City-builder-genren har eksisteret i mange år, og hvert år er der nye udgivelser som lover nyskabelse og forandring, men det er meget sjældent at dette løfte bliver overholdt. Grand Ages: Rome (Rome) er desværre ikke en undtagelse, det er præcist som alle andre city-builder spil, det er lidt flottere, lidt større og en hel del mere tilgængeligt, men kernen består stadig af det samme.
Store tider
Som man kan regne ud fra titlen, så foregår spillet i den romerske æra. Din mission er at opbygge og administrere byer, hver mission er forskellig og man har diverse mål der skal opnås, som fx at bygge en bestemt bygning, udforske en specifik teknologi, eller udrydde en fjende. Selvom det ikke decideret er Rom man bygger i hver mission, så er arkitekturen i spillet meget lig den man havde dengang, og generelt meget flot at betragte. Der er ikke nogen generel historie i spillet, hvilket der jo sjældent er i denne type spil, og det er heller ikke et element man savner.
Personligt har jeg haft fingrene i en del spil indenfor denne genre, og de formår næsten altid at fastholde mig de første par timer, hvorefter den store mængde micro-management og gentagelser forhindrer mig i at finde det underholdende. Rome er ingen undtagelse, bortset fra at niveauet af micro-management er meget begrænset. Faktisk er det en af de ting som fortjener ros, mængden af ting man skal holde styr på i Rome er meget overskuelig, interfacet er meget minimalistisk og delvist intuitivt. Der eksisterer kun få ressourcer der skal høstes, og så snart man har en regelmæssig indtægt af dem alle, bliver spillet nemt at håndtere. Måske endda lidt for nemt. Et problem er at Rome ikke leverer så meget udfordring, når man har gennemspillet de forskellige tutorials, så kan man gennemføre spillet med minimal indsats.
Når man har bygget sin by, og en tilpas stor hær, så kan man angribe fjenden. Kampscenerne i spillet er ganske imponerende, men der eksisterer ikke nogen avancerede taktiske elementer. Det mest interessante man kan give sig til er at zoome helt ind og nyde detaljerne. Generelt er det et problem at spillet først kommer rigtigt til live på gadeniveau, altså når man er helt zoomet ind. Når man ser spillet fra den vinkel så emmer spillet af liv og aktivitet, men det er mere eller mindre umuligt at styre spillet fra denne vinkel, og når man zoomer ud igen, er det som om at livet og aktiviteten uddør.
Grafisk er spillet meget imponerende. Når man har bygget en stor by og man flyver hen over gaderne eller kigger ud mod horisonten, så er der virkelig en følelse af realisme. Det er fantastisk at se at de forskellige indbyggere udføre deres job, såvel som andre aktiviteter. Animationerne er meget fuldendte, både i dagligdags livet men også når der er krig på færde. Lyden er ligeledes tilfredsstillende, men i denne type spil, skal lyd som udgangspunkt bare være udholdelig.
Grand Ages: Rome er et underholdende spil, og det har en meget løs stil, hvis man ikke higer efter stor udfordring eller taktisk kompleksitet så er det helt sikkert et spil man bør spille. Men der bliver ikke leveret noget i Rome som man ikke har set før. Præsentationen er i top, og det er et stort plus, men selve gameplayet føles en smule fladt. For fans af genren er der måske noget at komme efter, men så heller ikke mere.
Loading ...
