Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Du spiller Faith, en Runner (løber) der lever i et informationsrestriktivt samfund. Faiths opgave er at indsamle informationer, løbe med disse informationer henover byens hustage i bedste parkour stil. Selvfølgelig går det hele galt, og Faiths søster, som er politibetjent, bliver anklaget for et mord hun ikke har begået. Faith står nu overfor et kapløb med tiden om at rense hendes søsters navn, og naturligvis redde sin egen sjæl i processen. Ja, historien lyder relativt solid, og det er den til dels også, dog falder det hele lidt til jorden i måden den bliver fortalt på. Heldigvis leverer Mirror’s Edge en omgang underholdende gameplay, og det varer ikke længe før du opfatter hvor unikt det rent faktisk er.

Jump and SPLAT, once more…

DICE har virkelig forsøgt at lave noget der ikke er set før, og det vil være tydeligt når man spiller Mirror’s Edge. Til at starte med kan man føle sig lidt fortabt, der bliver leveret en glimrende tutorial, men pointen med spillet løber lidt ud i sandet. Det handler om at bevare sit momentum, man skal ikke lade sin fart sænke, og konstant bedømme afstande, og tilpasse sig miljøet. Når man først lærer dette, vil man realisere at man aldrig har spillet et spil som dette før, og man vil med garanti føle sig velunderholdt. Det er også primært grunden til at man ærgrer sig over at Mirror’s Edge langtfra er lige så imponerende på andre fronter.

Hvor er mine solbriller?
Mirror’s Edge har et meget specielt udseende miljø, et helt ufatteligt utroligt LYST miljø, men heldigvis også farverigt. Som et samlet element bør grafikken roses, og det er bestemt en optimeret grafikmotor vi har med at gøre. PC udgaven kan naturligvis tilpasses en del mere end konsol udgaven, og når alle effekter er på fuld hammer så er spillet fænomenalt betagende. Personligt brød jeg mig dog ikke om den ekstreme brug af HDR og Bloom effekter, man bliver konstant blændet, og vejret er altid krystalklart. Hvis man kombinerer det med spillets efterspørgsel efter hurtige reaktioner, og derfor hurtige ryk med musen, kan det resultere i en mild hovedpine, og det var svært for mig at spille meget mere end 1-2 timer ad gangen. En anden vigtig feature er NVIDIA PhysX understøttelse, som leverer en unik fysik oplevelse, og effekter som ikke kunne lade sig gøre på konsollerne. Du skal dog bruge et NVIDIA grafikkort før disse effekter træder i kraft.

Parkour
Som nævnt tidligere så er gameplayet baseret på platform elementer, mere end FPS elementer. Du løber hen over hustagene, og skal kombinere en række forskellige bevægelser for at udnytte miljøet maksimalt, og derved finde den mest effektive rute, og derved bevare momentum. Styringen er særdeles mere solid på PC end på konsollerne, det er nemmere at sigte sine hop i den korrekte retning. Altså virker tastatur og mus kombinationen optimalt. Der er desværre ikke gjort noget synderligt for at forbedre kampsituationerne, som fx at fjerne dem helt. Af og til møder man politiet eller ”the blue’s”, og de skal alt afhængig af situationen håndteres. Mange af gangene kaster de også en helikopter efter dig, og så er det om at løbe hurtigt. Det er her gameplayet virkelig fungerer, når man bliver jagtet og skal skynde sig. Når man bliver tvunget til at bekæmpe politiet, ja så forsvinder det underholdende element. Faith har en række forskellige moves hun kan bruge i kamp, og primært skal man gå efter at desarmere sin modstander. Men spændingen og stress faktoren forsvinder totalt, og man har lyst til at skrige til Faith at hun bare burde have en Uzi i baglommen konstant, så slap man for at lege tagfat med politiet.

Og resten…
Lyden leverer et tilfredsstillende billede af spilverdenen, og musikken er meget rammende. Det er vigtigt når man forsøger at lave noget nyt, at elementerne spiller sammen. Lyden spiller i stor grad sammen med grafikken, og dette spiller for det meste sammen med gameplayet. Historien er en anelse kedelig til tider, mellemsekvenserne er flot lavet, men man har svært ved at identificere sig med karaktererne. Spillet havde desværre også et par bugs, som dog hurtigt kan rettes ved at installere den seneste patch. SecureROM er sikkert også til gene for nogen, dog ikke så meget for undertegnede.

Unikt, men desværre ikke nok
Mirror’s Edge er et godt og underholdende spil. Oplevelsen er unik, og du har med garanti ikke prøvet eller set noget lignende før. Personligt synes jeg det er ærgerligt at det underholdende gameplay og den flotte engine ikke er blevet brugt til noget mere dystert. Det hele føles lidt for rent og skinnende. DICE skal dog have lovpriser for at lave noget innovativt, og forsøge sig med noget nyt. Det sker alt for sjældent i nutidens spilbranche, og det er ærgerligt.

Om Martin Rafn Møller