SingStar ABBA

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

ABBA har med film-musicalen Mamma Mia endnu en gang fået en revival. For alle Playstation-ejere og pårørende er det med årets julefrokosthit muligt at gøre Pierce Brosnan og Meryl Streep kunsten efter i ABBA Singstar. Spørgsmålet er bare; skal du være hende den lyshårede eller hende den mørkhårede?

Thank you for the music

De allerfleste af ABBA-sangene er sunget af Agnetha og Frida med lyse svenske stemmer, og selvom Singstar spil oftest betegnes som pigespil, så er ABBA Singstar kun for piger (og meget lyse drengestemmer). Sjældent ses et spil, der er så kønsopdelt. På Does Your Mother Know er det dog muligt at synge som Benny og Bjørn, men det er kvindestemmerne, der fylder mest - jeg tror, at mændene hurtigt vil trække væk fra Singstar-rummet. Til gengæld er der for os tøser masser af gode sange der udfordrer sangstemmen.

ABBAs historie kan følges i sangene og musikvideoerne – fra melodi grand prix-hits til det latinamerikanske og endelig de sørgelige og melankolske sange fra perioden lige inden de gik i opløsning. Der er noget for enhver smag, hvis man bare er en lille smule til iørefaldende popmusik.

ABBA Singstar indeholder mange af ABBAs hits - selvom det er en kliché at sige, så vil jeg alligevel opponere imod manglen på Happy New Year - ABBA Singstar passer jo perfekt til en nytårsfest. Kan man ligesom jeg ikke undvære Happy New Year, er man nødt til at have en PS3 og investere i ABBA Singstar til PS3 - der er nummeret nemlig med.

Så sangene PS2-ejerne skal synge er:

# Mamma Mia
# Chiquitita
# Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight)
# Take A Chance On Me
# Dancing Queen
# Does Your Mother Know
# Fernando
# I Do, I Do, I Do, I Do, I Do
# Knowing Me, Knowing You
# Mamma Mia
# Money, Money, Money
# One Of Us
# Ring Ring
# SOS
# Summer Night City
# Super Trouper
# Thank You For The Music
# The Name Of The Game
# The Winner Takes It All
# Voulez-Vous
# Waterloo

Samt de sædvanlige remixes af ovennævnte sange.

Fed 70'er koreografi
ABBA Singstar er ikke et let spil - for alle sangene er faktisk ikke altid lige til at synge - der er stor variation i tekst, fraseringer, kanon og så videre. Denne anmelder var faktisk overrasket over, hvor udfordrende det er at synge ABBA sange. Men som sædvanlig er der tre sværhedsgrader og på let skulle alle nok kunne være med - også sidst på aftenen. Spillet vil helt sikkert underholde alle til festen - også dem der ikke har mikrofonerne, for de fede 70er musikvideoer samt koreografi er i sig selv underholdende at sidde og glo på.

ABBA Singstar er et sikkert valg til festen, men vælg primært de ældste af sangene. Der er som nævnt en del sange med, som de indspillede kort før deres opløsning, og de kan godt dræbe festen i længden med deres sørgmodighed og melankoli. Dette sammen med sværhedsgraden og kønsbegrænsningen gør, at ABBA Singstar ikke kan nå op i de højeste stjernelag. Men er du bare en lille smule til ABBA, skal du helt sikkert eje ABBA Singstar.

Om Mette Munk Heilesen