Fallout 3

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Aldrig havde man troet, at et post-nukleart ødeland, beboet af mutanter, kæmpeskorpioner og andre ubehageligheder, kunne være så hyggeligt, som det er tilfældet i Fallout 3. Du er ene og forladt, jagtet, konstant i problemer – det være sig økonomisk, helbredsmæssigt eller i et helt andet regi – og alligevel vil du sandsynligvis nyde hvert et øjeblik af Bethesda softworks seneste kreation. For stemningen i dette spil er ganske enkelt uforlignelig. Desuden fungerer missions og -kampsystemet glimrende. Der er dog visse hager ved denne titel, som kommer til at fylde uproportionelt meget, idet generne stille og roligt hober sig op – og hindrer en ellers åbenlys topkarakter til dette glimrende spil.

Alle rollespils konge er landet

Endelig. Rollespil fans verden over er i disse dage enige om, at én af de største titler i mange år netop er landet. Fallout 3 har været ventet med en sådan længsel, at forventningspresset med tiden har nærmet sig det umenneskelige; spillet kan næsten kun skuffe. Og dog har Bethesda Softworks endnu en gang formået at tilfredsstille såvel fans som anmeldere. Der hersker bred enighed om, at et af de bedste rollespil nogensinde med denne titel har set dagens lys. Det er jeg til en vis grad enig i, men Fallout 3 er desværre – men forventeligt – ikke helt uden fejl.

Hård konkurrence
Spillet udkommer i en tid, hvor konkurrencen på alle planer er ufattelig hård: Der skal kæmpes med adskillige glimrende titler, som er udkommet cirka samtidig. Herunder blandt andre Gears of war 2, Far cry 2, og Little big planet. En hård kamp, om hvad for et spil der i 2008, skal findes under juletræerne verden over. Desuden er der indenfor RPG-genren netop udkommet Fable 2 til Xbox360, samt en nævneværdig udvidelse af World of Warcraft til PC. I genrehenseende er Fallout 3 dog i sin helt egen liga, hvad angår en omfangsrig og noget nær komplet single player oplevelse. Niveauet af dybde og seriøsitet får den mest åbenlyse konkurrent Fable 2, til at ligne en decideret børneudgivelse. Det er dog ikke en ubetinget kritik af Fable 2, som indeholder en let tilgængelighed og intuitiv styring, som Bethesda-holdet kunne lære meget af. Deri ligger én af Fallouts svagheder; vi har at gøre med en spiltitel, hvis kompleksitet og hårde indlæringskurve vil afskrække mange spillere – på trods af muligheden for at indstille sværhedsgrad. Men er du ny i Bethesdas univers (hvis du ikke har spillet Morrowind, Oblivion eller én af de gamle Fallout-titler) og tager dig tiden til at lære spilsystemet at kende, så vil du ikke blive skuffet. Fallout 3 besidder uden tvivl et potentiale, som uden videre kvalificerer det som kandidat til årets udgivelse. Man fristes til at benytte et gammelt reklame-mantra, som for længst burde være glemt, men i denne henseende passer budskabet fint: Prøv det, prøv det!

De mange forcer
Lad os starte med alt det, som Fallout 3 gør godt: Dette spil besidder en grad af frihed, som andre spil kun kan drømme om – deriblandt alle nære konkurrenter. Graden af variation i spillets missioner, samt friheden i valg af løsningsmodeller herpå er ganske enkelt unik. Flere af missionerne er ekstremt velgennemtænkte og veldesignede, og fungerer langt bedre end de til tider monotone affærer i Oblivion. Desuden finder jeg hele universet, stemningen og humoren langt mere interessant end den klassiske Dungeons & Dragons-stil, som Oblivion tærer på.

Vi befinder os langt ude i en alternativ fremtid i Washington DC; alt omkring os er affarvet af atomkrigens hærgen og et trøstesløst øde landskab står tilbage. Det er dog i denne umiddelbart trøstesløse 50er-inspirerede, alternativ-verden spillets uforlignelige stemning og humor brænder igennem. Spilleren fødes i beskyttelsesrummet vault 101, og bruger den første halve time på at stifte bekendtskab med spillets grundlæggende funktioner. I denne underjordiske installation træffes de første af spillets mange vigtige og konsekvensfyldte valg, her angående køn, grundlæggende egenskaber og mere specifikke færdigheder. Herefter forsvinder spillerens far fra vault’en og det bliver i første omgang din mission at finde ham. Men mon ikke der lurer et større formål med din flugt fra livet i det underjordiske? – det tror jeg godt, at du kan indstille dig på. Fra dette punkt er stort set alt op til spilleren selv; hvilke missioner skal løses, hvilke samtaler skal indledes, hvilke genstande skal benyttes, hvilke valg skal træffes. Og jeg kunne i sandhed blive ved.

Spillets level-system er, som i Morrowind og Oblivion, ekstremt velfungerende. Desuden er de velkendte perks (en ekstra færdighed spilleren kan vælge hver gang han/hun stiger i level) fra tidligere Fallout-spil velbevarede, hvilket gør opgraderingen af din karakter endnu mere spændende end det var tilfældet i de to seneste Eldar Scrolls-titler. Fallout 3 mestrer det grundlæggende element, hvorpå alle rollespil er funderet: Man bliver næsten afhængig af den tilfredsstillelse det giver, hver gang man får muligheden for, at tildele éns karakter nye færdigheder og opgradere de allerede eksisterende evner. Det sindrige level-up-system, som jeg ikke har plads til at forklare indgående i denne anmeldelse, fungerer fremragende – det kan du roligt tage mit ord for. Det væsentligste er, at hver gang man er steget et level, kan karakterens forbedringer virkelig mærkes i den videre spiloplevelse, til forskel fra det til tider lidt træge system i Oblivion.

Fallout 3 er noget nær det perfekte miks af udforskning, omtanke og fordybning på den ene side – og spænding samt action på den anden. Spillet fungerer udmærket som et førstepersons skydespil, dog med lidt klodsede elementer i styringen. Der er langt til den flydende, intuitive fornemmelse som de allerbedste FPS-titler kan levere. Det er dog ikke en kritik man negativt kan rette mod Fallout 3, da det er så langt mere end ’blot endnu en FPS-titel’. Spillet inkorporerer et såkaldt VATS-system; en mulighed for at pausere kampsekvensen og strategisk foretage en række angreb på fjendernes lemmer, foretaget ud fra den procentvise sandsynlighed for et succesfuldt angreb. Denne innovation fungerer næsten upåklageligt. En flot cinematisk sekvens følger, hvor både dine egne og dine fjenders angreb passivt beskues i al deres bloddryppende pragt. Derefter fortsætter kampen i realtime, og der skal spares et vist antal action-point op, før du igen kan benytte dig af VATS-systemet.

Et forsøg på fyldestgørende, at nævne alle de ting, som Fallout 3 gør rigtigt, ville være omsonst. Dertil er denne anmeldelse alt, alt for kort. Spillet er drevent og fokuseret i en grad, som sjældent ses i nogen anden titel. Det er velfungerende og ekstremt vanedannende, og har en nærmest uendelig holdbarhed, hvis man først er faldet for det. Smukt art-design, indkapslende stemning og tyk humor går sammen med de konsekvensfyldte valg op i en højere enhed og skaber en unik oplevelse. Der kan skrives lange afhandlinger om, hvor mange fremragende elementer dette spil besidder – og hvor mange af disse, som udføres upåklageligt.

De få svagheder
Som nævnt indledningsvis, er spillet ikke uden fejl. Fallout 3 lider desværre under nogle af de samme fejl, som Oblivion var tynget af. Man kan momentvis føle sig lidt ensom grundet spillets halv-sterile npc-karakterer og den til tider træge missionsopbygning. Samtalerne i spillet føles ligeledes stive og kunstige, og lader ikke til at have fået nogen form for overhaling siden Oblivion, hvilket må betragtes som skuffende. I denne henseende har et konkurrerende studie med spillet Mass Effect udviklet et langt bedre og mere intuitivt system. Jeg har desuden haft mine kvaler med spillets upraktiske kort og GPS system, og har derfor brugt uproportionelt meget tid på at rejse rundt til de forskellige lokaliteter.

Jeg har været så uheldig at få Fallout 3 til anmeldelse på Playstation 3, på hvilken spillet fungerer chokerende ringe i forhold til PC og Xbox360-versionerne. Adskillige grafiske fejl og mangler præger desværre oplevelsen på Sonys konsol: Kort draw-distance, pixelerede kanter, manglende dynamisk belysning og deciderede grafiske bugs er tilstedeværende problemer, som kun kan irritere. Desuden er loading-tiderne, på trods af den store mængde materiale som installeres på harddisken, abnormt lange. Og som et sidste, men væsentligt klagepunkt, er der helt uforståeligt ingen PS3-trophies tilknyttet spillet. Det føles i sandhed lidt tamt, når man ved, at alle ens Xbox-live venner tilraner sig achievement-points på den konkurrerende konsol. Disse konsol-specifikke problematikker er desværre nok til, at hive dette åbenlyse 10-tal én enkelt karakter ned. Konklusionen er dog stadig klar: Fallout 3 er for mig at se, årets utvivlsomt bedste RPG-spil – og en åbenlys kandidat til årets bedste spil.

Gamesector Anbefaler

Om Martin Leth Andersen