Resistance: Fall of Man var et launchspil til PS3, der fik mange rosende ord med på vejen. Om spillet fortjente det kan diskuteres, men spillet var så stor en succes, at det kunne betale sig at lave en efterfølger. Denne efterfølger udkom op til julen sidste år, og nu har vi så en spin-off til PSP, der foregår imellem de to ”større” titler. Det lyder meget bekendt, men kan Resistance: Retribution leve op til de forventninger, fans af de forrige spil må have?
Ligesom Flammen og Citronen, men med monstre
Resistance handlede som bekendt om Nathan Hale, der var soldat i et alternativt 1951. Hale skulle drive de aliens-lignende Chimera ud af Storbritannien. Hale bliver inficeret med Chimera-virusset, hvilket bortforklarede at han var sådan en farlig fyr. Også i efterfølgeren, Resistance 2, styrede man Hale, men i anden omgang foregik handlingen mest i USA. Begge Resistance-spil til PS3 har været set fra første persons perspektiv, altså har der været tale om FPS’er. Resistance: Retribution er bygget på den samme grafikmotor der blev brugt i spillet Syphon Filter: Logan’s Shadow, og som resultat deraf er denne spinoff set i tredje persons perspektiv. Det er faktisk fornuftigt nok, for med de begrænsede muligheder man har for at styre på en PSP er det nemmere at slippe væk med en del ting i tredje persons perspektiv. Man bliver eksempelvis hjulpet meget på vej med at sigte, hvilket ikke er nemt at gøre i første persons perspektiv, uden resultatet bliver forvirrende.
At man udgiver spinoffs til PSP er bestemt ikke noget nyt. Det er sket for Jak & Daxter, Killzone, Metal Gear Solid, det tidligere nævnte Syphon Filter og ikke mindst GTA. Man risikerer ikke så meget ved at udgive en spinoff, men samtidig skal fans med en PSP selvfølgelig have det seneste spil i de serier de kender fra deres andre konsoller. I dette spinoff følger vi ikke længere Hale, men løjtnant James Grayson, der i starten af spillet mister sin bror til de forhadte Chimera. Herefter går han på personligt hævntogt, men bliver fanget og dømt til døden som desertør. Inden han får set sig om, bliver han dog tilbudt en udvej. Han skal blot hjælpe Maquis – den europæiske modstandsgruppe. Han tager selvfølgelig imod tilbuddet, og kommer på vilde eventyr rundt omkring i Europa.
Spillets går ud på at skyde og vandre rundt og ikke ret meget andet. De forskellige våben giver en smule variation, men først og fremmest skal der skydes grimme monstre til den store guldmedalje. Spillet styres nogenlunde som en traditionel FPS på konsol – den analoge dims på venstre side bruges til at gå med, mens knapperne på højre side af skærmen bruges til at kigge rundt. Kombineret med en gavmild auto-aim fungerer det så godt som det nu kan, selvom man selvfølgelig hellere ville have haft en rigtig controller eller kombinationen af mus/tastatur. Underligt nok, så har spillet faktisk mulighed for at man kan bruge en Dual Shock 3, men mere om det senere.
Resistance: Retribution ser rigtig godt ud. Det er virkelig flot af et PSP-spil at være, ingen tvivl om det. Der kan foregå mange ting på skærmen, og det går ikke ud over billedkvaliteten. Godt klaret. Lyden af de forskellige våben fungerer også fint, og der er en meget stemningsfuld musik i spillet. Stemmeskuespillerne er okay for denne slags spil, selvom det ikke er alles accenter, der er lige overbevisende. Mellemscenerne er også virkelig gode. Det hele opbygger en rigtig tyk atmosfære.
Selvom det ikke er Insomniac der står bag denne gang, så har Sony Bend lånt en del af de gode ideer, der var i Resistance. Derfor er der en slags achievements med i spillet, ligesom der var til PS3. Kort fortalt skal man gøre nogle bestemte ting i spillets forløb, der så lader en låse op for nye ting. Det forlænger levetiden markant. Som det desværre tit er tilfældet, har vi ikke haft mulighed for at teste spillets multiplayerfunktion fuldt ud, da vi ikke har de 8 PSP’er, der skal bruges til formålet, men spillets engine og øvrige udformning virker meget velegnet til multiplayer.
En lidt underlig idé er, at man kan koble PSP’en til sin PS3 og opnå noget interaktion mellem Resistance 2 og Resistance: Retribution. Det er altid rart med mere indhold, men selvom udviklere har brugt denne metode i mange år, så virker det stadig som et smart påfund, der bare skal sælge flere spil. Som nævnt tidligere kan man bruge sin Dual Shock 3 til at spille Resistance: Retribution uden sigte-hjælp, hvis man altså har en nyere PSP, der kan sluttes til fjernsynet. Her kan man begynde at spørge sig selv, om man så ikke hellere vil spille noget på sin PS3, som man alligevel skal have. Skulle man dog alligevel sidde inde med en PS3 og Resistance 2 og være drøntræt af det efterhånden, så kan man i dette spil bruge Resistance 2 til at opnå et nyt handlingsforløb i Retribution, der lægger sig ret tæt på det der sker i Resistance 2.
Alt i alt er Resistance: Retribution et godt, men simpelt skydespil af den gamle skole. Det kan anbefales til PSP-ejere, der leder efter en ny stor titel. Man skal ikke forvente seriøs nytænkning, men et ganske hæderligt spil er det da.






