Tænk tilbage til starten af 90’erne – dengang der stadig var grillbarer med arkademaskiner, dengang Danmark kunne vinde slutrunder og dengang et veludstyret drengeværelse indeholdt mindst en Amiga 500 (og en Samantha Fox plakat). Dengang, i de tidlige 90’ere, udkom tre Goblins (med varierende antal i’er i titlen) spil i hurtig rækkefølge. Der skulle gå over 15 år før vi fik det fjerde spil at se. Var det ventetiden værd?
Charmerende, men teknisk underlegent.
Hvis du ikke kender de første Goblins spil (henholdsvis Gobliiins fra 1991, Gobliins: The Prince Buffoon fra 1992 og Goblins Quest 3 fra 1993), så må vi hellere lige ridse konceptet op. De første spil blev udviklet af nu hedengangne franske Coktel Vision og var en sindrig blanding imellem puzzlespil og adventures. Man styrede som regel to eller tre goblins, der på hvert skærmbillede i samarbejde skulle løse nogle ret humoristiske puzzles. Typisk havde hver goblin specielle færdigheder, såsom styrke, kløgt eller magi. Flere af spillets puzzles var ret specielle og gakkede og der var en hel del humor indblandet i både spillets historie og i de mange fejltrin, som man kunne nå at lave før man fik eksperimenteret sig frem til et problems løsning. Det første Gobliins blev relativt godt modtaget tilbage i 1991, men siden da gik det desværre ned af bakke for serien, der siden 1993 har ligget i dvale.
Nu har franskmanden Pierre Gilhodes, der var en af Coktel Vision’s mest fremtrædende grafikere og manden, der gav de tre første Goblins spil deres specielle visuelle stil, besluttet sig for at føre serien videre – og han har stort set gjort det helt på egen hånd. Spillet bærer da også præg af at være udviklet på et noget mindre budget end de spil man måske normalt ser her i 2009, men Gobliiins 4 har stadig den helt rette Goblins ånd.
Spillet foregår over ca. 15 skærmbilleder (eller baner om man vil), der hver indeholder en lang række puzzles. Man styrer tre Goblins; Tchoup, der er den kloge veltalende goblin og den eneste, der har et inventory. Stucco, der er den stærke goblin, der kan slå, skubbe og vælte ting samt Perluis, der er en troldmand, som kan manipulere med objekter ved hjælp af sin magi. Således minder spillet meget om det originale Gobliiins, der også havde tre goblins i hovedrollerne, der kunne omtrent de samme ting.
Hver bane har typisk en række puzzles, der skal løses ved at finde og samle de rigtige ting op og anvende dem på de rigtige ting / steder. Desuden er der også gerne et eller flere puzzles, hvor to eller alle tre goblins skal arbejde sammen – for eksempel således at en goblin aktiverer en ting, som en anden goblin skal anvende eller tage. Det er præcis som gameplayet i de tre foregående spil og det er til tider rigtig svært at gennemskue hvordan man skal gennemføre de enkelte baner – men idet man ikke kan dø, er det bare med at eksperimentere på kryds og på tværs, indtil man kommer videre. Så selvom der kun er 15 baner i spillet, så er der rigtig mange timers underholdning i Gobliiins 4.
Spørgsmålet er bare om man gider holde ud hele vejen igennem de 15 baner – handlingen i spillet er nemlig alt for banalt til at holde spillerens interesse fanget (de tre goblins jagter konges forsvundne kæledyr Riri, hvilket er et temmelig kedeligt plot) og grafikken er alt andet end smuk. Den er naturligvis i 3D, men bærer tydeligt præg af at Gobliiins 4 er udviklet for relativt små penge hos et ukendt fransk spilstudie (Societe Pollene) i samarbejde med det russiske firma Snowberry Connection. Dermed sagt at omgivelserne er meget simple at se på og at de tre goblins, til trods for masser af animationer, hakker en del og fra tid til anden virker lidt ”uldne” i kanten. Dertil kommer enkelte problemer med kontrollen – primært når flere goblins står oven i hinanden og man hurtigt skal skifte mellem dem (hvilket gøres ved at klikke på den goblin man vil styre).
For at runde problemerne med Gobliiins 4 af, er man nødt til at dvæle lidt ved spillets save-system… eller helt rystende mangel på samme. Efter hver bane er gennemført får man en kode man kan indtaste på startskærmen for at starte banen forfra… ja, en kode! Velkommen til 1989! Spillet ausosaver dog efter hver bane, men da nogle af banerne sagtens kan tage timevis at komme igennem, hvis man skal eksperimentere sig frem, er det ikke rigtig en save-funktion man kan bruge til noget. Alt i alt er hele save-systemet i Gobliiins 4 en om’mer.
Spillets redning er at det har charme – masser af charme. Gobliiins 4 er, til trods for de mange små tekniske spidsfindigheder, et sjovt og underholdende spil, med en rigtig god omgang gymnastik for de små grå. Det er bare en forbandet skam, at spillet ikke er bedre udført teknisk, for grafikken og de mange andre småting vil helt sikkert betyde, at Gobliiins 4 ikke får mange chancer på et spilmarked domineret af mainstream udgivelser. En skam, for spillet har kvaliteter og det vil henrykke alle de gamle Amiga-ejere, der kan huske de tre forgængere.
Loading ...
