Sonic Unleashed

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Sonic er endnu en gang klar med et nyt spil. Efter de sidste par middelmådige forsøg har Sega denne gang valgt at indføre et varulve-koncept til Sonic universet. Konceptet går ud på at Sonic er et 'var-pindsvin', eller sådan noget lignende en varulv. Det gør at han om natten forvandler sig til et behåret monster der hyler af månen og generelt opfører sig ret voldeligt.

Sonic Unleashed

Sonic Unleashed begynder med lille video der forklarer hvordan Sonic er endt op med lykantropi (som det så smukt kaldes). Det er noget med en vildfaren laser fra hans ærkefjende Dr. Eggman. Laseren rammer en planet og slipper et stort super-monster løs. Det vildfarne skud medfører så også at Sonic bliver et, i mangel af bedre ord, var-pindsvin [echinotrop, nya-nya -Red]. Lige præcis det der skal til for at bekæmpe det nye super-monster. Absolut intet nyt og overraskende i denne historie, hvis man altså lige ser bort fra lykantropien. Som man kan gætte ud af denne historie er spillet delt op i dag og nat baner. Om dagen er det den gode gamle, lynhurtige Sonic vi leger med, og om natten kommer så hans behårede og voldelige side frem i nogle baner der domineres af masser af slåskampe.

Baner om dagen bringer smilet frem, for her er der virkelig tale om den gode, gamle Sonic. Det er det her han blev populær og berømt på og det er det her, som han gør bedst. Banerne er flotte og godt opbygget. Der er masser af fart over feltet og Sonic har vel næppe været bedre siden sine Dreamcast dage. Hver bane sluttes med en boss, som skal bekæmpes og der er god variation i hvordan de skal bekæmpes. Det er ren Sonic Nostalgi, og her kan man virkelig se hvorfor Sonic er blevet så populær, som han trods alt er.

Det indtryk bliver så fuldstændig ødelagt, når mørket falder på. Så får man set hvorfor Sonic ikke længere er så populær. Her går man nemlig bort fra det der gør Sonic speciel og forsøger at forny ham. Det går bestemt ikke godt. Her skal Sonic bruge sine var-pindsvine kræfter og bekæmpe fjender, mens han går i gennem banerne. Der er absolut ingen fart over feltet og disse baner er en ren pine at komme igennem. Kontrollen med Sonic er dårlig, kameraet kæmper en brav kamp for at give én så lidt hjælp som muligt og banerne er så forudsigeligt bygget op, at man sidder måbende tilbage og længes efter at det bliver dag igen. Det undrer mig virkelig at udvikleren Sonic Team har ment at en langsom og behåret Sonic ville være en god ide. Banerne om natten er dræbende for spillet og det gøres blot endnu mere tydeligt af, at banerne om dagen er så sjove og underholdende.

Systemet til at skifte mellem banerne er noget tungt og klodset. Det er bygget op som små byer, hvor man kan rende rundt og snakke med folk. I hver by er der så portaler til en endnu et område, hvor man så vælger det level man vil spille. Denne måde at bygge det op på, lød sikkert som en god ide. Faktum er dog, at det blot medfører en masse ekstra spildtid mellem banerne, som man sagtens ville have kunnet undvære. For at åbne for de forskellige levels skal man indsamle medaljer. Den indsamling finder sted i banerne og i byerne mellem banerne og de er ofte temmelig besværlige at finde på grund af det umulige kamera. Dermed kan man nemt komme til at bruge lang tid på denne, mildest talt, kedelige aktivitet. For man kan nemlig ikke komme videre uden at have fundet et vist antal medaljer. Det medfører også at man ofte er nødt til at gennemspille baner flere gange for at finde medaljer man har overset i første omgang. Især når det drejer sig om nat-baner er det en pinsel.

Sonic er ellers blevet en ganske pæn, nydelig ældre herre. Grafikken i PS3 udgaven er flot og farverig og her har han absolut intet at skamme sig over. Rent grafisk har han bestemt fulgt med tiden, og de hurtige baner om dagen er en ren fryd for øjet. Nat-banerne lider under at man har rigtig god tid til at studere dem, da de er så langsomme, og dermed fremstår de ikke som noget særligt, selv om de da på ingen måde er grimme.

Jeg er ikke imponeret af Sonic Unleashed. Det er mig en gåde, hvorfor Sonic Team ikke blot lavede et spil bygget ene og alene over det koncept der har skaffet Sonic sin succes. Nu har man i flere år forsøgt at forny Sonic, og det er ikke lykkedes endnu. Det kan måske skyldes, at Sonic i sin originale form er så godt et koncept at det ikke skal fornyes? Den ene halvdel af dette spil taler i hvert fald for det synspunkt. Dag-banerne er den gamle Sonic og det er ubetinget den bedste del af spillet. Uagtet hvor god den del er, så er den desværre ikke godt nok til at opveje kedsomheden fra resten af spillet. Dermed ender Sonic Unleashed med at være endnu et spil, hvor Sonic ikke formår at genskabe tidligere tiders succes. Det er trist, for Sonic konceptet i sin rene form fungerer stadigvæk og jeg under ham efterhånden lidt succes. Det har han bare ikke fortjent med dette spil...

Om Frank F Pedersen