Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Med Call of Duty 4: Modern Warfare afveg serien fra dens kendetegn, Anden Verdenskrig, og tog skridtet op til nutiden. Resultatet blev det bedste Call of Duty-spil hidtil specielt grundet den helt forrygende multiplayeroplevelse. Med World at War bevæger serien sig tilbage til rødderne og bringer spilleren til bl.a. Stillehavet og Sovjetunionen.

Treyarch vikarierer for Infinity Ward

Jeg er en sucker for Tom Clancy-serierne Ghost Recon og Rainbow Six, så jeg har ikke set specielt meget frem til at skulle tilbage til 40erne og miste alle de fede teknologiske landvindinger, som Modern Warfare introducerede. Samtidig er World at War udviklet af Treyach, der stod bag det lidt skuffende Call of Duty 3, mens Infinity Ward har lavet de to hidtil bedste Call of Duty-spil på Xbox 360, nemlig toeren og det allerede nævnte Modern Warfare. Med andre ord bør man skrue forventningerne lidt ned, inden man spiller World at War.

Ganske som i så mange andre first person shooters i dag, er World at War delt ind i to adskilte dele: En kampagne (der også kan spilles i co-op) samt en onlinedel. Man kan godt få nogenlunde valuta ved kun at spille kampagnen, men det er onlinedelen, der trækker op i karakteren – ganske som det også var tilfældet i Call of Duty 4.

Kampagne
Spillets kampagne veksler mellem USA's stillehavskrig mod Japan og Sovjetunionens kampe mod tyskerne omkring Stalingrad. Der er ikke den store sammenhæng mellem banerne, hvilket yderligere understreges af, at man skifter rundt ofte. Sammenlignet med Call of Duty 4s ganske velfortalte historie, så er World at War rodet og fragmenteret. Den er i øvrigt krydret med rigtige filmklip fra krigen – nogle af dem meget brutale og enkelte decideret grusomme – så det anbefales for en gangs skyld herfra, at man tager aldersbegrænsningen alvorligt.

Heldigvis vender den gode styring fra Call of Duty 4 tilbage. Selvom våbnene er et halvt til trekvart århundrede ældre end i Modern Warfare, fungerer det basale gameplay rigtig godt. Omvendt kan jeg godt savne de højteknologiske ting fra fireren, men på den anden side får man en ret underholdende flammekaster og flere andre ting i stedet.

En anden ting, der desværre også vender tilbage, er seriens varemærke, nemlig fjender (og venner), der spawner i en uendelighed indtil man rykker frem til et vist punkt. Det er ikke fedt, fordi spillet på denne måde bestemmer, hvordan man skal tilgå visse situationer, og man således ikke har sin frihed til selv at vurdere, hvordan man vil løse en konfrontation. Mange af banerne består også af små, smalle stier, så friheden er yderst begrænset. I Call of Duty 4 kunne det til dels undskyldes fordi spillet var så historiedrevet, at illusionen af, at befinde sig på en hektisk slagmark under stort pres var i højsædet. Her virker det bare scripted og udynamisk. Selvom det er et af seriens særpræg er det tydeligt, at det er på tide at sadle om. Det er simpelthen for meget til at det virker godt.

Som noget nyt og meget velkomment kan man spille kampagnen igennem i co-op, men helt uforståeligt kan man kun få ganske få achievements i denne del af spillet. Alle de grundlæggende achievements for at gennemføre banerne på de forskellige sværhedsgrader har fået tilføjet et ”solo only”. Co-op achievement-hunting er ellers en af Xbox Lives forcer.

Alt i alt ikke den kampagne, jeg havde håbet på, at den ligger for mig to karakterer under firerens.

Multiplayer
Heldigvis har Treyarch større held med at overføre firerens sublime online gameplay til anden verdenskrig end de har med kampagnen. Selve gameplayet er igen actionpræget konsol-fps, hvor man kan tåle flere mange skud, før man går ned. Skærmen bliver rødere og rødere i takt med, at man tager skade. Når man så kommer i dækning, regenererer man og er så klar igen. Jeg vil gætte på, at Treyarch har lånt spillets motor af Infinity Ward og så blot tilføjet gammeldags våben, for man føler sig i den grad hjemme – i hvert fald hvis man som jeg spillede Call of Duty 4 online hver anden aften i tre måneder.

I stedet for at tilkalde air strikes ved fem kills på stribe kalder man på at bombardement fra kanoner. I stedet for at hidkalde en helikopter ved syv kills på stribe får man et kobbel hunde, der er farligere, end det måske lige lyder. Der er ingen UAV, men der er flyvemaskiner, der kan afsløre fjendens positioner. Man har dog radar. Parks er også tilbage, så på mange måder er det den samme oplevelse på andre baner og med andre våben.

Perks/erfarings-systemet er det meget motiverende system fra fireren, hvor man optjener erfaring og rpg-agtigt stiger levels. Efterhånden som man stiger, kan man specialdesigne sin klasse, så man lidt efter lidt bliver mægtigere og mægtigere. Det vil også sige, at man fra starten ikke er så mægtig igen, mens nogle af ens modstandere kan være det. Sådan er gamet, og den værste forskel bliver jævnet ud allerede efter omtrent en times spil. Treyarch har med multiplayerdelen næsten nået Modern Warfares høje niveau.

Det skal lige nævnes, at selvom, World at War udkommer et år efter Modern Warfare, så er Modern Warfare stadig en smule pænere rent grafisk. Sådan burde det ikke være, men når man vi spytte et spil i serien ud hvert år, så kan man nok ikke helt nå at forbedre alle punkter hver gang.

Jeg er noget skuffet over Call of Duty: World at Wars kampagne, men multiplayerdelen er næsten ligeså god, som man overhovedet havde kunnet håbe. Hvis du kun vil spille kampagnen, bør du vente til spillet kommer på tilbud, for kampagnen er næppe til mere end et pænt sekstal. Sammenlagt lander vi en enkelt karakter under, hvad jeg gav Call of Duty 4 sidste år og tag ikke fejl: Dette spil vil blive voldspillet over Xbox Live i lang tid. Er du med på online-toget, er World at War alle pengene værd.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.