Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+

Så lykkedes det endnu en gang for den aldrende Crash Bandicoot at have et PS2 spil klar til julehandlen. Denne gang er det med en historie der involverer mutanter, skurke, Crash’s søster Coco og som sædvanlig en masse aktion. I denne anmeldelse kigger vi på om Crash: Mind over Mutant er værd at skrive på ønskelisten, eller om man er bedre tjent med et par sokker og noget uldent undertøj.

Crash: Mind over mutant

Crash Bandicoot er måske ikke så kendt en spilfigur som Mario eller Sonic, men han har efterhånden været stjernen i en del spil og det kommer derfor ikke som nogen overraskelse at Radical Entertainment endnu en gang støver ham af og sætter ham til at bekæmpe sin ærkefjende Neo Cortex. Når man nu har et navn der sælger, så gælder det om at udnytte det og det har spiludviklerne aldrig været sene til at forstå. Der er ingen tvivl om, at Crash befinder sig bedst på Playstation 2. Det er her han har fejret sine største triumfer, og selvfølgelig kan han ikke udgive et spil uden at det også kommer til PS2.

Neo Cortex har opfundet en ny tingest, med hvilken han kan kontrollere andres tanker. Det er nu op til Crash at få den vristet fra Neo Cortex, så hans onde planer ikke kan føres ud i livet. Selve historien er ikke videre interessant og byder ikke på nogen overraskelser. Den er dog fortalt med masser af humor, ganske som vi kender det fra tidligere Crash spil, og den humor er med til at gøre historien nogenlunde interessant at følge. Det samme kan siges om spillets cutscenes, som faktisk er noget man ser frem til. De er bestemt ikke kedelige og er med til at holde interessen fanget. De er godt lavet og meget afvekslende i deres stil. Her har Radical Entertainment virkelig gjort det godt.

Til forskel fra tidligere Crash spil, så befinder Crash sig denne gang i en mere åben verden, hvor han ikke blot render igennem en på forhånd planlagt vej gennem en bane. Det er ikke en helt åben verden, selve historien føles stadig meget lineær, hvor missionerne skal løses i bestemt rækkefølge og på en bestemt måde, men det er dog en behagelig afveksling fra de tidligere spil. Ofte fører det til gentagelser, hvor Crash render tilbage til de steder han tidligere har været, for at løse en mission og det er lidt en skam. Heldigvis er det ikke så tit det sker, men altså ofte nok til at man vil lægge mærke til det. Mens Crash render rundt og bekæmper Neo Cortex’s skumle håndlangere, så indsamler han ”Mojo”. En substans, som han bruger til at opgradere hans færdigheder, hvilket gør at spillet hele tiden ændrer sig lidt, så man ikke blot laver det samme fra start til slut, men hele tiden får nye færdigheder man kan bruge. De opgaver Crash skal løse, og de bosser han skal besejre, er ikke videre svære, og det er tydeligt at Crash sigter på det lidt yngre publikum, men det er bestemt ikke en dårlig ting. Det er vigtigt at kende sit publikum, og det gør Crash uden tvivl, for spillet er blevet oversat til dansk, så selv de mindste kan følge med. Det er nemlig både tale og skrift der er oversat. Til Crashs fordel taler også det faktum, at han er nem at kontrollere. Han har en del forskellige ting han kan gøre, men det er ret intuitivt at guide ham rundt på banerne og slås mod fjenderne. Kameraet kommer nogle få gange lidt i vejen, men det sker så sjældent at det kun er et mindre problem.

En anden ny ting der bliver introduceret i Mind over Mutant er Co-op, altså at to personer kan spille sammen. Så styrer den ene Crash, mens den anden overtager kontrollen med Coco, Crashs søster. Det er egentlig ganske underholdende, men nogle gange kan det dog også virke irriterende med to figurer på skærmen, da de har en tendens til at rende lidt for meget i vejen for hinanden. Som det efterhånden er standard i platformspil, så er der en masse ting at låse op for og en masse ’hemmelige’ ting man kan finde rundt omkring og er man vild efter at finde dem, så kræver det nok at man spiller spillet igennem mere end én gang. De fleste vil dog nok være tilfredse med at have set historien og de gode cutscenes én gang og så lægge det tilbage på hylden.

Playstation 2 er efterhånden en gammel konsol, og det er ved at være nogle år siden at den at udviklerne fik helt styr på den, og kunne udnytte dens kræfter optimalt. Så selv om Radical Entertainment har lavet et rigtig flot spil til PS2, så er det ikke et spil der adskiller sig drastisk fra hvad vi ellers har set til den konsol de sidste par år. Omgivelserne er farverige og flotte, og animationerne er detaljerede og meget afvekslende. Som sagt driller kameraet en gang i mellem, men det er heldigvis sjældent. Det hændte også at spillet hakkede lidt en gang i mellem, når der var lidt for meget aktion på skærmen. Jeg tror såmænd ikke det skyldes dårlig programmering fra Radical Entertainment, men er nok snarere et udtryk for at PS2’ens kræfter bliver udnyttet fuldt ud og altså en gang imellem får lidt for meget at lave. Bestemt heller ikke ofte nok til at det bliver et større irritationsmoment. Lyden er også ok, selv om de enkelte replikker bliver gentaget lidt for ofte for min smag.

Crash er tilbage som vi kender ham. En lidt mere åben verden og muligheden for at spille Co-op er ikke nok til at Crash for alvor adskiller sig fra alle de andre platformspil på markedet. Er man fan af Crash Bandicoot, så skal man da helt klart have skrevet Mind over Mutant på ønskesedlen. Er man ikke fan, så skal man nok lige overveje om humor, gode cutscenes, fuld dansk oversættelse og intuitiv kontrol er nok til at føje det på listen. Til de mindre i familien er jeg dog ret overbevist om, at Crash Bandicoot nok skal være et hit i julen.

Om Frank F. Pedersen

Frank har anmeldt spil i mange år og må nok betegnes som en veteran i branchen. Har anmeldt for Jubii Games og Spilzonen inden han kom til Gamesector. Han kaster sig gerne over alle typer spil og på alle formater, hvis han kan få fingre i det. Det er dog rollespil og mmorpg's der er hans foretrukne.