylde denne skraldespand så hensigtsmæssigt som muligt. Man kan vælge enten at smadre tingene ned i skraldespanden (de tunge ting smadrer de knap så tunge ting) for at slå dem itu og dermed skabe bedre plads, eller man kan placere dem præcist og nænsomt, hvilket specielt er nødvendigt hvis genstanden er en bold eller hvis skraldespanden næsten er fuld – der tillades nemlig kun tre såkaldte ’outs’ (spildt affald), og ellers må man starte banen forfra. De første par baner starter meget uskyldigt ud med genstande som blyanter, elpærer og kopper, men inden længe må man jonglere rundt med olieplatforme, bjerge og hele planeter. Spillet har en rigtig fin balance, og det er en stor udfordring at arrangere sit affald mest forsvarligt. Som en lille hjælp er det muligt at ryste sit joypad, hvilket videre ryster skraldespanden og får de små stumper til at fylde forskellige revner og sprækker.

Et centralt fokus er Eco (miljø) kontra Ego (egocentrisk). Man kan nemlig også brænde sit affald ved hjælp af tændstikker eller fakler, hvilket er yderst effektivt til at begrænse mængden, især hvis størstedelen er af træ. Her er der dog flere ting der skal tages højde for; vælger man at lægge låg på skraldespanden vil temperaturen stige (hvilket selvsagt får affaldet til at brænde hurtigere), men iltniveauet vil ligeså hurtigt falde og således slukke ilden. Lægger man ikke låg på vil røgen imidlertid frit svæve ud, og følgende hårdt svække ens Eco-score. Endvidere vil man ligeledes blive begavet med dynamit eller propantanke med jævne mellemrum, men bruger man dem, vil dette også gå ud over Eco-scoren. Det skal dog bemærkes, at hverken en svag Eco- eller Ego-score kan afholde én fra at avancere til næste bane.

For at besværliggøre det yderligere, vil der enkelte gange i løbet af en bane vise sig enkelte genstande med en gul ring omkring, de såkaldte ’Mottainais’. Dette er tilsyneladende ting de små (skraldeposebeklædte?) væsner der bevæger sig omkring skraldespanden gerne vil bevare, og derfor er det vigtigt ikke at komme til at smadre dem eller brænde dem, og samtidig at placere dem så langt nede i skraldespanden som muligt, for at væsnerne kan nå dem (skrev jeg lige det?). Kommer man til at ødelægge dem, vil spanden nemlig blive fyldt med gult ’strafaffald’, hvilket stort set altid gør det umuligt at færdiggøre en bane. Hver bane har også en boss, en stor ting der skal smadres på tid, og når man ikke dette, straffes man prompte med det samme gule affald.

Udover main-mode, der gælder om at fylde en specifik mængde affald ned i spanden inden man når at spilde over tre genstande, er der også two-player splitscreen, hvor man tager kampen op imod hinanden, en mode hvor man blot skal forsøge at overleve så længe som muligt samt en challenge-mode, der stiller spilleren overfor forskellige målsætninger. Det er ikke muligt at spille mod hinanden online, og det er kun muligt at sammenligne point igennem spillets leaderboards samt dele maksimalt ti minutters video, man synes er specielt imponerende.

Trash Panic er en yderst vanedannende størrelse, der tager de bedste elementer fra Tetris og tilføjer yderligere et lag kompleksitet ved hjælp af en troværdig fysik og en god balance de forskellige genstande imellem. Personligt har jeg brugt længere tid på at redde planeten i Trash Panic end jeg har brugt på flere af årets helt store titler, og kun en helt vanvittig pris ved spillets udgivelse i starten af juni vil afholde mig fra at anbefale det.

Gamesector Anbefaler

Om Lars Grubak Larsen