Da det først blev annonceret, lige i hælene på den succesfulde udgivelse af Grand Theft Auto IV, var der sikkert mange der tænkte ”GTA på Nintendo DS – det må sgu da gå galt”. Det var lige præcis det vi tænkte – klemt inde imellem de obligatoriske tvangstanker om sex, øl og World of Warcraft. Nu er spillet så landet og vi har kigget nærmere på det nyeste spil i Rockstars hæderskronede serie.
Ny historie – velkendt setting
Vi skal tilbage til gode gamle Liberty City – igen igen. Men denne gang er det i rollen som den forkælede ungersvend Huang Lee, hvis far, der var en berygtet gangsterboss, netop er blevet ”gjort kold”. Spillet starter da Huang ankommer til Liberty City for at samle resterne af sin fars gangster-imperium, men sædvanen tro er hele Liberty City’s underverden fløjet i totterne på hinanden og de forskellige grupperinger af den kinesiske mafia er i åben konflikt.
Så der er kun en ting at gøre – tage missionerne som de kommer – køre, slå og skyde sig vej igennem de kriminelle bander og langsomt, men sikkert, arbejde sig til tops i det kriminelle hierarki. Det er ikke som om vi ikke har hørt den historie før i et Grand Theft Auto spil, men som i de foregående spil, så har Chinatown Wars så mange interessante figurer i persongalleriet, at selvom historien måske er enkel, så er der stadig masser af spøjse missioner, gode twists på plottet og rå mængder af action.
Det mest imponerede ved Chinatown Wars er umiddelbart hvor meget af det originale Grand Theft Auto koncept Rockstar faktisk har formået at presse ned i din lille Nintendo DS. Sony har tidligere bevist, at deres PSP sagtens kunne klare Grand Theft Auto – endda i 3D og meget tæt på det skelsættende Grand Theft Auto III. Men Sony’s PSP har også flere kræfter end Nintendo DS konsollen.
Spillets synsvinkel nærmer sig det isometriske og det får spillet til at minde om de gode gamle Grand Theft Auto og Grand Theft Auto II. Når man er til fods er kameraet zoomet ind på Huang og når han hopper ind i en bil, zoomer det lidt ud for at give bedre overblik over trafikken længere fremme på vejen. Vejene er præcis lige så fyldte med biler, fodgængere og andet kofanger-madding, som de plejer at være og missionerne, minispillene og spillets action er lige som man kender det fra de foregående spil i serien. Det her føles præcis som det skal – også selvom det spillets på en Nintendo DS.
Der er naturligvis steder, hvor man har været nød til at hakke en hæl og klippe en tå. Man kommer naturligvis til at savne al radiosnakken, der er pist væk og stemmeskuespil i spillets filmsekvenser må man kigge langt efter. Man kan jo samtidig kigge langt efter filmsekvenserne, for de er reduceret til tegenserie-agtige stillbilleder med tekst i stedet for tale – men heldigvis er teksten ganske humoristisk, på en sort og morbid måde. Det noget reducerede lydspor er virkelig ikke værd at brokke sig over, for spillet fungerer stadig utroligt godt uden disse detaljer og når man tænker på at hele den klassiske myriade af facetter, såsom taxi-, ambulance- og politimissioner, safehouses, rampages, 100 gemte videokameraer, Ammu-Nation’s, GPS vejviser til missioner og så videre og så videre stadig er med i spillet, så kan man kun være imponeret over hvad den lille Nintendo DS formår.
Nye missioner og klassisk action
Langt størstedelen af missionerne er stadig klassiske kør-fra-A-til-B eller kør-til-punkt-A-og-skyd/hærg/spræng-et-eller-andet. Men der er rigtig mange missioner, der har glimrende twists, som tager de velkendte koncepter og tilføjer et nyt lag. For eksempel er der et nyt twist på de klassiske racer-missioner, hvor du i stedet for selv at deltage i racerløbet, skal forhindre de andre deltagere i at vinde, så din ven kan slippe af sted med sejren. Det gør missionerne meget mere varierede end de reelt set er og det holder spiloplevelsen frisk hele vejen til slutningen af spillet.
Til fods får man hjælp af en auto-target funktion (der kan have lidt svært ved at cykle igennem de mulige mål i en logisk rækkefølge) og man får lov til at bruge touchskærmen til at kaste med granater og molotovcocktails, når man skal tegne den bane, som man vil forsøge at kaste dem i. En sjov lille feature.
Faktisk er det netop touchskærmen, der er med til at kompensere for en stor del af de ting, som Nintendo DS konsollen ikke magter – den bruges nemlig til en lang række minispil, der bare passer perfekt ind i spillets stemning. De mest geniale er små hotwire-spil, når man bryder ind i en parkeret bil – så skal man enten bryde en lås op eller starte bilen ved hjælpe af en skuetrækker. Ja, nu føler vi os endnu mere som rigtig vaneforbrydere, end vi gjorde før.
Men det stopper ikke der. Små minispil pryder rigtig mange af missionerne – der skal armeres og desarmeres bomber, der skal tatoveres bandemedlemmer og en af favoritterne: der skal samles en sniperrifle, før man med højkaliber kugler kan gå i gang med at åbne fjendernes hoveder som overmodne vandmeloner. De små minispil dukker hele tiden op på uventede tidspunkter i missionerne og de er så absolut et friskt pust.
Kørsel og især rådden kørsel har altid fyldt meget i Grand Theft Auto spillene og det har været et af de elementer, der gjorde spillene så populære. Der er stadig rig mulighed for at pløje stakkels fodgængere ned og car-jacke alle de biler, varevogne og lastbiler, som man har lyst til. Politiet er godt nok mere talstærkt tilstede i Chinatown Wars og de er noget mere emsige end tidligere, man du har altid de klassiske muligheder for at slippe fra dem i en Spray’n’Pay eller du kan tage kampen op og skubbe deres biler af vejen og forsøge at smutte ubemærket ned i en gyde eller ind i en baggård indtil der falder ro på tingene igen.
Der er blevet ændret lidt på den måde bilerne håndteres på og det kommer nok til at kræve en del tilvænning for hardcore GTA IV fans. Det er sådan set ikke direkte et problem, bare en anderledes måde at styre bilerne på – især fordi bilerne nu automatisk forsøger at rette sig selv op til at køre lige. Det er faktisk en kærkommen funktion, der gør det lettere at undgå kollisioner – men bare rolig, der er stadig rig mulighed for at køre sig selv halvt og helt ihjel i de utallige biljagter man uundgåeligt kommer i.
Nintendo DS – nu med drug dealing
Et interessant nyt tiltag i Chinatown Wars er muligheden for at købe forskellige typer af euforiserende piller og stoffer fra de forskellige bandemedlemmer. Du køber stofferne, gemmer dem til der er en efterspørgsel og sælger dem med en klækkelig gevinst. Det er lige så politisk korrekt som at tæske en sækfuld babysæler til døde med et rustent dækjern i balsalen på Amalienborg, men det passer bare smaddergodt ind i spillet og det er en genial måde at skaffe ekstra penge på (altså at sælge stoffer… ikke det med sælungerne). Du kan endda hijacke de varevogne, der smugler stoffer rundt i byen og dermed stjæle de forskellige dealers stoffer og sælge dem tilbage på markedet – fantastisk!
En anden praktisk detalje, som jeg er blevet meget glad for, er opslagstavlen hjemme i Huangs safehouse. På den kan man finde alle de missioner man har klaret og vil man spille dem igen, kan man let og elegant vælge dem herfra og prøve dem igen og igen – især fedt med de mere skæve og sjove missioner, der altid er værd at spille mere end en gang. En kærkommen ny feature, vi må håbe dukker op i næste ”store” Grand Theft Auto udgivelse.
Grafikken i Chinatown Wars er overraskende god. Der er masser af ting, der bevæger sig rundt på skærmen, masser af liv i gaderne og godt med detaljer. Det sker kun sjældent, at man må betale for det hele med lidt hakken i spillet – også selvom den lille Nintendo tydeligvis er presset til bristepunktet. Desværre er det lidt svært at se om folk til fods er betjente eller civilister, hvilket kan resultere i uheldige situationer, hvis du prøver at stjæle en bil lige foran en årvågen strømer. Der var også enkelte steder på Liberty City’s to øer (det har man reduceret byen til i Chinatown Wars), at omgivelserne skyggede så meget for kameraet, at det var umuligt at se hvad Huang lavede og der er også enkelte steder, hvor man kan komme til at sidde hjælpeløst fast i omgivelserne – men det er i sandhed småting.
En fantastisk tilføjelse til samlingen
Chinatown Wars har enkelte problemer, der giver et par ridser i lakken til et ellers helt utroligt flot og teknisk veludført produkt. Men det skal og må ikke forhindre nogen i at købe dette fantastiske spil, der virkelig formår at imponere. GTA Chinatown Wars er til dato det mest gennemførte og teknisk imponerede spil vi nogensinde har spillet til Nintendo DS. Spillet har alle de nødvendige kendetegn og elementer, der skal til for at blive en stor klassiker. Så jo – det kunne lade sig gøre at lave et Grand Theft Auto til Nintendo DS og resultatet blev endda et fandens godt spil… ja, jeg skrev ”fandens”, for hvem gider også være politisk korrekt? Hit så med det dækjern og den sæk babysæler!
Loading ...
