Ultimate Band

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Spil om eller med rockbands, musik og Fisher Price-agtige guitarer er rigtig populære for tiden. Derfor gælder det jo om at komme med på vognen, hvilket er præcis hvad Fall Line Studios (dem der er kendt for... øh... ja...) har gjort med musikspillet Ultimate Band. Spillet kan bedst beskrives som en ”fattigmandsudgave af Rock Band” – læs med her og se hvad det betyder.
 

Rock Band for fattigrøve

Det er let at se hvorfor spil som Rock Band og Guitar Hero World Tour er blevet så populære – de blander muligheden for at spille og synge sammen med vennerne på legetøjsinstrumenter med en alen lang trackliste af solide rocknumre, der for det meste er leveret af de originale kunstnere selv. Kig så på Ultimate Band. Her har man ingen instrumenter, ingen sang og en kort trackliste af til tider direkte pinligt dårligt covernumre. Men det er i det mindste billigere, meget billigere endda, end Rock Band 2 og er man i rette humør kan det godt samle og underholde hele familien en aften eller to. Men Rock Band it ain't!
 
I Ultimate Band får spilleren chancen for at spille bas, guitar eller trommer og man kan minsandten også styre vokalen. Ja ”styre” den, for man skal ikke synge selv, men derimod styre forsangerens bevægelser. I stedet for at synge spilles sangen på stort set samme måde som de andre instrumenter. Det vil sige, at man skal ryste wiimote controlleren med tilhørende nunchuck på de rigtige tidspunkter for at simulere de bevægelser, som man ville lave, hvis man stod med det rigtige instrument – det er langt fra så snildt som at stå med en ”rigtig” Guitar Hero guitar og kontrollen har sine problemer med at registrere om man lavede en bevægelse korrekt eller på det rigtige tidspunkt – det hjælper bestemt ikke på den samlede spiloplevelse.
 
Der er et simpelt plot om et nyt og håbefuldt band, som spilleren skal hjælpe til med at lede fra ukendthed til at blive det ultimative band – undervejs låser man løbende op for nye koncertsteder og ikke mindst til nyt grej og lir, man kan bruge til sin hjemmedesignede karakter. Det er temmelig enkelt, selvom spillet gør hvad det kan med dialog og mellemsekvenser, og det er næppe nok til at holde voksne spilleres interesse i singleplayer-delen fanget ret længe. Dog vil Ultimate Band sikkert været et hit for børn (udviklerne hos Fall Line Studios har tidligere lavet Hannah Montana spil og vi må antage, at de mener Ultimate Band nok mest er møntet på børn).
 
De to største problemer med spillet er henholdsvis en alt for lav sværhedsgrad (nærmest latterlig nem på laveste niveau) og en kontrol, der langt fra føles som at spille de rigtige instrumenter. Faktisk er det kun, når man spiller trommer, at man får lidt af det rigtige ”feel”. Guitar, bass og ikke mindst rollen som forsanger fungerer bare ikke rigtig. Problemet med forsanger-rollen er naturligvis, at man ikke har en mikrofon – så i stedet for at fokusere på selve sangen, skal spilleren i stedet lave forskellige bevægelser for at gejle publikum op. Ikke voldsomt gennemtænkt.
 
Der er også mulighed for multiplayer og her fungerer Ultimate Band nogenlunde – man får i hvert fald mulighed for at spille musik med hele familien, uden at man skal have de helt store pengesedler op af lommen for at købe Guitar Hero 4 og det er i sig selv ganske positivt.
 
En sjov detalje er, at man selv kan vælge kønnet på sin forsanger og at dette påvirker den stemme, der synger de omkring 35 sange, der er i spillet. Samtlige numre i spillet er cover-numre og nogle af dem er ret rædderligere muzak-versioner af de originale. Som sagt bliver numrene enten sunget af en mande- eller en kvindestemme, alt efter hvilket køn forsangeren har – problemet er bare at man ikke har skelnet mellem hvilke sange, der rent faktisk kan og bør synges af mænd eller kvinder og resultatet er fra tid til anden nogle mystiske musikalske oplevelser – for eksempel gik der en rum tid før vi kunne genkende Avril Lavignes ”Complicated” idet den blev udsat for en dyb mandestemme i et mystisk tempo.
 
Listen over sange i spillet er som følger:
"All Day and All of the Night", The Kinks
"All Right Now", Free
"Always Where I Need to Be", The Kooks
"Anna Molly",Incubus
"Beverly Hills", Weezer
"Break On Through", The Doors
"Club Foot", Kasabian
"Complicated", Avril Lavigne
"Crushcrushcrush", Paramore
"Dashboard", Modest Mouse
"Debaser", Pixies
"Fell in Love With a Girl", The White Stripes
"First Date", Blink-182
"Get the Party Started", Pink
"Girl's Not Grey", AFI
"Hanging on the Telephone", Blondie
"Helena", My Chemical Romance
"Hold On", Jonas Brothers
"I Want You To Want Me", Cheap Trick
"In Too Deep", Sum 41
"Just", Radiohead
"Just What I Needed", The Cars
"Move Along", The All-American Rejects
"My Generation", The Who
"Our Time Now", Plain White T's
"Rock Lobster", The B-52's
"Somebody Told Me", The Killers
"Song 2", Blur
"Steady, As She Goes", The Raconteurs
"Stumble and Fall", Razorlight
" The Take Over, the Breaks Over", Fall Out Boy
"Unconditional", The Bravery
"When Did Your Heart Go Missing?",Rooney
"Whip It", Devo
"Won't Go Home Without You", Maroon 5
 
Ultimate Band er bestemt ikke Rock Band eller Guitar Hero – nok nærmere en ”light”-udgave møntet på børn. Spillet vil gerne være et let tilgængeligt musikspil for børn, der gerne vil rocke lidt ud hjemme i stuen, uden at det skal koste dem en bondegård. Spillet har problemer – en hel del endda, men samlet set er det stadig en sjov lille og ganske let fordøjelig pakke for de yngste i familien. Men forvent ikke at dette er et spil de finder frem igen og igen, det er det simpelthen for overfladisk til.

Om Peter Rosenholdt