SimAnimals

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Der er stort set ikke det, som dine Simmere ikke kan opleve, hvis du ejer samtlige af Electronic Arts The Sims spil (og har købt et nedlagt landbrug for at få plads til dem alle i en lade eller lignende stor bygning, der kan rumme den mængde spilkasser). Men hvorfor ikke videreføre konceptet til andre væsner? Dyr har vel også behov?

Ninten-Sim-Viva-Petz-Animal?
Så hvad er SimAnimals for en størrelse. Ja det kan vel bedst beskrives som en form for kæledyrs simulation – blot med den markante forskel at der her er tale om skovens dyr i stedet for traditionelle kæledyr. Et Sims spil, hvor man bytter de urbane omgivelser ud med en skov, fyldt med dyr, der overtager menneskernes roller, lyder da også som en rigtig god ide, men desværre er ideen langt fra udnyttet optimalt i SimAnimals og resultatet bliver et meget enkelt, temmelig overfladisk og hurtigt overstået spil, der er fordøjet og glemt efter et par timer.

Man styrer en hånd rundt i et lille stykke skov, hvor der bor en lille gruppe dyr til at starte med. Ved at lokke dyrene til dig og ved at finde mad til dem, bliver dyrene gradvis (faktisk temmelig hurtigt) glade for din tilstedeværelse og der kommer løbende nye og anderledes dyrearter til. Der er 35 ”nordlige” dyrearter at blive venner med og lokke til din lille del af skoven (og de spænder bredt – lige fra fugle, kaniner og vaskebjørne til rådyr, bjørne og vildsvin). Ja – konceptet lyder meget som en kopi af det aldrende Viva Pinata – og det er præcis hvad det er, bare uden Pinatas charme eller humor.

Hele spillet virker således en smule for velkendt, hvis man ar spillet Viva Pinata. Man fordriver det meste af sin tid med at finde på måder at skaffe mad til de dyr, som man har lokket til skoven (for eksempel ved at ryste træer, så nødder og frugt falder ned) og klappe løs på dyrene, så de har det godt. Det hele styres relativt enkelt med Wiimoten, som bruges til at styre hånden rundt med og til at interagere med omgivelserne, inklusiv dyrene. Kontrollen kan (og vil) drille lidt her og der, men generelt bør det ikke være en showstopper.

Gameplayet i SimAnimals er desværre meget simplere og uden samme dybde som Viva Pinata. Dyrene er helt uden charme og personlighed, der er alt for få ting at tage sig til og hele spillet bliver meget hurtigt en endeløs rutine – kun det brede udvalg af dyr kan skabe en smule variation i de ellers endeløse gentagelser af søgen efter mad og klappen nye dyr på ryggen.

I det hele taget er det ikke kun dyrene der mangler sjæl og hjerte – det gør hele spillet og især grafikken er skyld i dette. Dyrene er grimme og firkantede, skoven øde og ensformig og animationerne klodsede og ikke særligt livagtige. Det holder ikke rigtig i et spil, hvor man skal interagere med dyr, at disse har lige så megen charme og personlighed som vådt pap og når de så desuden er firkantede og grimme og hakker rundt i skoven, så bliver det hurtigt for meget.

Levetiden i SimAnimals er forsøgt bjærget ved hjælp af en ekstra multiplayer funktion, hvor op til fire spillere kan dyste imod hinanden. Men klodset kontrol og et decideret fejlfyldt kamera gør denne mode eksklusivt for spillere med megen stor tålmodighed og mindst lige så tålmodige venner.

Der er slet ingen tvivl om at SimAnimals grundlæggende ide er meget fin. Spillet vil sikkert også egne sig godt til yngre spillere – måske endda spillere, der ikke helt kan spille et regulært The Sims spil endnu – men der er ikke rigtig nogle undervisningselementer i spillet, der kan lære unge spillere om dyrene, økosystemer og fødekæder eller noget andet langhåret hippie-pjat, så selv som et børnespil er SimAnimals en overfladisk omgang. Når man ser på hvad Rare har fået ud af et lignende koncept i deres nu flere år gamle Viva Pinata, så er det en synd og skam at se hvad Electronic Arts ender med at præsentere i SimAnimals. De kan de gøre meget bedre.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).