Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Konsolrollespil hænger uhjælpeligt sammen med Square Enix, for de pumper dem ud på stribe. Heldigvis har de næsten forfinet udvikling af rollespil til konsoller til en kunstart, så det gør ikke så meget, at de udgiver en del af dem, så længe de holder samme kvalitet. Final Fantasy Fables Chocobo's Dungeon er måske ikke så episk i stil og skala som de klassiske Final Fantasy rollespil, men spillet er stadig et kærligt og morsomt lille rollespil, der ved nærmere inspektion viser betydelig dybde.

Spil en kæmpekylling

De fleste Final Fantasy fans ved allerede, hvad en Chocobo er for en størrelse. De har nemlig opdrættet dem, redet på dem og i enkelte tilfælde kæmpet mod dem, lige siden de for første gang dukkede op i Final Fantasy II. Er du en af de få gamere, der endnu ikke har vovet sig ud i syndfloden af Final Fantasy spil, kan vi kort fortælle, at en Chocobo er en... ja det ligner vel nærmest kæmpe kylling. Det kan godt være det ikke lige er sådan en frossen DanKylling paprika-lørdags-ting fra Fakta, som skal have 70 minutter i en alubakke i ovnen, men det er altså, hvad en Chocobo er – en stor gul fugl, der bedst kan beskrives som en gigantisk kylling. Og ja... du skal spille den.

Final Fantasy Fables Chocobo's Dungeon fortæller historien om skattejægeren Cid (der er et af Square Enix varemærker) og hans tro følgesvend – en Chocobo, som du altså skal spille. Cid er på jagt efter en magisk krystal, da noget går galt og han, sammen med den gigantiske gule Dronte-wannabe, transporteres til byen Lostime på øen Memoria. Her opdager han hurtigt, at byens indbyggere er underlagt en mystisk form for forbandelse, der betyder, at deres minder og hukommelse med jævne mellemrum forsvinder. For at redde byen, der har været forsvundet fra omverdenen i mere end 50 år, skal Cid og Chocobo arbejde sammen med pigen Shirma og det mystiske barn Rafaello, der har evnen til at åbne en portal til indbyggernes hukommelse.

Plottet er glimrende fortalt igennem flotte (i hvert fald for en Nintendo Wii) filmsekvenser og der er som altid i et Final Fatasy spil masser af dialog og basis for at udforske store miljøer og snakke med byens indbyggere. Chocobo kan heldigvis tale med både dyr og mennesker (og andre væsner, der måtte gemme sig i Lostime, for eksempel Moogles), så der er masser af sjov og ganske underholdende dialog at opleve i Chocobo's Dungeon.

Klassisk Dungeon Crawl
Chocobo's Dungeon er naturligvis et rollespil, der baserer sig på de to tidligere Chocobo's Dungeon udgivelser. Disse to, der blot hed Chocobo's Dungeon og Chocobo's Dungeon 2, udkom til den originale PlayStation og kom, mig bekendt, aldrig til Europa – det udkom kun i USA og Japan i slutningen af 90'erne. Men nu kan vi europærere så endelig stifte bekendtskab med konceptet, der på mange måder minder om de rigtig gamle PC rollespil som f.eks. det klassiske Hack / Nethack, Larn og Rogue.

I Chocobo's Dungeon kan din Chocobo hoppe ind i tilfældigt genererede dungeons – nogle af dem er indbyggerne i Lostime's erindringer, mens andre er mere normale huler og grotter. Under alle omstændigheder er alle dungeons i spillet opbygget i flere etager, som man skal arbejde sig igennem. Spillet i disse dungeons er trækbaseret på den måde, at hver gang man bevæger eller angriber med Chocobo, så bevæger eller angriber alle monstrene på samme etage sig også. Magiske ting og diverse helbredende og nyttige ting er strøet rundt omkring i rummene med gavmild hånd, så selvom man har fundet trappen til næste etage, kan det ofte betale sig at rode hele etagen igennem.

Dog skal man være opmærksom på, at man har en begrænset kapacitet i Chocobos rygsæk (eller hvor pokker en taske nu sidder på en omega-kylling). Dør Chocobo mister man alle sine penge og de ting man havde i sin rygsæk, på nær de ting man har equipped eller gemt i banken. Ergo skal man ofte vælge, hvad man vil gemme og hvad man vil smide væk – eller man kan vægle at flygte ud af den dungeon, man er i, for at tømme sin rygsæk. Gør man det, skal man starte hele den dungeon forfra. Har man spillet det klassiske PlayStation 1 rollespil Azure Dreams fra Konami, kender man allerede konceptet, for hele dungeon delen i Chocobo's Dungeon er stort set mangen til den, der er i Azure Dreams.

Der er masser af taktik i kampene mod de forskellige monstre, man render ind igennem spillet. For eksempel skal man overveje, om man ikke burde flygte ind i en smal tunnel for at undgå at slås med mere end én fjende af gangen eller man kan forsøge at snige sig ind på sovende fjender og dermed få et par angreb den fjenden kan svare igen. Hver dungeon ender på klassisk vis med en boss og her kommer Chobobos forskellig specialangreb til god nytte.

Som i alle andre rollespil tjener man naturligvis erfaringspoint og stiger i level. Desuden tjener man jobpoint, der får den klasse man har valgt til Chocobo til at stige i level (i starten er der kun én, men igennem spillet kommer der flere af de klassiske Final Fantasy klasser til, såsom White Mage, Black Mage og Knight), hvilket kan give nye specielle færdigheder og angreb. Så til trods for at der er tale om et rollespil med en stor gul fugl i hovedrollen, så er der stadig masser af dybde og udfordring i Chocobo's Dungeon.

Som i hvilket som helst andet Final Fantasy rollespil er der tusind ting at give sig til udover den klassiske dungeon crawling i Chocobo's Dungeon. Der er det næsten obligatoriske fiske-minispil, der er et have minispil og der er mulighed for at samle og spille med specielle samlekort (lidt i stil med Final Fantasy VIII). Man kan desuden vælge at besøge de dungeons, som man allerede har gennemført, hvis man vil tjene et par levels eller tjene penge, som man kan bruge på nyt udstyr eller på at forbedre det udstyr man har. Til trods for at de enkelte dungeons, især i slutningen af spillet, godt kan virke lange og ensformige, så er der så mange andre ting at gøre og opleve i og omkring Lostime, at man næppe kommer til at kede sig med Chocobo's Dungeon,

Grafisk deler spillet mange ligheder med Final Fantasy Crystal Chronicles – hvilket ikke er helt tilfældigt. Grafikeren Toshiyuki Itahana, der tidligere har været character designerFinal Fantasy IX og ikke mindst Final Fantasy Crystal Chronicles er nemlig manden bag det visuelle design i Final Fantasy Fables Chocobo's Dungeon. Og det kan ses. Udover de meget nuttede karakterer i spillet byder Chocobo's Dungeon på ganske nydelige omgivelser, flotte effekter og animationer samt stemningsfulde filmsekvenser. Eneste minus ved grafikken er at karakterenes mundbevægelser passer smadder dårligt til den engelske tale (fordi spillet er oversat fra japansk) og desuden er det mystisk, at alle karakterene i spillet står og gynger frem og tilbage i spillets filmsekvenser. Det er til at blive søsyg af.

Talen i spillet er god, selvom nogle af figurene har skingre eller på anden måde irriterende stemmer. Musikken er en fantastisk blanding af kendte musiknumre fra andre Final Fantasy spil – og nej det bliver man bare aldrig træt af at høre på.

Final Fantasy Chocobo's Dungeon har enkelte ridser i lakken, men det er helt klart et af julens absolut bedste konsolrollespil. Der står Final Fantasy på æsken og det er jo normalt et kvalitetstegn – det er det heldigvis også i denne ombæring, selvom spillet måske ikke er helt så episk eller rørende som et rigtigt Final Fantasy spil. Der er dog stadig masser af dybde og vægt bag en udgivelse som denne og enhver respektabel rollespilsfan bør skrive dette spil på ønskesedlen, hvis de ikke allerede har gjort det.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).