Zombier. De er seje. Sådan er dét bare, og det er skægt nok, at de stadig er det, for der er lavet så utrolig mange dårlige film om dem. Til gengæld har Xbox 360 tidligere haft det interessante Dead Rising, så der er allerede gode zombie-traditioner på maskinen. Left 4 Dead kommer endda fra Valve, der har udviklet Half-Life spillene, så her er ekstra god grund til at klikke ind og læse anmeldelsen. Braaaains.
The walking dead
Left 4 Dead er en first person shooter, og dem udkommer der jo mange af til Xbox 360. Men Left 4 Dead er på mange måder anderledes og skiller sig klart ud fra mængden. Mængden af fps’er har en historiedrevet, sammenhængende kampagne på omkring 6-12 timer med et løbende narrativ. Dertil kommer så i mange tilfælde en multiplayerdel, med et vist antal maps, hvorpå man kan spille deathmatch, flag etc. Left 4 Dead har fire mini-kampagner på omtrent en time hver og det er så det. Eller er det? Lad mig uddybe.
Verden er blevet syg
I Left 4 Dead er en ondartet mutation af rabies virus på spil og kun 14 dage er gået siden udbruddet startede, men verdenscivilisationen er i praksis allerede bukket under. Samfundet er brudt sammen. Menneskeheden har tabt og alting ligger i ruiner. Millioner af zombier slæber sig af sted i gaderne, mens der kun er en håndfuld overlevende tilbage, og resten af deres formodentlig korte liv er én lang flugt. Ikke overraskende spiller man netop en af de overlevende. Du får muligheden at spille en af fire hovedroller i fire forskellige episoder (præsenteret som zombiefilm) á omtrent en times varighed på normal sværhedsgrad. I alle fire film er målet at slippe væk til en eller andet form for redningsfartøj gennem klassiske zombiekulisser: En storby, et landbrugsområde, en forstad og en lufthavn. Fælles for alle episoder er det, at det er en desperat og ekstremt blodig kamp, hvor fokus hele tiden er at nå frem til det næste beskyttelsesrum uden at blive maltrakteret af de rundt regnet 1500 zombier, der optræder per film. Det vil sige, at der dræbes en zombie ca. hvert andet sekund.
Jeg var noget undrende efter jeg fandt ud af, at spillet kunne gennemføres på fire timer og egentlig ret negativt indstillet, men Left 4 Dead formår som få moderne spil at finde tilbage til 2d-tidens dyder, hvor man spillede korte spil/baner igennem flere gange for at forbedre en high score. Det skyldes flere ting. I skrivende stund har jeg gennemført alle fire episoder to gange hver. For at blive i filmens univers er det spillets AI instruktør, der sørger for, at hver oplevelse bliver forskellig. Zombierne (og udstyr) spawner simpelthen forskellige steder og i vidt forskellige mængder. Samtidig er det en forskellig oplevelse at spille med forskellige mennesker, hvilket kører glat grundet spillets fortrinlige onlinesystem. Hvis en spiller dropper ud overtager Xboxen styringen, og man fortsætter uafbrudt. På et tidspunkt kommer der så typisk en ny spiller ind i stedet. No problemo. Man kan i øvrigt også spille to sammen i splitscreen.
Achievements og stigende sværhedsgrad er andre ting, der i dette spil giver reel ekstra levetid. Nogle af de fedeste øjeblikke i Left 4 Dead er, når der angriber en hel horde af zombier på én gang – altså vi snakker 30 eller sådan noget, og Half-Life 2-enginen, som spillet er bygget på, stadig kører fremragende. Det bliver virkelig intensivt og kaotisk, og når man har dræbt de ti første kommer der 30 til. Spillet håndterer virkelig mange fjender på skærmen ad gangen. Man bliver meget nysgerrig for, om man kan klare det på næste sværhedsgrad. Vi er ved at samle en gruppe spillere, der vil prøve at komme igennem på sværeste sværhedsgrad. Det bliver en udfordring. Der er også mange achievements, der er sjove at spille efter også selvom man ikke er gamer score-whore – altså lidt ligesom i Crackdown.
Der er også god variation i zombierne. Kødet og kartoflerne er godt nok helt normale zombier (så normale som de nu bliver) der let kan plaffes ned af få skud. Dertil kommer en række boss-zombier der for alvor tvinger spillerne til at holde sammen og kæmpe som en enhed i stedet for bare at vandre tilfældigt rundt på de store ofte åbne områder. Hunteren kan eksempelvis hoppe mange meter og vælte en spiller omkuld og holde ham nede. Man kommer ikke op igen, hvis ikke en kammerat redder en, og gradvis dør man. Smokeren fanger spillere med en lang kamæleonagtig tunge. Igen kan den holde dig fast indtil du dør, hvis ikke en ven befrier dig. Der er ingen mulighed for at undslippe uden hjælp, hvis den får ordentligt fat. Der er flere bosser, til at sætte krydderi på spillet, og hvis man ikke er overbevist endnu vil jeg anbefale, at man prøver den demo, der gratis kan hentes via Xbox Live.
Og sør’me også lidt multiplayer
I spillets versus mode, kæmper to hold mod hinanden. Man spiller ikke på multiplayer maps, man spiller simpelthen episoderne igennem. Hver er delt op i fem runder. Det ene hold spiller de overlevende, og det andet hold som hver deres boss zombie. Efter hver runde skifter man. Zombierne har uendelige respawns, men skal vente over 20 sekunder på at spawne, når man dør – og de dør hurtigt! Det passer ikke rigtig til mit temperament, at man hver anden runde kommer til at vente mere, end man spiller. For mig er Left 4 Dead et co-op spil, men det er også helt fint.
EA er tidligere blevet beskyldt for at udgive mange årlige sportsefterfølgere og ligegyldige filmlicenser, og for kun glimtvis at vise rigtig kvalitet – især med de spil, de har udgivet for Valve og DICE. I denne julesæson er EA for alvor trådt ind på scenen med adskillige gode og interessante spil, der ligger i toppen af karakterskalaen. Jeg tænker især på Dead Space, Mirror’s Edge og Rock Band 2 – og altså også Left 4 Dead. Left 4 Dead er anderledes, og det viser, at man sagtens kan tænke nyt uden at skule opfinde den dybe tallerken eller lave et eller andet underligt.
Co-op når det er bedst
Left 4 Dead er en yderst anbefalelsesværdig first person shooter, der skal spilles sammen med tre andre for at få det fulde udbytte, og det er den fulde oplevelse, jeg giver karakter efter, for det er den, spillet er designet til. Få co-op spil belønner samarbejde så meget og straffer enegang så hårdt. Hvis du ikke har Xbox Live Guldabonnement endnu, så er det på tide at få dig et og sætte Left 4 Dead øverst på ønskelisten – eller bare pile ned og hente det selv. Jeg elsker spil, der formår at skille sig ud og stadig føles naturlige. Left 4 Dead er sådan et.
Loading ...
