Resistance: Fall of Man var et af de bedste spil, der var tilgængeligt ved lanceringen af PlayStation 3 konsollen i Europa. Spillet var måske ikke direkte banebrydende i sit design – det var trods alt “bare” en first person shooter – men man kunne ikke komme uden om, at det var et godt spil, der byggede på gode gammeldags værdier, som en fed setting, solid action i højt tempo og god co-op multiplayer. Nu får Resistance så endelig en efterfølger og den fortsætter heldigvis hvor forgængeren slap.
Chimera på USA-tourné
Når alt kommer til alt, så gik den amerikanske indgriben i krigen i Europa i det første Resistance spil ikke voldsomt godt. USA sendte i 1951 12.000 soldater til England for at hjælpe med at afværge et angreb fra de mystiske og alien-agtige Chimera, der havde udslettet resten af Europa. Samlet set kunne ekspeditionen nok være gået bedre og den vil næppe blive beskrevet som en ”sej” – for der var kun en overlevende i hele styrken og du kan selv gætte hvem der styrede ham. I det første spil fulgte man nemlig soldaten Nathan Hale, der sammen med sine soldaterkammerater var under beskydning og angreb i samme sekund de satte foden på engelsk jord – men det lykkedes alligevel for Hale at ødelægge det store Chimera-tårn midt i London.
I Resistance 2, der fortsætter hvor det første spil sluttede, spiller man således stadig Nathan Hale, der i starten af spillet reddes og tages med til en amerikansk base på Island. Denne base bliver dog umiddelbart efter ankomsten angrebet og ligesom den islandske økonomi går der ikke lang tid før den er knust og i ruiner (var det for tidligt at lave jokes om finanskrisen?). Under forsvaret af basen slipper Hale og Major Richard Blake det mystiske væsen “Daedalus” fri – væsnet lader til at kontrollere The Chimera og har endda forbindelse til Hales egen fortid.
Invasion: USA
Spillet hopper derefter to år frem til 1953 – i hvert fald en temmelig alternativ version af 1953. Hale befinder sig tilbage i USA, hvor han er sammen med andre “sentinels” – soldater inficeret med Chimera DNA ligesom ham selv, der er blevet omdannet til elitetropper, takket være indsprøjtninger, der holder Chimera-stofferne i relativ ro. Disse supersoldater er en del af det amerikanske forsvar og en gruppe af dem, ved navn Echo Squad, placeres under Hales kommando. Men før Hale kan nå at fejre sin forfremmelse går det løs igen – Chimera angriber USA fra både øst og vest og forsvarsværkerne falder som korthuse.
Spillets plot og ikke mindst hele Hales baggrundshistorie fortælles igennem spillets mellemsekvenser, men også i form af dialog under missionerne og ikke mindst fra diverse informationskilder, som Hale kan finde rundt omkring på banerne. Ofte går det meget hurtigt med sekvenserne, hvilket får spillets plot til at virke en smule forhastet og til tider lidt forvirrende opbygget. Selve plottet er der intet forvirrende ved – overordnet set er det en temmelig banal historie, men ikke desto mindre er hele historien om Hale og Daedalus da meget interessant, hvis man ellers har spillet det første spil og dermed kender lidt til Hales baggrund.
Intens action med interessant arsenal
Som det foregående spil er Resistance 2 en fandenivoldsk rutsjebanetur af action og adrenalin. Spillets tempo er højt og de mange set pieces og de intense ildkampe fungerer rigtig godt – allerede på de første bane præsenteres man for en af disse, hvor man skal løbe rundt om en gigantisk Chimera Goliath og affyre panserværnsraketter imod den fra flere vinkler, alt imens man samtidig skal søge i dækning fra fjendtlig ild – en cool sekvens, der understreger spillets intensitet og udviklerne evne til at skabe fede actionsekvenser.
Spillets arsenal byder på flere gamle kendinge fra det første spil, men langt størstedelen af arsenalet er skiftet ud med andre våben, der til trods for spillets setting i 1950′erne, virker meget science fiction-agtige. Blandt de nye våben finder man f.eks. den kraftige .44 Magnum revolver, en Pulse Cannon, pumpgunnen Rossmore 238, en XR-13 Bellock Semi-Automatic granatkaster og en L210 LAARK (Light Anti-Armor RocKet) panserværnsraket – for blot at nævne nogle af de våben, som du kan finde og slå dig løs med i spillet. Alle våbnene har en normal fire mode og en alternativ fire mode, der typisk giver mere skade eller aktiverer en anden smart funktion ved våbnet – for eksempel BullsEye Mark II’s tracer skud. I modsætning til det første spil er der denne gang ikke nogle køretøjer at køre – heldigvis da.
Spillets baner spænder temmelig vidt – der er de indledende kampe på Island, hvorefter turen går til USA. Der kommer man på mission i flere forskellige amerikanske storbyer og diverse baser og fjendtlige installationer. Præcis som i det første spil er banerne yderst veldesignede, med masser af staffage at gemme sig bag, så man kan gøre aktivt brug af terrænet for at søge dækning eller bevæge sig uset. For det meste handler spillet dog om at skyde fjender i hobetal og sprinte fra dækning til dækning, men det er ikke altid nok, for Resistance 2 er et svært spil – fjenderne har betydelig ildkraft og der er ofte mange af dem, så Hale må med jævne mellemrum ned og bide i græsset. Heldigvis er spillet temmelig gavmildt når det kommer til checkpoints, så man ryger aldrig ret langt tilbage ved et dødsfald.
Multiplayer uden plot?
Multiplayer fylder en hel del i Resistance 2 – især spillets glimrende co-op, hvor man sammen med en ven kan gennemføre spillet i splitscreen – dog er oplevelsen ikke helt så fed som i det første spil – primært på grund af manglende plot elementer i co-op delen. Går man online kan op til otte spillere spille sammen om at tage objektiver på co-op multiplayer maps, hvilket gradvist låser op for nye våben, eller man kan spille klassisk multiplayer for op til 60 spillere i bl.a. standard death match og team death match – spilmuligheder er der således masser af og de er som altid et glimrende supplement til spillets single player kampagne, der for Resistance 2′s vedkommende i sig selv er en ganske fed oplevelse, selvom plottet måske ikke ligefrem er af Dickenske proportioner.
Visuelt er Resistance 2 et storslået spil (i modsætning til forgængeren, der langt fra viste hvad konsollen kunne trække) – omgivelserne, fjenderne og effekterne er alle visuelt helt i top og banerne er fyldt med detaljer og staffage. De indendørs baner er klaustrofobiske, mørke og uhyggelige, mens de udendørs miljøer er store og bjergtagende smukke. Fjenderne er godt nok meget ens at se på, men for det meste kommer de aldrig så tæt på, at man når at bemærke det og selv så, så tænker man nok på andet end hvordan de ser ud hvis der pludselig står en Chimera i nakken på en. Til trods for de smukke effekter og de veldesignede fjender, så er det omgivelserne, der er den helt store stjerne i Resistance 2 – de er, med enkelte undtagelser, alle meget veldesignede og smukke.
På lydsiden præsenteres vi for en række stemningsfulde musikstykker og velfungerende stemmeskuespil. Brancheveteranen David Kaye, der tidligere har lagt stemme til en lang række af bl.a. Ratchet & Clank spil, lægger igen stemme til Hale. Resten af stemmerne leveres af mindst lige så erfarne stemmeskuespillere, der stort set alle gør et ganske hæderligt job. Dialogen er god og dynamisk, selvom spillet sjældent tager sig tid til at dvæle i mange sekunder ved historien.
Resistance: The Fall of Man var i lang tid et af de bedste spil der var udkommet til PlayStation 3. Det var et af de essentielle spil, man bare skulle have med, når man nu havde stået i kø den halve nat for at få sin nye konsol udleveret. Derfor er det jo meget passende at efterfølgeren til det første first person shooter til PlayStation 3 bliver et af de bedste first person shooter konsollen endnu har fået. Resistance 2 er ikke uden sine problemer, men ser man bort fra dem, så har udviklerne formået at udvikle og forbedre selve gameplayet og spillets koncept på mange områder. Der er langt imellem PlayStation 3 eksklusive first person shootere – men det er til at leve med, hvis dem der kommer bare alle holder sig i denne høje kvalitet.
Et sikkert julehit og en værdig efterfølger.
Loading ...
