Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+

Lad os bare være helt ærlige – Nintendo Wii konsollen tager prisen for at være den konsol, der udkommer flest latterlige minispils-opsamlinger til. Nogle firmaer pumper det discount-lort på markedet med en sådan hast, at man som spilanmelder kan blive helt rundtosset. Det er spil hvis levetid måles i minutter – ikke timer og de er desværre med til at skygge for nogle af de rigtig gode og dybe udgivelser til konsollen – udgivelser som Little King’s Story, der nok er det bedste Wii spil, der er udkommet i år.

En lille stor historie.

I spillet tager man rollen som en lille dreng, der pludselig befinder sig som konge over et tilsvarende lille kongerige. Der er en forhistorie om hvordan drengen har fundet en kongekrone og om hvordan en ridder ved hoffet har fundet drengen og at denne ridders hensigter måske strækker sig en smule længere end blot at finde en ny og god konge. Historien fortælles i ganske søde små sekvenser – men når først spillet er startet, så går der lang tid før plottet igen og temmelig sparsomt stikker sit hoved frem.

Little King’s Story er en sær størrelse. Det kan beskrives som en blanding imellem en form for livs-simulation og et strategispil. Men i realiteten er det nok nærmere en for avanceret Pikmin, tilsat en dosis rollespil og strategispil. Spillet har i hvert fald en betydelig større dybde end man skulle tro, så man skal ikke lade sig narre af den lidt barnligt udseende spilkasse eller de første indtryk man får af grafikken – der er meget at komme efter i Little King’s Story, især hvis man kommer igennem de første fire eller fem timer. Okay det bliver måske en smule ensformigt i længden, men mere om det senere.

Tjen, byg, hersk!
Det er din opgave at hjælpe den lille konge med at udbygge kongeriget og holde befolkningen talstærk og lykkelig. Dette gøres ved at kommandere rundt med indbyggerne i riget. I starten kan man kun have en lille skare af Pikmins... jeg mener indbyggere med sig, men efterhånden som man samler skatte og tjener penge, kan man købe forbedringer til sit kongerige, så man til sidst kan have en hel hær af tro følgesvende med sig rundt i kongeriget.

For at få mere ud af sine indbyggere skal man bygge forskellige bygninger i riget – nogle er blot boliger, gårde og landsbyer, der betyder at kongeriget får flere indbyggere at gøre godt med, mens andre er bygninger, der kan forvandle en arbejdsløs person til f.eks. en bonde, en soldat, en jæger, en skovhugger eller en tømrer. Hver jobklasse har en række specifikke færdigheder, som kommer til anvendelse på specielle steder eller tidspunkter i spillet – tømrerne er for eksempel de eneste, der kan bygge trapper og broer, så du kan komme til nye områder af kortet, mens soldater er bedre krigere og har flere hitpoints end resten af indbyggerne. Bønder kan grave huller og lede efter skatte, mens jægerne kan skyde på fjender på afstand og så videre og så videre. Der er naturligvis flere jobs end lige disse, men det ændrer ikke på at grundkonceptet i Little King’s Story er at sammensætte en effektiv gruppe af indbyggere, der kan sørge for at man kan udnytte de ressourcer eller overkomme de forhindringer man måtte rende ind i på sine ture rundt i kongeriget.

Spillet skrider automatisk frem dag for dag. Hver dag kan man i tronrummet i slottet læse den daglige post fra indbyggerne og udbygge sit kongerige med nye bygninger, hvis man ellers har orden i finanserne. Derefter kan man bevæge sig ud i kongeriget, og samle sig et hold til at udforske landet omkring slottet eller tage en snak med de lokale undersåtter og senere med nogle af de mere unikke personer, såsom prinsesser, astrologer og andet godtfolk, der dukker op i kongeriget).

Kongeriget består, udover slottet, der udbygges løbende igennem spillet af bebyggede områder, der er ganske fredelige og det store omkringliggende vildnis, der er fyldt med monstre, skatte og andet godt, som man kan tage ud for at bekæmpe og samle. For at inddrage nyt land til sit kongerige (verdensherredømme og folkemord står høje på den lille konges dagsorden), skal man finde frem til et områdes ”boss” og besejre det i en bosskamp, der i særdeleshed leder tankerne tilbage til Pikmin. Gør man det bliver området fredeligt og man får adgang til nye bygninger, som man kan bygge på forudbestemte steder i området.

Det er stort set uundgåeligt at nogle af dine følgesvende omkommer i kamp undervejs – enten som følge af træfninger med de almindelige monstre eller i de noget mere blodige bosskampe. De dør ret let, især hvis de ikke er soldater - heldigvis medfører deres tab stort set kun en lille økonomisk straf. Dog kan man finde forskellige mere eller mindre gakkede ting, som man kan give til sine mest tro følgesvende, hvilket giver dem forskellige powerups, såsom bedre angreb eller mere liv, så de kan overleve lidt længere i kamp. Dit kongerige bliver langsomt genopfyldt med nye indbyggere, som du kan træne som du vil, hvis du ellers har pengene. I starten kan man klare sig igennem flere bosses uden at miste alt for mange indbyggere, men efterhånden som man begynder at krydse klinger med nogle af de farligere og fjendtlige folkeslag, der bor i de omkringliggende kongeriger, kan man stort set ikke undgå at man får fyldt en masse ligposer op, når man drager ud på togt.

Kontrollen med den lille konge og hans skare af undersåtter er ret enkel. Man anvender joysticket på nunchuck controlleren til at styre kongen rundt på skærmen og knapperne på wiimoten til henholdsvis at hidkalde undersåtter og til at smide dem med. Man smider man bare sine følgesvende mod den ting, som man vil have dem til at interagere med – hvis de kan finde ud af det (det vil sige, hvis de besidder den nødvendige færdighed), så går de i gang helt automatisk. Kan de ikke finde ud af hvad de skal gøre med tingen, falder de automatisk tilbage til deres plads bag kongen. Man kan arrangere følgesvendene i den rækkefølge man vil have, således, at man kan smide med den person, der har den nødvendige egenskab først, uden at man skal kyle med hele sit følge. Enkelt og smart. Der er desuden mulighed for at fremkalde kort, inventory, liste over personer i dit følge og en række andre praktiske redskaber og hjælpemidler. Alt i alt fungerer kontrollen rigtig godt. Det eneste der kan drille lidt er kameraet, der drejes på piletasterne og dine følgesvendes komplet manglende evne til at gå op af trapper eller rundt om hegn uden at komme til at sidde fast. En tur igennem et bebygget område i spillet resulterer gerne i at din halve hær hænger fast i hegn og andre forhindringer.

For megen ”grinding”
I starten af Little King’s Story er der masser af ting at tage sig til – man kan udforske de områder, der er tilgængelige rundt om kongeriget, man kan lede efter skatte og besejre monstre for at tjene penge. Der er mulighed for at indkræve skatter fra bønderne, konsultere sine rådgivere, træne uuddannede borgere om til bønder eller soldater og så videre. Men efter et par dage i spillet begynder behovet for hele tiden at skaffe kapital til at bygge nye ting i kongeriget at melde sig og så begynder spillet desværre at blive en smule ensformigt – med andre ord så skal der ”grindes” penge ved at slå de samme monstre ihjel igen og igen eller fælde de samme buske om og om igen.

Det bliver naturligvis en smule kedeligt i længden at myrde løs af de samme monstre for at tjene de nødvendige penge. Heldigvis er der som regel altid en boss man kan prøve kræfter med, men har man lidt mange tab eller står man og mangler en specifik klasse af borger for at komme videre, ja så er der ingen nåde – pengene skal tjenes på den hårde måde.

Grafisk ligner Little King’s Story mest af alt et nuttet lille børnespil – grafikken leder tankerne hen på spil som Harvest Moon eller Animal Crossing. Den er med andre ord rar og farverig, uden at imponere med detaljerigdom og den kan ikke rigtig komme udenom at være en smule firkantet her og der. Little King’s Story er dog slet ikke noget grimt spil, men hvis man ikke vidste bedre, så ville man aldrig tro, at det var et spil om at udrydde andre nationer og hugge deres land, imens man efterlader bunker af døde monstre og soldater i sit kølvand – det er grafikken og spillets stil simpelthen alt for nuttet til at man skulle tro.

Spillets intro og filmsekvenser er holdt i en meget gnidret og hoppende tegneseriestil. Personligt giver den mig både hovedpine og kvalme, men jeg kan da godt se at den er både nuttet og speciel – jeg havde dog umiddelbart foretrukket en anden facon...

Musikken spillet er ret speciel – den er komponeret af Yoko Shimomura, der nok er bedst kendt for at have skabt musikken til Kingdom Hearts serien. Den består for det meste af klassiske musikstykker, blandt andet flere numre fra Carmen, der enten er i original form eller er blevet remixet. Det sjove er at det faktisk fungerer rigtig godt til spillets stil og den royale stemning.

Elsker man spil som Harvest Moon og til dels også Animal Crossing, så vil man falde pladask for Little King’s Story – det kan der vist ikke være tvivl om. Det er ikke et spil for alle og enhver, for der er en vis mængde gentagelser i gameplayet og spillet virker meget nuttet, men der er samtidig også så mange muligheder og heldigvis også tilpas dybde til at holde spillerens interesse fanget. I sin grundsubstans er spillet egentlig et strategispil, så til trods for nuttede karakterer og sød grafik, så er Little King’s Story også et spil for voksne, der vil prøve noget anderledes og ikke mindst noget smaddergodt til Nintendo Wii. Her på GameSector.dk giver vi uden at tøve spillet stemplet som årets, indtil videre, absolut bedste spil til Nintendo Wii. Godt gået!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).