Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Lost in Blue har indtil nu været forbeholdt Nintendo DS konsollen, men nu kan man også lege Robinson Crusoe på Wii konsollen, da Lost in Blue – Shipwrecked netop er udkommet til netop denne konsol.

Lost in Blue: Shipwrecked

Lost in Blue serien har indtil nu manifesteret sig i to titler til Nintendo DS. Jeg har ikke spillet disse titler, så jeg kan ikke rigtig vurdere hvordan det seneste spil i serien klarer sig i sammenligning med de tidligere titler. Det jeg kan sige noget om er hvordan det er at være strandet på en øde ø, når det foregår på Nintendo Wii konsollen, for det er nemlig tilfældet med Lost in Blue: Shipwrecked.

I spillet indtager man rollen som Aidan, som befinder sig ombord på et krydstogtskib, da en brand udbryder og skibet synker. Aidan befinder sig derefter på en øde ø sammen med sit kæledyr, aben Hobo, og de to skal nu finde ud af hvordan de skal overleve. Det er dog ikke selve historien der driver spillet frem. Det primære element er udforskning af øen og fuld udnyttelse af de ressourcer der findes og det levner ikke meget plads til for alvor at gennemleve en interessant historie med spændende personer og det er lidt en skam. Det er dog nok en smagssag, og der skal nok være mange der kan se helt bort fra den noget tynde og uinteressante historie. Men jeg hører til typen der godt kan lide en god historie i et spil og det synes jeg mangler i dette spil.

Hvis man ser bort fra historien og udelukkende kigger på udforskningsdelen af spillet, så gør Lost in Blue: Shipwrecked mange ting rigtigt. Der er masser af ting at udforske og finde og tiden kan sagtens fyldes ud med dette. Man kan dog ikke bare rende rundt på må og få, men må planlægge tingene godt, da overlevelse ikke er nemt. Man skal hele tiden sørge for at hovedpersonerne (ja, Aidan finder hurtigt selskab) har nok at spise og drikke samt at de er udhvilede. Det er bestemt ikke nogen nem opgave og man må hele tiden prioritere sin tid og udnytte de fund man har gjort optimalt.

Det er faktisk ret svært at holde sine karakterer i live, og sværhedsgraden er nok et af de største kritikpunkter jeg har. Det er utrolig nemt at løbe tør for mad, vand eller hvile og er man først kommet i underskud så er det ret svært at få rettet op på det. Det fører til en del frustration og det ville måske være ok, hvis det gav mening. Men når man første gang får dræbt et vildsvin, så giver det kun mad til 2 personer i knap en halv dag. Personerne spiser grotesk meget og rigtig mange sjove aktitviteter må konstant udsættes fordi man skal på jagt efter føde. Den konstante jagt på føde er altså ikke så spændende som de mange andre aktiviteter, men en meget stor del af spillet går alligevel med dette. Trist at det ikke er blevet tonet lidt ned.

De daglige opgaver løses ved hjælp af mini-games. De er meget underholdende og udnytter fint wii-moten, men de har dog også en tendens til at blive lidt monotone, da nogle af dem skal udføres mange gange i løbet af en dag. Et positivt element ved disse mini-games er, at de giver dig lidt indflydelse på hvor godt du klarer dig. Skal du finde lianer, så er antallet du finder bestemt af hvor godt du klarer dig i minispillet, så man kan forøge sine overlevelses-chancer gevaldigt ved at blive god til disse mini-games.

En ting der trækker meget ned på evnen til at leve sig ind i rollen som Aidan er den elendige lyd, som spillet er blevet belemret med. Baggrundsmusikken er kedelig, baggrundslydene ligeså og hoverpersonernes tale er direkte elendig. Det er meget få dele af meget få sætninger der er indtalt, resten skal læses og det foregår i så langsomt et tempo, at det føles som om en stor del af ens spilletid bruges på at kigge på langsomt scrollende tekst.

Grafikken i spillet er heller ikke imponerende. Den er ok, men er ret kedelig og udetaljeret. Den ligner noget der sagtens kunne være lavet på Gamecube, men det er altså på Wii konsollen og det er en skam at dens kræfter slet ikke er blevet udnyttet.

Lost in Blue er svært at vurdere. Der er elementer der er rigtig underholdende, men samtidig er det også ret monotont og til tider frustrerende svært. Når jeg først var kommet i gang med spillet, så gik tiden pludselig hurtigt fordi der altid lige var et eller andet man skulle have gjort. Det er et godt tegn for et spil, men jeg sad også ofte og var frustreret over det monotome spil og de mange pligter der absolut skulle udføres for at holde personerne i live. Jeg vil tro at fans af spil som Harvest Moon og Animal Crossing vil kunne finde fornøjelse i Lost in Blue: Shipwrecked, men et stort hit hos spilfolket generelt tror jeg ikke det bliver.

Om Frank F Pedersen