Tilbage i september sidste år kiggede vi første gang på SOCOM: U.S. Navy SEALs Confrontation igennem en offentlig beta. Spillet havde potentiale, men havde i dén grad brug for forbedring på en lang række centrale punkter. Nu er Confrontation endelig kommet til Europa, og vi vurderer om Slant Six Games har hørt efter.
SOCOM: U.S. Navy SEALs Confrontation
Èt af de helt store kritikpunkter ved min første oplevelse med Confrontation, var den meget akavede styring, og uheldigvis er det ikke blevet bedre i den endelige udgave. Stadigvæk er den temmelig tung og langsom, og stadigvæk er det en langsom proces at equippe eksempelvis en granat, en proces der burde være langt hurtigere for at være brugbar. Ved at tilte Sixaxis-controlleren har man mulighed for at peake ud fra hjørner eller dukke sig bag genstande, hvilket var umuligt i de tidligere spil uden at skulle bevæge sig ud og flytte med kameraet. Det er således en yderst velkommen tilføjelse, men ved at tilegne den til tilt-funktionen bliver den aldrig naturlig at bruge.
Tempoet er noget lavere end i den gængse shooter, og taktisk kløgt, stealth og tålmodighed belønnes, mens ubetænksomhed straffes benhårdt. Teamwork vægtes ligeledes højt, og kommunikation er essentielt for at kunne overvinde det andet hold – derfor er det højst anbefalelsesværdigt at spille med headset, hvilket SOCOM-fans velsagtens allerede er klar over. I den anledning kan Confrontation givetvis fremstå noget indspist og utilgængeligt ved første øjekast, og man vil skulle gennemgå en tilvænningsproces, hvis man ikke har prøvet et spil i serien tidligere. De fleste vil med tiden dog værdsætte et spil, hvor succes ikke er baseret på held og perks, men regulære evner, hvor der også opnås en langt større tilfredshed for hvert kill.
Derfor er det utrolig kedeligt, at en lang række tekniske fejl gør det stort set umuligt at spille spillet som tilsigtet. Ikke sjældent vil man opleve at blive kastet ud af spillet, og sker det ikke, er både menuerne og selve kampene ofte meget laggy, hvilket går ud over præcisionen i skudduellerne og det taktiske aspekt. Sommetider er det endda så slemt, at spillet fryser helt, og man ikke har andre muligheder end at resete sin PS3. Spillet er glimrende når det fungerer, men det sker blot så sjældent, at det er undtagelsen frem for reglen. Dette var i højere grad tilfældet i betaen, men det er utilgiveligt at problemet ikke er helt elimineret, når man sammenligner med andre PS3-spil.
Graden af customization og klanunderstøttelse er imidlertid noget der virkelig imponerer mig ved denne seneste udgave af SOCOM. Det er simpelthen muligt at skræddersy alt fra holdfarver og holdlogo til hvilken rolle hvert klanmedlem skal spille på holdet, og denne form for understøttelse er i sandhed forbilledlig sammenlignet med konkurrerende shooters. Våbnene står dog ikke tilbage for dette, og SOCOM tilbyder et bredt udvalg af tilbehør som stativer, scopes og andet til hvert enkelt våben, mens det også er muligt at skræddersy sin soldats udseende rent visuelt, og hvor meget udstyr han skal bære – vælger man en tung oppakning kan der bæres mere, men dette vil samtidig gøre soldaten langsommere. Slant har fundet en god balance her, og det er muligt at tilpasse alt således det passer præcist til egen spillestil.
Grafisk er der fundet plads til nogle fine detaljer, og alle syv baner er flotte, spillets PSN-status taget i betragtning, hvor der er blandt andet fundet plads til gamle favoritter som Crossroads og Frostfire. Desværre lider spillet under flakkende skygger, varierende teksturkvalitet og ikke sjældent vil man rende ind i et seriøst tilfælde af clipping.
Confrontation havde alle muligheder for at blive et solidt multiplayerspil på PS3, men taber desværre det hele på gulvet i kraft af nogle irriterende tekniske fejl, der sagtens kunne være undgået. En patch har rettet det allerværste, men det hænder stadig, og når man samtidig har så stærke multiplayertitler som Call of Duty (Modern Warfare og World at War) og Killzone 2, er det svært at se, hvad Confrontation kan byde ind med. Selv fans af tidligere spil i serien vil højst sandsynligt føle sig snydt, og vi kan blot håbe at Zipper kunne finde på at samle den op igen.






