Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+

For niende gang kommer EA med en ekstrapakke til verdens mest succesfulde spilkoncept, Sims 2. Denne gang er det med ”Mansion & Garden” blevet tid til at pimpe husets arkitektur op og forvandle et ordinært sims hus til noget nær det nærmeste man kommer et palads.

Det var pokkers

Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi. Efter en lang række mere eller mindre tandløse ekstrapakker til Sims 2, der alle har glimret ved ikke at indeholde meget andet en stak nye dimser, møbler og tingeltangel, er Sims 2 holdet nu kommet på banen med ”Mansion & Garden” ekstrapakken. En udvidelse der ikke alene, for en gangs skyld, kommer med noget nyt og anderledes til spillet, men som faktisk også er væsentligt sjovere end alle de øvrige ekstrapakker.

Det er ikke fordi Mansion & Garden adskiller sig fundamentalt fra de øvrige ekstra pakker. Det handler stadig om 60 nye ting der bliver hældt ned oven i hatten på de mange der ligger inde i spillet i forvejen. Du skal derfor ikke forvente nogen som helst form for ny funktionalitet eller regne med at dine simmere opfører sig anderledes end de har gjort før.

Fra skrot til slot
Der hvor Mansion and Garden skiller sig ud, er ved at give dig muligheden for at give dine simmeres hus en ansigtsløftning helt ud over det sædvanlige og udleve dine helt egne episoder af ”Fra skrot til slot”. Hele pakken er nemlig en stor omgang ting der kan trylle et Sims hus og en Sims have om til, intet mindre end, et palæ med tilhørende park. Til det formål får du effekter tilhørende tre forskellige stilarter; Marokkansk, Art-Deco og Second Empire som du kan vælge mellem. Alle indeholder de avancerede og ekstravagante ting som mægtige hall-trapper, store viduespartier, karnapper og svulstige springvand til parken.

Til forskel fra de forudgående ekstrapakker stiller Mansion & Garden til gengæld også højere krav til dig. Du skal holde tungen lige i munden og din design stil ren, hvis du vil skabe noget der kan for alvor ligner et adeligt slot og ikke blot en vanskabning af et stilforvirret hurlumhej hus. Der er en milevid afstand fra blot at fylde nye standerlamper og brusenicher ind i spillet og til virkelig at designe hele husets udseende om.

Det bedste indtil nu
Og når det hele er sagt og du har bakset rundt med havekrukker, marmor og perlegrus og fået vendt og drejet alle de nye ting, så melder det samme spørgsmål sig endnu en gang om det rimelige i at blive ved med at vride de sidste lommepenge ud af spillets fanskare, der efterhånden alligevel har betalt det meste af en herregård for Sims 2 med alle udvidelser. Andre udviklere ville have den slags være tilgængeligt som gratis download – Men de kan selvfølgelig heller ikke prale af at tjene nær så mange penge på deres produkter, som EA efterhånden har fået høstet på Sims 2. Under alle omstændigheder, så er Mansion & Garden den hidtil bedste og suverænt den sjoveste af alle de ekstrapakker der er kommet indtil nu.

Om Jesper Søtofte