Zombier, zombier, masser af zombier. Zombier sælger, og det samme gør rigtig letpåklædte piger. Sådan er det, og disse to fakta danner præmis for Onechanbara, der er et hack’n’slash-spil, hvori mere eller mindre nøgne piger skal slagte veritable horder og zombier, mens det sprøjter til højre og venstre med kaskader af blod.
Bikini og cowboyhat
De to halvsøstre og samuraier, Aya og Saki, hygger sig i deres lækre lejlighed. Aya er ved at sæbe sin smækre krop ind i badet, og Saki slapper af foran fjernsynet. Men pludselig er den gal. Zombierne er vendt tilbage og er spredt over hele byen. Af sted det går, ud af badet og direkte ned på gaden for at slagte, slagte og slagte. Der blev desværre ikke tid til at tage meget andet tøj på end bikini og cowboyhat (!).
Genren er velkendt, især hvis man har spillet Baldur’s Gate: Dark Alliance, Gauntlet eller i endnu højere grad KOEIs tilsyneladende uendelige serier med Dynasty Warriors, Samurai Warriors og Dynasty Warriors vs. Friday 13th. Onechanbara minder primært om KOEI-spillene af to årsager: Det er umiskendeligt japansk (for nogle er dette jo et kvalitetsstempel i sig selv), og det er sjusket lavet med slatten grafik og gentagende gameplay.
Der er en baggrundshistorie, der fortælles langsomt og uinspireret mellem spillets baner, men det er ærlig talt ikke til at holde koncentrationen, for det er ren, kedelig tekst oplæst. Man trykker skip og håber på en cutscene med lidt hud i bedre grafik, end spillets motor kan levere ingame. Vi kan nemlig ligeså godt være ærlige: De lækre, letpåklædte piger er det eneste, spillet har at byde på, som man ikke får bedre i tonsvis af andre spil – og de kommer ikke i nærheden af Team Ninjas silikoneduller, hvis det endelig skal være. Ikke desto mindre så er det fint nok til, at man glæder sig, når man låser nye tøjstykker op, så man kan lave nye fantasifulde kostumer – et af spillets bedste tiltag.
Et andet er co-op. Desværre kun splitscreen og ikke over Xbox Live, men alligevel et kærkomment tiltag, for denne genre er kun rigtig spilbar, når man er to, der kan samarbejde og småsludre lidt indimellem. Man hopper på A, svinger sit sværd på X (rigtig mange gange), sparker på Y og bruger kastevåben på B. Der kommer forskellige komboer, når man trykker forskellige knapper i rækkefølge efterhånden som man stiger level. Der er lidt stats, man har indflydelse på, og det giver altid godt. Der kommer kaskader af blod, når man sprætter zombierne op. Som en lille gimmick bliver en katana mere og mere rød af blod, og når den er helt dækket, bliver den så klistret, at den skal rystes ren hvilket klares med et tryk på LB.
Faktisk et gammelt spil
Bikini Samurai Squad viser sig ved nærmere eftersyn at være fra 2006, hvor det blev udsendt i Japan, og det kan altså ses. Det ville have været sjovere, hvis det havde bedre grafik, men det ville stadig ikke have været særlig godt. Det er ensformigt, og man føler ikke rigtig, at man kan bruge karaktererne til noget kreativt rent kampmæssigt. Bosserne er ligeså grimme som undersåtterne. Der er ikke rigtig noget at komme efter her. Selvom der er lidt kult over serien visse steder, og der sågar er kommet en film ud af franchisen, så ville et respektfuldt firma have lavet et nyt spil i stedet for at udsende en titel fra 360ens første leveår.
Jeg har givet en del af KOEIs hack’n’slashere 5, og jeg skal ikke kunne sige, om Onechanbara virkelig er dårligere, blot føles dårligere eller om jeg er blevet mere bitter med alderen. Det kan også tænkes, at jeg synes, at man som årene går, kan sætte gradvis højere krav. Under alle omstændigheder er Onechanbara ikke til mere end et firetal. Snarere tværtom.
Loading ...
