Du har kunnet slå på Donkey Konga-trommer, du har kunnet synge lungerne ud med Sing Star og du har kunnet spille håndgribelig luftguitar i de seneste års Guitar Hero-udgivelser. Men hvad med at investere i et spil, hvor alle disse muligheder er samlet? Rock Band 2 giver dig denne mulighed, og vi kigger her nærmere på, om det er en idé at sætte det helt store musikspils-ønske på julegavelisten.
Rock on, rock out!
Rock Band 2 er mit første bekendtskab med denne serie, men jeg har spillet diverse Guitar Hero-spil en del og også lidt SingStar, så konceptet er ingenlunde fremmed for mig, men Rock Band 2 er første gang, jeg prøver kombinationen af flere instrumenter i ét spil. Rock Band 2 giver dig og dine venner i stuen eller over Xbox Live muligheden for at lege band op til fire personer samtidig (vokal, bas, guitar og trommer). På den måde er det et meget socialt spil, et partyspil, men samtidig er det også et fortrinligt singleplayer-spil, hvor man kan sidde og nørde med at forbedre sin score og misse færre og færre toner på højere og højere sværhedsgrad. At klare en sang fejlfrit kræver sin mand – også selvom det er lidt lettere end i Guitar Hero-serien.
Guitar som vi kender den
Guitar-delen er stort set identisk med tidligere guitar-spil i samme genre, med små ændringer (nogle vil sige forbedringer, andre vil sige tilbageskridt). Systemet har jeg tidligere beskrevet i andre anmeldelser. Med venstre hånd trykkes fra en til tre knapper ad gangen på guitarens hals ned, og højre hånd slår så figurativt strengene an via en knap placeret ca. midt på guitarens krop. Dertil kommer en vibratorarm samt en tilt-funktion, der bevirker, at man i visse tilfælde kan vende guitaren lodret og få højere scores. Man kunne kalde det en guitar med fem bånd og én streng.
Selve spillet går ud på at farvede firkanter bevæger sig ned ad skærmen, imens man så med venstre hånd skal trykke den matchende farvede knap ind og slå strengen an med den højre. Firkanterne passer så til riffs, melodier og soli i sangene. Det er et temmelig enkelt koncept, der fungerer godt fordi styringen er præcis, og at man ikke som sådan har forsøgt at tilnærme det noget så komplekst som et rigtigt strengeinstrument, men i stedet har fokuseret på at lave et spil, der giver illusionen af, at man er rockstar.
Dem, der er vant til Guitar Hero, får nogle få ændringer at håndtere. De farvede kugler er blevet firkantede og det voldte i starten lidt problemer at skelne hvornår man kan bruge hammer-ons og pull-offs (en lettere avanceret teknik, hvor man somme tider ikke behøver slå tonen an, men blot kan flytte fingrene hurtigt på båndknapperne), fordi firkanterne ikke virkede så tydeligt fremstillede som de runde kugler. Det er dog en ren tilvænningssag og ikke noget, der skæmmer det samlede indtryk.
Sang, der fungerer
Sangen er det, der interesserer mig mindst. Jeg har aldrig været til Singstar, og man kan med den indgangsvinkel let betragte vokalen som en lille bonus, så pigerne kan være med, når drengene gamer. Sådan er det ikke. Dels fordi at til de to fester, det er lykkedes mig at få Rock Band 2 med til i anmeldelsesperioden, var pigerne mindst ligeså interesserede i trommer og guitar/bas som drengene, og dels fordi sangen fungerer. Man kan spille karrieredelen igennem som sanger og lave unlocks og så videre. På de letteste sværhedsgrader får man rigtig meget hjælp til intonation (læs: man kan synge ret falsk og stadig klare sig igennem), men fra hard bliver det sværere. Nynne-fænomenet fra Singstar optræder også her (bare man rammer tonerne er det ligegyldigt, hvilke lyde, der kommer ud af munden på en), men på den sværeste sværhedsgrad skal man også synge de rigtige ord. Som resten af spillet rigtig vellavet.
Da drums
Trommerne er scoopet. Så kort kan det siges. Trommerne er rent faktisk et lille plastiksæt ikke ulig de digitale sæt, der var fremme i firserne, og man slår på dem med rigtige trommestikker, og der er en stortrommepedal. Jeg er jo selv musiker, men at være kompetent på en rigtig bas synes jeg ikke hjælper noget videre på guitar/bas-delen af de her musikspil, men selvom jeg kun kan spille to forskellige trommerytmer, følte jeg, at det hjalp betydeligt på mine Rock Band-evner, når jeg lige havde regnet ud, hvilken plastikplade, der var lilletromme og hvilken, der var hihat. Faktisk vil jeg tro, at en dygtig Rock Band-trommeslager ville være godt klædt på til at starte rigtig trommeundervisning bagefter, og det er faktisk interessant, hvis det er korrekt. Hvorom alt er, så er det sjovt at være trommeslager i Rock Band 2 – meget sjovt endda.
Jeg er som faste læsere ved selv musiker og spiller bas i bandet Rocky Raccoon. Derfor linker jeg til vores MySpace i disse musikanmeldelser, så man kan se, hvad jeg har at have det i, når jeg skråsikkert udtaler mig om dette og hint. Vores musik ligger her: Rocky Raccoon.
Bandet
Jeg vil ikke sige, at summen af de enkelte instrumenter er større end de enkelte dele, for Rock Band 2 nydes også fortrinligt alene, men det er forrygende sjovt at spille sammen – Både til fest, ædru og/eller over Xbox Live. Jeg har spillet en times tid over Xbox Live med fuld besætning, og det kørte teknisk set rigtig godt.
Kompatibelt med stort set alt
Rock Band 2 er naturligvis kompatibelt med instrumenterne fra Rock Band 1, men også med guitarerne fra Guitar Hero II + III (dette har jeg testet) og så vidt jeg kan finde ud af også tingene fra Guitar Hero: World Tour. Som mikrofon kan man for at spare vælge blot at benytte et helt normalt Xbox Live headset – det har jeg gjort uden problemer. I tillæg kan man benytte alle downloads fra Rock Band 1 til Rock Band 2, og mod et mindre gebyr kan man ydermere rippe alle sange fra Rock Band 1 og importere til Rock Band 2. Der er i forvejen voldsomt meget indhold i Rock Band 2 (over 80 sange) – det er et af de spil, der har næsten ubegrænset levetid, hvis man vil hele raden rundt.
Dér, hvor Rock Band går langt videre end de øvrige musikspilstitler, er i downloadable contents; der er i skrivende stund hundredevis af sange klar på markedspladsen… og der kommer ugentligt nye sange til! En lille håndfuld er gratis, mens resten koster 160 MS Point (ca. 15 kroner) per styk (nogle er på tilbud til 80 MS Points for en kort periode). Nogle sange er lagt i pakker (eller hele albums), så man kan hente flere sange til en lidt lavere mængderabat-pris. Stort set alle sange er originalversioner. Den nemmeste måde at få overblik over musikudvalget er at kigge forbi Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_songs_in_Rock_Band_2 og se listen dér. På http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_downloadable_songs_for_the_Rock_Band_series kan man se nuværende og fremtidige download-udgivelser. Som sædvanligt i denne genre er der et stort antal af både hits’n’misses.
Sværhedsgrad
Rock Band er i øvrigt udviklet af Harmonix, som også glimrede med Guitar Hero II, og kvaliteten af nodeopsætningen for guitaren er bedre end i Guitar Hero III og Aerosmith. Der er 4 sværhedsgrader, som på Easy virkelig er let, også for uøvede, som ikke har prøvet den specielle kontrol før. Med guitar som eksempel har sangene typisk nogle få hundrede toner/noder at spille, og det endda kun på 3 af de 5 båndknapper, og det er ikke meget, når det deles ud over 3-4 minutter. Medium giver den et nøk opad, hvor man bruger 4 af de 5 båndknapper, og sangene har nu omkring 500 noder. Hard giver den gode udfordring med alle 5 båndknapper i brug (så man er tvunget til at skifte greb) og væver rundt på de gennemsnitligt 700 noder. Og slutteligt Expert, som kammer over med sine 1000-noders sange og knald på alle 5 knapper. Dog ikke ligeså meget knald på som i Guitar Hero-serien, der nok stadig vil appellere mere til de virkelig dygtige spillere, der eksempelvis kan ses på youtube. Trommerne har en tilsvarende stigende sværhedsgrad.
Der er en Asperger i enhver anmelder
Jeg bliver nødt til at nævne det her, selvom det er 100% irrelevant for spillet, men der optræder flere faktuelle fejl hvad angår de basser, man kan købe. Eksempelvis har Jazz-bassen fra 1975 sorte blokindlæg i halsen, hvor de i virkeligheden kun benyttede perlemor fra 1974, og der er en faktaboks, der siger, at Precision-modellen fik sin store overhaling i 1962, men det var i virkeligheden i 1957. Om det også er tilfældet for guitarerne, skal jeg ikke kunne sige.
Spilleren har som regel rigeligt at gøre med at koncentrere sig om nodebåndet, der vælter vertikalt ned midt på skærmen, men for tilskuere er der masser af baggrundsaktivitet. Det minder mest om en live-koncert med MTV-håndholdt kamera, der flintrer rundt over scenen, og ind imellem med ultra closeups af musikernes fingre. Det hele er afbalanceret således, at tilskuere har noget at kigge på, mens spilleren ikke føler sig distraheret af baggrunden.
Ud over at langt størstedelen af sangene er originaler (plus-point for det), så er der lagt en lille smule lydfilter ind, alt efter hvilken størrelse scene man spiller på. Publikums reaktioner er en stor fryd, da de med deres buh’en og glade tilråb (alt efter hvor godt man klarer sig) giver en uovertruffen indlevelse. De synger endda med på nogle numre, hvis man spiller godt. Jeg er sikker på, at mange vil kunne lukke øjnene og føle sig som rigtige rockstjerner på en scene med titusind festglade fans… og når man så åbner øjnene igen har man misset 50 toner.
Jeg har moret mig kongeligt med Rock Band 2 til hverdag og fest, alene og i co-op, beruset såvel som ædru, med og uden trommer. Det er et stort, velkonstrueret spil, der appellerer meget bredt. Billigt er det ikke, hvis man vil have hele pakken med alle instrumenter, men potentielt er det alle pengene værd. Det skal heller ikke afholde en fra et køb, hvis man kun har en gammel Guitar Hero-guitar og et Xbox Live headset. Klart en af julesæsonens store titler og en tilsvarende stor anbefaling herfra. Og så er Rock Band 2 vel nok noget af det bedste at samles om, efter gaveudpakning i familiens skød.
Loading ...